På efterårsjævndøgn passerer Solen himlens ækvator og står således lodret over Jordens ækvator.
Efterårsjævndøgn falder nogle år på den 22. , andre år på den 23. september. Datoen veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men ca. 365¼. I tre år i træk ignorerer vi det ekstra kvarte døgn, men så på det fjerde år - skudår - indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen.
Konsekvensen er, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder ca. seks timer senere hvert år, hvorefter tidspunktet så rykker ca. 18 timer baglæns igen, når det er skudår.
I 2008 og 2009 var det eksempelvis efterårsjævndøgn den 22. september, mens datoen for jævndøgn i 2010 og 2011var rykket frem til den 23. september. I år, hvor der er skudår, er vi så igen rykket tilbage til den 22. september.
Efterårsjævndøgn varsler efteråret
Ved jævndøgn er dag og nat lige lange - ca. 12 timer hver - og alt andet lige burde vi have solopgang ca. kl. 6, kulmination kl. 12 og solnedgang ca. kl. 18. Men pga. af sommertiden står Solen op omkring kl. 7, kulminerer omkring kl. 13 og går først ned kl. 19 - alt sammen senere længere vestpå i landet.
Efterårsjævndøgn indvarsler astronomisk set efteråret, og det varer frem til vintersolhverv, der i år falder den 21. december.
