Sommeren i Danmark har indtil videre været varm og tør, og det kan virke ulideligt at vende tilbage til kontoret i sådan en hede, men det er i virkeligheden vand ved siden af de mere ekstreme egne på kloden.
I ørkenen Death Valley i Californien, USA, blev der for hundrede år siden målt en lufttemperatur på 56,7 grader celsius.
Det er den varmeste temperatur, man har målt på Jorden til dato, og i juli i år målte man 53, 9 grader. Men hvordan kan det være, at der er så varmt lige her? Det undrer en læser sig over:
»Hvad gør Death Valley så varm – og hvorfor hænger det sådan sammen?« skriver vores læser Niels C. Mogensen i en mail til Spørg Videnskaben.
Han har læst, at det blandt andet skyldes, at Death Valley ligger lavt i forhold til havets overflade. Men hvorfor giver en lav beliggenhed en højere temperatur? Og er der andre faktorer, der er med til at gøre stedet så varmt?
Til at svare på spørgsmålene har vi fået fat i seniorklimatolog og fysiker ved DMI John Cappelen.
Luft afkøles, når det stiger til vejrs
Death Valley er en ørken, der på de laveste steder befinder sig 86 meter under havets overflade, og den er omgivet af høje bjerge.
\ Fakta
De næstehøjeste temperaturer, man har målt rundt omkring i verden, er: Afrika - Kebili, Tunesien, i Sahara-ørkenen: 55 grader celsius Asien - Sulaibiya, Kuwait, i Den Arabiske Ørken: 53,6 grader celsius Australien – Oodnadatta, South Australia: 50,7 grader celsius Sydamerika - Villa De Maria, Argentina: 49,1 grader celsius Europa - Athen, Grækenland: 48 grader celsius I teorien kan andre ørkener godt nå samme temperaturer som Death Valley, men det er indtil videre den højeste temperatur, man har målt.
Vores læser undrer sig over, hvorfor der er varmt nede ved jorden, når varm luft stiger til vejrs.
»Det er fordi atmosfæren opvarmes nedefra. Solstrålingen opvarmer kun luften i et begrænset omfang, mens jorden modtager det meste varme. Det er jorden, der opvarmer luften. Den opvarmning bestemmes til dels af, hvor meget sol jorden modtager, og hvor hurtig jordoverfladen er i stand til at overføre varmen til den overliggende luft ,« siger John Cappelen og uddyber:
»Sædvanligvis falder lufttemperaturen, når du bevæger dig opad, fordi luften afkøles. Det omvendte gælder, når du bevæger dig nedad som i Death Valley. Ca. 80-90 meter længere ned kan give omkring 1 grads mere varme.«
Sand holder ikke på varme – det afgiver varme
Du har sikkert prøvet at gå i bare tæer en sommerdag ved stranden. Midt på dagen er græsset en behagelig temperatur, men skal man gennem sandet og ud i vandet, skal det gå stærkt, for sandet er brandvarmt.
Her kunne man tro, at sandet holder på varmen, men det er ikke tilfældet.
»Sand er dårligt til at fordele solenergi nedad, da der er masser af små luftrum mellem kornene, der så at sige isolerer. Derfor ophobes varmen i overfladen og afgives til luften. Meget af den energi, der kommer ind fra Solen, bruges derfor til at opvarme luften over sandet,« siger John Cappelen.
Tørt og uden nedbør
Death Valley er omgivet af bjerge, og nedbør er derfor faldet, inden luften når frem til dalen. Derfor er der sjældent skyer på himlen, og luften er knastør.
\ Fakta
Ørkenen bliver kold om natten Death Valley afgiver masser af varme til luften, men om natten bliver der ikke tilført samme mængde varme fra solen, og derfor kan ørkenen i perioder nå frostgrader. Selvom der er målt 56,7 grader på en sommerdag, så er der også målt -9 grader på en nat i januar. Begge rekorder blev målt i år 1913. De koldeste temperaturer, der er målt i Death Valley i juli og august, ligger dog på henholdsvis 19 og 18 grader.
»Når luften er så tør, så går al energi til opvarmning. Der er ikke noget, der skal fordampe, så derfor bliver energien fra Solen brugt til at varme luften op,« siger John Cappelen.
De manglende skyer gør også, at flere af Solens stråler slipper ned til jorden.
Global opvarmning kan gøre Death Valley endnu varmere
Klimaforandringerne ændrer temperaturer verden over, og det kan også påvirke Death Valley.
»At temperaturerne stiger globalt er indiskutabelt. Enhver varm hændelse har sandsynlighed for at blive en lille smule varmere end tidligere, og vi forventer derfor også, at ekstreme vejrforhold bliver mere normale, men når det så er sagt, så er varmerekorden i Death Valley jo målt for hundrede år siden,« siger John Cappelen.
Det er altså ikke blot en enkelt ting, der gør Death Valley så varm, men flere forskellige faktorer, der kommer med hvert deres tilskud.
Vi siger tak for svaret til John Cappelen, og der lyder selvfølgelig også en tak for spørgsmålet til vores læser Niels C. Mogensen, der kan se frem til at modtage en T-shirt, som han kan binde om hovedet, når solen bager.
Du kan også sende dit spørgsmål til Spørg Videnskaben på mailadressen Redaktion@Videnskab.dk – eller læse flere spørgsmål og svar i vores bog 'Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?’
