Bag videnskab.dk står en hel række bloggere med unik viden indenfor et utal af felter. Hver uge sprøjter de blogindlæg ud, og denne uge er ingen undtagelse. Her kan du i kort form læse om fire blogs fra den seneste uge og klikke videre til blogindlæggene.
Gamere designer enzymer
Videnskab.dk’s blogger Magnus Kjærgaard skriver i indlægget ’Gamere designer enzymer’ om et nybrud i enzymforskningen – og måske i forskning generelt.
»Enzymer er de proteiner, der sørger for, at næsten alle kemiske reaktioner i levende væsener forløber glat. Derudover kan de bruges til et væld af andre formål, og der er gode penge at tjene hvis man kan skæddersy enzymer til f.eks. industrielle formål,« skriver Magnus Kjærgaard, der er postdoc ved Cambridge University.
Får at få en håndsrækning af helt almindelige computerspillere, har forskere på University of Washington udviklet et spil, der hedder FoldIt. Spillet går ud på at folde enzymer, og det har vist sig, at computerspillerne er lige så gode til at forudse enzymers rumlige strukturer som de bedste computerprogrammer.
»Ved at studere de bedste spilleres strategi har de kunnet forbedre de algoritmer computere bruger til at forudsige proteiners rumlige form. I et enkelt særligt heldigt tilfælde har de været i stand til at bestemme strukturen for et vigtigt AIDS-relateret protein, som man ikke kunne knække eksperimentelt,« skriver Magnus Kjærgaard blandt andet i indlægget.
Det er et eksempel på såkaldt ’Citizen Science’, hvor man lader ikke-fagfolk hjælpe forskningen.
Superbowls og supertirsdage
I øjeblikket holder republikanerne primærvalg over hele USA. Med personangreb til højre og venstre drejer debatten sig i høj grad om manden i stedet for bolden. Lige netop den slags sportslige referencer, har været med til at gøre amerikansk politik til et spil om magt, hvor målet i højere grad er at vinde valget, end at gennemføre sin politik.
Det skriver ph.d.-stipendiat i retorik Mark Herron i sit blogindlæg ’Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier’. Koblingen mellem sport og politik har gjort befolkningen uengageret og degraderet dem til tilskuere akkurat som ved Super Bowl.
»Politik var blevet et ”hardball” spil, en hård udgave af den amerikanske nationalsport baseball, hvor kun de taktiske og privilegerede få kunne spille med, mens resten af befolkningen så med fra sidelinjen som tilskuere,« skriver Mark Herron, med baggrund i professor i amerikansk litteratur Michael Orriards studier.
Har naturen værdi i sig selv?
Jakob Rachmanski filosoferer i sit blogindlæg ’Har naturen værdi i sig selv?’ over naturens værdi overfor eksempelvis menneskets. Blandt andet kommer han ind på, hvorfor vi ikke foretager medicinske forsøg på eksempelvis mentalt retarderede mennesker, men gør det på dyr.
Det handler om hvilke ting vi tillægger værdi, og hvordan vi gør det. Jakob Rachmanski forklarer, at vores moralske opfattelser alle sammen med mennesket i centrum. Det kaldes en antropocentrisk opfattelse af moral.
»I en antropocentrisk etik har naturen ikke nogen værdi i sig selv. Den eksisterer som et gode for mennesket. Naturbevarelse kan for så vidt stadig være fornuftigt nok. Så længe det er et gode for mennesket og bidrager til den menneskelige lykke,« skriver Jakob Rachmanski, der er cand.mag. i filosofi.
Fremtiden er i stjernerne
I Tyskland har man taget hul på et forskningsprogram om rumforskningens afsmitning på den europæiske historieskrivning. Tidligere har rumforskningshistorie drejet sig primært om de teknologiske aspekter, og er skrevet af insidere. Med det nye forskningsprojekt er det planen at sætte fokus på ”kulturelle forestillinger om rumfart og -forskning, samt ekstraterrestrialt liv i Vesteuropa i det 20. århundrede.” Det skriver Thore Bjørnvig i sin blog 'Fremtiden er i stjernerne'.
»Frem for kun at koncentrere sig om en snævert videnskabs- og teknologifokuseret historik i udviklingen af, lad os sige f.eks. Saturn-løfteraketten, inddrager denne nyere kultur- og socialhistoriske synsvinkel også den gensidige udveksling der finder sted mellem teknovidenskabelige rumprojekter og det omgivende samfund,« skriver Thore Bjørnvig, der er mag.art. i religionsvidenskab.
