Et internationalt forskerhold har opdaget en ny dværgplanet i det iskolde Kuiper-bælte på den anden side af Neptun.
Forskerne ved endnu ikke præcis, hvor stor dværgplaneten er, men de mener, den er omkring halvt så stor som Pluto.
Planeten, der har fået navnet 2015 RR245, har et kredsløb om Solen, som bringer den endnu længere væk end Pluto. Så langt væk som 120 astronomiske enheder – en enhed svarer til afstanden mellem Jorden og Solen – på dens 700 år lange rejse.
Det er et stort kredsløb i forhold til Jordens, men ifølge Christoffer Karoff, der er lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, er den slags meget normalt i Kuiper-bæltet.
»Jo længere du kommer ud i solsystemet, jo længere vil omløbstiden være. 700 år lyder meget rigtigt for objekter i Kuiper-bæltet, og det er jo ingenting i forhold til den hypotetiske Planet 9, der menes at have et kredsløb på 20.000 år,« siger han.
Ny dværgplanet kan lære os om mystisk planet fra Kuiper-bæltet
‘Planet 9’ eller ‘Planet X’ er navnet på en opdagelse, som forskerne gjorde sig i januar 2016.
Beregninger på objekters bevægelser i Kuiper-bæltet viste nemlig, at der måtte være en uopdaget planet, på størrelse med Neptun, i området, mente amerikanske forskere.
Det er endnu ikke lykkedes forskerne at finde ud af, om der virkelig er en niende planet – måske netop fordi dens kredsløb er så stort, at det ville tage den 10-20.000 år at nå rundt om Solen.
Læs også: Dansk forsker er skeptisk over for ny planet i solsystemet
Men opdagelser af dværgplaneter som 2015 RR245 kan, ifølge Christoffer Karoff, hjælpe forskerne med at komme tættere på en opdagelse af planet 9 – og på en bedre forståelse af hele vores solsystem.
»Der er kommet meget opmærksomhed på Kuiper-bæltet efter New Horizons-missionen, som bragte os flotte billeder af Pluto, og de her opdagelser kan bringe os lidt tættere på at finde en ny planet. Hver gang vi opdager noget nyt, kan det nemlig rykke vores forståelse og vores modeller af solsystemet,« siger Christoffer Karoff.

Objekter i Kuiperbæltet kan blive slynget væk fra Solen
Den nye dværgplanet kan ikke bare risikere at røbe noget om en ny planet, men den kan også gøre os klogere på, hvordan vores solsystem er opstået.
»Da Solen blev dannet for omkring 4,6 milliarder år siden, har der været støv og gas omkring den, som har dannet planeterne, men også Kuiper-bæltet. Den her slags opdagelser kan lære os noget om, hvordan de her processer er foregået,« siger Christoffer Karoff og fortsætter:
»Når vi kigger på andre planeter omkring andre stjerner, ser vi også, at de har rykket sig indad eller udad i forhold til stjernen, og det overvejer vi også, om er sket i vores eget solsystem. Hvis Planet 9 findes, har den måske bevæget sig udad.«
Forskerne mener, at planeter kan tabe energi, når de støder på andre objekter på deres vej rundt om stjernerne, og det kan være med til at skubbe dem indad.
På samme måde kan vekselvirkninger mellem planeter, slynge dem ud i de yderste egne af solsystemet. Det kunne for eksempel være sket for 2015 RR 245 eller ‘Planet 9,’ der begge befinder sig langt ude i solsystemet.
Men der er stadig ting at lære.
»Vi synes at være sikre på, at nogle planeter også flytter sig ind mod deres stjerne, men den præcise mekanisme bag, kender vi ikke helt endnu. Nye opdagelser kan ændre på de modeller, vi har indtil videre,« siger han.
Vi er i gang med at kortlægge hele solsystemet
For at blive klogere er forskerne i fuld gang med at fotografere himmelrummet.
Programmet LSST, der også har dansk deltagelse, går ud på at fotografere stjernehimlen flere gange om dagen, eller rettere sagt natten, med flere forskellige teleskoper.
»De mange fotografier om dagen vil give os et meget dybt billede, det vil sige, at vi vil kunne opdage selv meget små objekter, og det giver os mulighed for at kortlægge hele solsystemet,« fortæller Christoffer Karoff.
Programmet er blandt andet interesseret i at opdage det, der kaldes Near Earth Objects – altså objekter, der kan risikere at komme nær Jorden, såsom asteroider – men de mange billeder gør, at man samtidig får kortlagt fjerne objekter.
»Derudover er der også sket en stor udvikling i at bruge radiobølger til at kigge med i stedet for synligt lys. Nogle objekter sender nemlig mere energi ud i radioområdet, end de sender synligt lys,« siger Christoffer Karoff om muligheden for flere opdagelser i fremtiden.
Det internationale forskerhold, der har opdaget 2015 RR 245, vil blive ved med at følge dværgplanetens bane, og når de er blevet klogere på den præcise bane, får de lov til at navngive den.