Bippende lyde. Hektisk aktivitet. Fuld koncentration. 6... 5... 4... 3... 2... 1... FRUUUFFF.
Raketopsendelser vises ofte som et spændingsfuldt øjeblik, hvor en majestætisk raket letter fra affyringsrampen i en storm af ild, gnister og drøn, som i den nye store rumfilm First Man.
Men sådan er det ikke altid. Når NASA sender rumfartøjet ICON i kredsløb om Jorden, er den store affyringsrampe nemlig skiftet ud med det, der kunne ligne et charterfly. Og det er fra flyet, at rumfartøjet bliver skudt afsted.
»80 procent af prisen for at sende noget ud i rummet går til at få skudt rakettens første trin afsted. Systemet med en løfteflyver i stedet for første trin kan spare helt vildt mange penge. Det er en gamechanger inden for rumfartsteknologi,« siger John Leif Jørgensen til Videnskab.dk, da vi fanger ham på telefonen efter en lidt skuffende formiddag.
Han er professor i rumfartsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet og en del af det internationale forskerhold bag ICON-missionen, og han sad klar i kontrolcentret på DTU i morges, da ICON skulle sendes afsted. Men endnu engang er opsendelsen blevet udskudt.
»Vi er dælen sprøjtemig afblæst endnu engang. Amerikanerne er begyndt at kalde missionen 'ICON of delay', og jeg ved ikke, hvad der endnu engang er gået galt,« udbryder John Leif Jørgensen som noget af det første i telefonen.
Efter aflysningen 7. november skrev NASA på deres hjemmeside, at opsendelsen ville finde sted om morgenen 8. november. Men de undersøger stadig fejlmulighederne, og den nye opsendelsesdato er endnu ikke oplyst. Videnskab.dk følger sagen og opdaterer artiklen løbende.
Alternativ opsendelse
Når ICON endelig letter fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida, er det som påhæng på undersiden af jetflyet ’Stargazer'. Dermed er der ingen store raketaffyringer på Jorden.
ICON sidder på den såkaldte Pegasus XL-raket, der igen sidder på undersiden af Stargazer.
»Orbital Science Corporation, som netop er blevet opkøbt af Northrop Grumman, er det eneste firma, som har fået den her metode til at virke,« forklarer John Leif Jørgensen.
Pegasus er ikke mere end 17,6 meter lang og kan rumme en last på 443 kg. Når Stargazer er i cirka 12 kilometers højde, vil Pegasus-raketten med ICON blive droppet.
Fem sekunder efter bliver den antændt og sendt i kredsløb omkring 580 km over Jorden og dermed befinde sig lige over det, der kaldes ionosfæren.
»Problemet med Pegasus er bare, at den ikke kan løfte mere end 200-5400 kg. Men Northrop Grumann (tidligere Orbital ATK) har faktisk netop fået godkendt en noget større løfteflyver, og den type teknologi er der rigtig mange penge i. Derfor vil de nok ikke sige så meget om, hvad der ikke var i orden med deres raket i dag,« tilføjer han.
Se hvordan den alternative opsendelse fungerer i grafikken herunder
Dansk udstyr ombord
Pegasus kan altså ikke løfte det tungeste udstyr, og fire måleinstrumenter er dermed alt, hvad ICON har ombord. De skal indsamle oplysninger om, hvad der sker i det område, hvor Jordens og rummets vejr mødes.
To af instrumenterne skal tage billeder af, hvad der foregår deroppe, men for at kameraerne ikke kommer til at vende mod Jorden og blive forstyrret af lyset herfra, er det vigtigt, at ICON konstant er orienteret korrekt i forhold til Sol og Jord. Og her har DTU leveret udstyret.
»Vi har leveret navigationskameraerne og software, og det er disse, der styrer satellittens orientering. Kameraerne, der skal tage billeder, skal kigge mod horisonten og ikke nedad, for så forstyrres de af lys fra Jorden« fortæller John Leif Jørgensen.
»Det er faktisk lidt tricky, så vores udstyr skal holde ICON på ret køl,« tilføjer han.
Et andet af instrumenterne ombord skal måle vind og er så fintfølende, at det opfanger ændringer i vindstyrken helt ned til 4,5 m/s. Det sidste instrument måler partikler og holder dermed øje med de elektriske ladede partikler i ionosfæren.
Vejret i rummet er nøglen til Jordens langtidsklima
Selvom det lyder fjernt, kan vejret i de højere luftlag have stor betydning for klimaet på Jorden.
»Viden om, hvordan rummets vejr påvirker Jordens vejr er formodentligt nøglen til at forstå, hvordan vores klima fungerer. Og her tænker jeg ikke på klimaet de næste 10 år, men de næste hundrede til tusinder af år,« forklarer John Leif Jørgensen.
ICON skal kredse om Jorden i den øvre del af atmosfæren, som kaldes ionosfæren, der befinder sig i området 60-1.000 km over Jordens overflade. Her er langt de fleste partikler ioniserede, hvilket betyder, at de danner et plasma.
»Plasmaet fungerer som en slags skjold, som nedbrydes ved kontakt med gasser i jordens atmosfære. Men der dannes hele tiden nye på grund af solvinde, som udsender ioniserede partikler,« siger John Leif Jørgensen.
»Det er samspillet mellem disse partikler og Jordens magnetfelt, der skal studeres.«
Når Jordens magnetfelt rammes af ioniserede partikler, kan det have store konsekvenser. Det kan lukke ned for vores radiokommunikation, GPS-signaler og i værste fald ødelægge elektriske systemer.
»Vi ved endnu ikke, hvordan de her mekanismer fungerer. Vi har en mange teorier, og det er vigtigt at få be- eller afkræftet dem, så vi ved, hvad det er fakta. Det kan ICON hjælpe til,« siger John Leif Jørgensen.
