Hvis du i løbet af dagen kigger op i retning af Solen og prøver at få øje på andre stjerner, er det svært. Lyset fra Solens stråler er simpelthen så skarpt.
Det samme gælder asteroider, der er tæt på Solen. De er heller ikke til at se. Derfor foregår undersøgelser af asteroider generelt om natten. Og de fleste teleskoper, der bliver brugt til at lokalisere asteroiderne, kan kun observere asteroider, der ligger udenfor Jordens kredsløb.
Men i en ny kortlægning, der er publiceret i Science, har astronomer i nye teleskopiske undersøgelser, der vender deres blik indad, trodset Solens stråler og benyttet tusmørket til at søge efter nærjordsobjekter, der ligger inden for Jordens kredsløb.
De har nu identificeret mange hidtil uopdagede asteroider med bane tættere på Solen end Jorden – inklusive den første asteroide med et kredsløb indenfor planeten Venus’ bane og en asteroide med den kortest kendte omløbsperiode omkring Solen. Asteroider så tæt på Solen, at de er svære at opdage, fordi de ofte er skjult af Solens stråler.
Danske forskere, der ikke selv har været involverede i studiet, er begejstrede for den nye kortlægning, fortæller de til Videnskab.dk.
»Det er spændende at kortlægge, hvor forskellige asteroider er i forhold til Jorden,« siger Anders Johansen, professor på Globe Institute ved Københavns Universitet, og tilføjer:
»Normalt, når man leder efter asteroider, der kan støde ind i Jorden, kigger man om natten. Nu er man så begyndt at kortlægge asteroiderne, som kan være fra Venus’ og helt ind til Merkurs bane, i tusmørke – lige før Solen går op eller ned.«
At det er spændende, er Line Drube, ph.d. og projekt-koordinator ved DTU Space, enig i.
»Vi vidste, at asteroider med bane tættere på Solen end Venus burde være der, men nu har vi observeret dem. Og jeg tror, vi kommer til at se en del flere,« siger hun og påpeger, at den nye type observationer vil øge forståelsen af Solsystemet og forbedre modeller for, hvordan asteroider bevæger sig rundt over milliarder af år.
Risikoen for kollision
Et spørgsmål, der nu diskuteres blandt astronomer, er, om de nyopdagede asteroider risikerer at kollidere med Jorden.
Ifølge Line Drube er de objekter, der er blevet fundet, ikke farlige for os.
»Har du en asteroide indenfor Venus’ kredsløb, er den ikke farlig for Jorden. Kun asteroider, som krydser Jordens bane, har en chance for at ramme os,« siger hun.
Uffe Grå Jørgensen, professor ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, mener dog, at de hidtil ukendte objekter potentielt kan kollidere med Jorden.
For det kan de, hvis de bliver skubbet til.
»De kan nemt blive skubbet til, fordi de er så små. Hvis de kommer tæt på en planet, kan de blive bøjet af. Og man bekymrer sig om dem, fordi de kan kollidere med Jorden,« siger han.
Risikoen er selvfølgelig størst for dem, der krydser Jordens bane. Og dem er der »uhyggeligt« mange af ifølge Uffe Grå Jørgensen.
»De objekter, der ligger ind mod Solen, der kan kollidere med Jorden, er vanskeligere at se. Man skal kigge, når Solen er gået ned, eller når den lige er stået op, så der er lidt sollys, for ellers drukner de i lys. Studiet her går ud på at finde ud af en metode til at se dem, der ligger inden for Jordens bane,« siger Uffe Grå Jørgensen.
I dag kan vi se 90 procent af dem. Dem, der løber forbi Jordens bane.
»Kender vi 90 procent, har vi reduceret risikoen for at kollidere med et objekt, vi ikke kender. Men vi vil gerne reducere det endnu mere og udvikle en teknik til at se de resterende 10 procent inden for Jordens bane,« siger Uffe Grå Jørgensen.
To arbejdsgrupper holder øje
Line Drube er dog ikke så bekymret.
Hun arbejdede indtil for tre år siden i Space Mission Planning Advisory Group (SMPAG), der rådgiver FN i tilfælde af, at en asteroide er på vej mod Jorden, om hvilken type rummissioner man skal sende imod den.
En anden gruppe, International Asteroid Warning Network (IAWN), er et internationalt advarsels-netværk, som kigger på, om asteroider er på vej, i hvilken bane, og hvad sandsynligheden er, for at den rammer Jorden og de efterfølgende konsekvenser.
»Hvis IAWN finder en asteroide, som har retning mod Jorden, ville SMPAG rådgive FN’s lande om, hvilken type rummission, som ville være passende at sende afsted for at prøve at ændre asteroidens bane,« siger Line Drube og tilføjer:
»De arbejder på at blive bedre, men der er mange missionsplaner. Én af de vigtigste metoder er kollision i rummet, hvilket faktisk vil blive testet med DART-missionen. Det er et rumskib, som med høj fart vil ramme ind i en asteroide omkring den 26. september i år for at se, hvor effektiv denne metode er til at ændre banen for en asteroide.«
\ Nærjordsobjekter
Nærjordsobjekter klassificeres i forskellige dynamiske typer, som også ses i ovenstående illustration:
- Fra det fjerneste er Amorerne, som nærmer sig Jorden, men ikke krydser Jordens bane.
- Apolloerne og Aten krydser Jordens kredsløb.
- Atira/Apohele har baner, der ligger indenfor Jordens bane.
- Vatira har baner fuldstændigt inden for Venus’ bane, hvor 2020 AV2 er den første kendte.
- Vulcanoider – dem med kredsløb tættere på Solen end Merkur, som endnu ikke er blevet observeret, og som derfor er hypotetiske.
Kilde: Science