Vincent Hendricks, hvis der er liv i rummet, hvad kan det så være for en slags liv?
»Det kan være aliens, der er en meter høje og bruger telepati eller hvad folk nu ellers har fablet om. Men på den anden side må de leve under de samme fysiske vilkår, som vi gør. Vi må antage, at de fysiske lovmæssigheder – for så vidt vi er dem bekendt – er de samme overalt, for vi kommer i sidste ende fra det samme sted, Big Bang.«
Hvilken betydning har det, at vi stammer fra samme sted?
»Det giver os et bestemt verdensbillede. Skulle der være rumvæsner i universet, er der sandsynlighed for, at de vil have et verdensbillede, der minder om vores. Det ville være særdeles interessant, hvis deres fysiske grundsubstans er meget anderledes end vores. Er den det, vil deres verdensbillede efter alt at dømme også være anderledes.«
På hvad måde vil verdensbilledet være anderledes?
»Et stort filosofisk spørgsmål er, om der er forskel på verden i sig selv og på verden, som vi opfatter den. Når vi for eksempel siger, at alle fysiske lovmæssigheder er sande, betyder det ikke, at verden i sig selv er sand eller falsk, men at lovmæssighederne, der beskriver vores verdensbillede, er det. Det handler om, hvordan vi fortolker de data, vi får fra verden.«
Det er klart, at i en vis forstand er det interessant filosofisk, for det går på det meget dybe, metafysiske spørgsmål: Hvad er væren? Så det peger hen på et kæmpe filosofisk spørgsmål.
Vincent Hendricks
»Da man for eksempel skiftede verdensbillede fra, at Jorden er i midten, til at Solen er i midten, ændrede fænomenerne sig ikke; kun vores forståelse af dem. I en vis forstand er det ligesom i ‘Matrix’, hvor hovedpersonen Neo kommer til at se verden fra en anden side.«
»Rumvæsnernes fortolkning af verden er måske anderledes, selvom deres grundvilkår er de samme. Deres sandhed er måske en anden, fordi deres fortolkning af verden er anderledes, men verden er der jo desuagtet.«
Vil det sige, at eventuelle rumvæsner måske ser verden for, hvad den er, i stedet for gennem fortolkninger som vi mennesker?
»Videnskabsfolk vil altid sige ‘to the best of our knowledge’ – ‘så vidt vi ved’ – når de gør en opdagelse. De har en sund ærbødighed over for verden og naturen for netop ikke at fremstå alvidende om virkelighedens beskaffenhed.«
»Det illustrerer, at vores fortolkning af verdensbilledet er inkomplet. Det er måske ikke os beskåret at se, hvad verden virkelig er – i og for sig som fysikeren Richard Feynman engang udtrykte det.«
»Måske er det heller ikke andre beskåret. Eller måske er det dem beskåret – men så har de nærmest guddommelige egenskaber, set fra vores begrænsede, menneskelige perspektiv. Aliens er i så fald mere indsigtsfulde, end vi er, og det er lige præcis, hvad religiøse kalder gud.«
