Blær dig med 5 videnskabelige facts om solformørkelsen

Endelig oprandt dagen, vi har ventet på: Fredag 20. marts er dagen, hvor den vildeste solformørkelse i årevis rammer landet. Kl. 9.40 går det løs, og kl. 10.50 topper løjerne i København, mens aarhusianerne får fornøjelsen ét minut før, kl. 10.49.

Desværre får vi ikke den fulde formørkelse at se på vores breddegrader, men den vil alligevel være ‘dybere’, end man har kunnet observere i Danmark i over 50 år. Cirka 83 procent af Solen forsvinder i Månens skygge, få procent mere end det var tilfældet i 1999. Den fulde oplevelse får man kun fornøjelsen af, hvis man befinder sig på Færøerne.

Videnskab.dk guider dig her med en række videnskabelige fakta om solformørkelser, som du kan blære dig med, når talen igen og igen falder på netop dette emne den kommende tid. Vi har i den anledning allieret os med to forskere, postdoc Christoffer Karoff fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum, Jeanette Varberg. God fornøjelse med at opgradere din Bezzerwizzer-viden!

LÆS OGSÅ: Solformørkelse 2015 bliver den vildeste i mange år

Hvad er en solformørkelse?

En solformørkelse foregår, når Solen, Månen og Jorden står på linje, og Månen på den måde skygger for lyset fra Solen ned til Jorden. Solens lys er 8,31 minutter om at rejse ned til Jorden.

Det er så snedigt lavet, at afstanden til Solen fra Jorden er cirka 150 millioner kilometer, og afstanden til Månen er omtrent små 400 gange mindre – til gengæld er Solen også små 400 gange større end Månen, som er lidt over 1700 kilometer i radius.

»Så det passer så finurligt, at når man stiller dem op på linje, dækker Månen stort set for Solen,« siger Christoffer Karoff.

Hvis størrelse og afstand var de eneste parametre, vi arbejdede med, skulle vi have solformørkelse, hver gang der er nymåne, altså hver 29,53 dag (se faktaboks). Det har vi som bekendt ikke.

LÆS OGSÅ: Solformørkelsen 2015: Sådan oplever du den bedst

Hvornår er der solformørkelse?

Månens bane rundt om Jorden hælder med cirka fem grader, og det er nok til, at den skygge, som Månen laver bag sig, for det meste rammer over eller under Jorden.

»Man kan forestille sig, at Månen hele tiden kaster denne her skygge bag sig, og en gang imellem er Jorden så heldig at ramme ind i den,« siger Christoffer Karoff.

Det er svært at udregne, hvor tit en solformørkelse finder sted, fordi Månens bane er elliptisk (en cirkel, der er ’presset sammen’ på midten). Det vil sige, at for at vi skal have en total solformørkelse, skal Solen, Månen og Jorden stå på linje, på det tidspunkt hvor Månen er tættest på Jorden – ellers er den ikke stor nok til at dække for solskiven.

For at det skal passe, er konstitutionen nødt til at være så præcis, at Månens skygge på Jorden kun har en diameter på 6-800 kilometer. Derfor er det et relativt koncentreret område på Jorden, der oplever den fulde solformørkelse, og derfor kan der være så stor forskel på at befinde sig i Danmark og på Færøerne fredag 20. marts.

Hvor tit er der solformørkelse?

I udgangspunktet vil der altid være et sted mellem 2 og 5 solformørkelser hvert år. Du kan bare ikke se dem, fordi Månens skygge rammer forbi os.

Ser du på et bestemt sted her på Jorden – for eksempel Danmark – vil der være total solformørkelse med omkring 300 års mellemrum.

Den sidste totale solformørkelse i Danmark fandt sted 28. juli 1851 – den næste finder sted 25. maj 2142, men kommer kun til at kunne observeres på Bornholm og Christiansø. Derefter skal vi frem til år 2426 for den næste totale solformørkelse i Danmark.

I 2008 havde Danmark en solformørkelse på 60 procent.

Hvad ser man ved en solformørkelse?

