Når en tekniker fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet i dag kravler til tops i et 40 meter højt schweitzisk observationstårn midt på den grønlandske indlandsis, er det andet og mere end et almindeligt sommereventyr.
Nedenfor står lektor Kristian Pedersen fra Niels Bohr Institutets Dark Cosmology Centre nemlig og dirigerer kikkerten, så den er rettet præcis mod Nordstjernen den næste måned. Tilsluttet er et kamera, der tager et billede pr. sekund og lagrer det på en harddisk.
Et andet Antarktis
Når måneden er omme, har Kristian Pedersen nogle svar på, om Grønland kan blive fremtidens astronomiske mekka. Den ekstreme kulde og den tørre og rolige luft og flere måneders total mørke giver større følsomhed og klarhed i astronomiske målinger.
»Antarktis har vist sig at være enestående til at udføre astronomiske observationer, men her kan man kun observere cirka en tredjedel af himlen. Grønlands indlandsis er det eneste lignende område på den nordlige halvkugle, og her kan vi observere en anden tredjedel af himlen,« forklarer Kristian Pedersen.
Derfor retter de danske forskere den kommende måned et »Differential Image Motion Monitor« - et lille teleskop - mod Nordstjernen, og ikke for at se, hvordan den opfører sig, men ganske enkelt, fordi lyset fra Nordstjernen bruges til at bestemme skarpheden i billederne - eller på astronomisprog: »seeing«.
Grønland som dansk forpligtigelse
»Det er nok næsten lige så godt at observere fra toppen af Indlandsisen på Grønland som fra Antarktis, da de meteorologiske forhold er meget lig. Det er betydelig billigere at tage til Grønland end til Antarktis, så det vil være af stor betydning for den astronomiske forskning, hvis resultaterne er gunstige,« forklarer Kristian Pedersen.
Ifølge en rapport, »Danish Astronomy 2006-2015« fra Astronomisk Udvalg, er »det er en dansk forpligtigelse via forskning at fastslå, om det er et potentiale for Grønland til at blive et vigtigt astronomisk site i fremtiden.«
Grønland var oprindelig på ESO's (European Southern Observatory) liste of mulige placering for E-ELT - et 42 meter teleskop med et budget for på én milliard euro, men Grønland blev forbigået, da der manglende viden om stedets kvaliteter som observationspost.
Mellem himmel og jord
Ifølge Kristian Pedersen kan et observatorium på Indlandsisen fungere som en mellemting mellem traditionelle observatorier og rumbservatorier som Hubble-teleskopet, der i 2013 afløses af det såkaldte James Webb Space Telescope. Selv om Hubble og James Webb er meget følsomme, har de et lille »synsfelt« og kan kun studere relativt få objekter, men i stor detalje.
Observatorier på Grønland og Antarktis vil, ifølge Kristian Pedersen, derfor kunne supplere rumteleskoperne ved at studere mange objekter, og de mest interessante af objekterne kan så studeres i detalje fra rummet. På grund at de gunstige atmosfæriske forhold fungerer de langt bedre i denne sammenhæng end observatorier i f.eks. Chile.
Nordlyset kan forstyrre
»Der er dog visse jokere i projektet. F.eks. er vi meget spændte på, hvor meget det 40 meter høje tårn vil bevæge sig. Det kan have stor betydning for, hvor godt vores lille teleskop kan måle. Derudover er nordlyset være en forstyrrende faktor for den ellers næsten perfekte mørke himmelbaggrund. Summit er dog nord for nordlyset, så effekten burde være begrænset,« slutter Kristian Pedersen
Astronomerne krydser fingre for, at kikkerten allerede senere i dag leverer de første astronomiske observationer fra Summit, Grønland.
Projektet er finansieret af Instrumentcenter for Dansk Astrofysik.
