Pulsarer er blandt de mest spektakulære fænomener i verdensrummet.
De er rester af store stjerner, som er eksploderet. Nogle af dem drejer vanvittigt hurtigt rundt om deres egen akse og fejer kraftig elektromagnetisk stråling ud i verdensrummet, som en gigantisk lampe der har fået alt for meget olie.
Frem til nu har astronomer identificeret sådanne pulsarer, som er en slags neutronstjerner, ved hjælp af radiobølger, som de sender ud med en jævn puls.
Nu har forskere ved Max Planck Insitute for Gravitational Physics og Max Planck Institute for Radio Astronomy i Tyskland fundet en superhurtig pulsar kun ved hjælp af de gammastråler, som pulsaren udsender.
Pulsaren roterer 390 gange i sekundet
Pulsaren har fået navnet PSRJ1311-430 og roterer 390 gange i sekundet, fremgår det af en pressemeddelelse fra Max Planck Gesellschaft.
Gammastrålerne er opfanget af NASA’s Fermi Gamma-Ray Space Telescope, et rumobservatorium som kredser rundt om Jorden.
Forskerne ved de to tyske institutter har identificeret pulsaren ved at lede gennem enorme datamængder.
Den ligger tæt på Kentauren, et stjernebillede på den sydlige himmelhvælving.
Fundet er for nylig publiceret i det anerkendte tidsskrift Science.
Dødelig pardans med sin partner
Pulsaren er ikke alene, men danser en dødelig pardans med et andet himmellegeme. Partneren er lille og med en usædvanlig høj tæthed, fremgår det af pressemeddelelsen.
Astronomerne antager, at det drejer sig om resterne af en stjerne, som længe har kredset rundt om pulsaren.
De kalder denne type pulsar for en ’sort enke’ efter hunedderkoppen, som tager livet af hannen efter parringen.
Over tid har pulsaren nemlig suget masse ud fra reststjernen, noget som øger hurtigheden på rotationen og har ført til, at de to objekter har nærmet sig hinanden.
Tæt omfavnelse
Kernen i reststjernen består nu antageligt af helium, som varmes op af stråling fra pulsaren og fordamper.
I en fjern fremtid vil pulsaren højt sandsynligt fuldstændig fordampe sin følgesvend og derefter forsætte sin færd gennem rummet alene.
Sådanne såkaldte binære systemer er ikke ukendte i himmelrummet. Men astronomerne har ifølge pressemeddelelsen aldrig tidligere fundet et så tæt kredsløb.
Kredsløbet tager kun 93 minutter – noget der indikerer, at afstanden mellem pulsaren og reststjernen er meget lille.
Kan finde nye pulsarer
De voldsomme kræfter, som svinger rundt om sådanne pulsarer, gør, at de er af stor interesse for forskerne.
Astronomerne antager, at skyer af fordampet materiale fra reststjernen absorberer det meste af radiobølgerne fra pulsaren, og at det derfor kun er gammastrålingen, der kan opfanges af os.
Den nye metode giver nu håb om, at flere uforklarede kilder til gammastråling i universet kan afsløres.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