Ved en total solformørkelse kan man se den inderste del af Solens atmosfære, kromosfæren, som et lilla bånd rundt om Månen længst inde, og lidt længere ude koronaen, som er omtrent dobbelt så stor som kromosfæren.

I Danmark er det tilbageværende 17 procent lys for at ramme en fuld solformørkelse fredag 20. marts desværre kraftigt nok, til at vi ikke kan se atmosfæren herfra.

Kunne man se solformørkelsen ude fra rummet, på den anden side af ozonlaget, ville der være endnu flere farver at observere ved en formørkelse. Solens atmosfære udsender nemlig ultraviolet lys, fordi den er så varm, og det kan ikke ses, når man står på Jorden, fordi det bliver blokeret af ozonlaget, før det rammer os – heldigvis, for ellers ville vi alle sammen dø af hudkræft. I rummet kan hele UV-indekset til gengæld ses.

Før i tiden brugte man solformørkelser til at studere Solens atmosfære – i dag bruger man satellitter, som har installeret ’koronografer’, netop fordi man på den måde kommer ud over ozonlagets ’begrænsning’. En koronograf fungerer ligesom en solformørkelse med en lille skive, der blokerer for lyset fra Solen, men ville ikke virke på Jorden, fordi lyset spredes af partikler i Jordens atmosfære, før det rammer Jorden. Uden for atmosfæren er der så få partikler, at der stort set er vakuum.

Hvordan så en solformørkelse ud i gamle dage?

Solens korona er en meget dynamisk størrelse. Derfor vil en solformørkelse i dag ikke se ud som en solformørkelse i gamle dage givet har gjort – eksempelvis under den lille Istid, hvor koronaen muligvis var helt væk.

Koronaen får sin energi fra Solens magnetfelt, og i perioden 1645 til 1715 – også kendt som ’Den Lille Istid’, eller i solsammenhænge ’Maunder Minimum’ – blev der observeret meget få solpletter, hvilket tyder på, at der også har været en meget lav solaktivitet og et meget reduceret magnetfelt.

Hvis vi på en eller måde kunne få lov til at se en solformørkelse fra Maunder Minimum, ville vi meget bedre kunne forstå forskellen på, hvordan Solen var dengang i forhold til i dag, fortæller Christoffer Karoff:

»Med en bedre forståelse af, hvordan Solen var dengang, kunne vi få en bedre ide om, hvordan Solen har påvirket klimaet gennem tiden. Hvis den lyste mindre dengang, så kunne svingende solaktivitet være i hvert fald del af forklaringen på klimaforandringerne.«

Hvad troede man, solformørkelser var i gamle dage?

Jeanette Varberg kan fortælle, at nogle af de ældste skriftlige kilder, der beskriver solformørkelse, stammer fra Kina. Kineserne troede, at det var drager, der åd Solen, når der var formørkelse. Derfor gjaldt det om at komme ud med sin tromme og banke og larme og skrige på livet løs for at skræmme dragerne væk, når de spiste Solen.

»Og det virkede jo hver gang,« tilføjer hun.

I den nordiske mytologi findes til gengæld søskendeparret Søster Sol og Broder Måne, der hver især kører vognen med Solen og Månen. Deres far var så stolt af dem, at han pralede og sagde, at de VAR Solen og Månen selv, men den slags lader guderne selvfølgelig ikke gå ustraffet hen; derfor blev de jagtet hver især af en jætte i ulveham. Myten siger, at ved ragnarok vil de blive indhentet og ædt.

»I beretningerne står der ikke noget om solformørkelser, men når man kalder det, at de bliver ’slugt’, så er det meget nærliggende at tænke, at det er det, de mener,« siger Jeanette Varberg.

»De har kunnet observere himlen på mange måder på linje med os, og siden stenalderen har man haft solreligion, hvor man tilbad Solen. Og så kan du næsten selv tænke dig til, hvordan det må virke, når Solen pludselig bliver sort. Der er ikke nogen tvivl om, at det har været en skræmmende oplevelse.«