Da æg blev klækket i rummet - og andre utrolige historier om dyreforsøg i rummet

Kan man forestille sig, at astronauter en dag kan nyde et vagtelæg eller endda en stegt vagtel ude i rummet?

Det vil måske gå med vagtelæg, men en stegt vagtel ligger nok meget langt ude i fremtiden. I hvert fald har russerne allerede i 1979 udført et forsøg, som havde til formål at undersøge, om vagtler eller deres æg en dag kunne komme på menuen ude i rummet.

Og det er kun et af de mange mærkelige dyreforsøg, som har været gennemført. I denne artikel kan du læse en oversigt om nogle af historiens mest opsigtsvækkende forsøg.

Historien om vagtelæg

Det begyndte med, at russerne sendte nogle japanske vagtelæg ud i rummet for at se, om de kunne udklækkes – og hvem ved, måske blive til rigtige vagtler, som kosmonauterne så kunne spise.

Historien er fortalt i Audubon Magazine, og det må nok siges at være en af rumfartens mere oversete begivenheder. 

Eksperimentet gik ikke helt som planlagt, selv om der kom nogle små kyllinger, hvor nogle udviste alvorlige deformiteter. Man opgav dog ikke, og senere eksperimenter viste, at problemerne kunne skyldes for høje temperaturer og for meget stråling ude i rummet.

Vi skal helt frem til 1990, før den første sunde vagtelkylling blev udklækket på den sovjetiske rumstation Mir. Det var faktisk en historisk begivenhed, da kyllingen ikke bare var den første fugl, men det første hvirveldyr (som vi kender til), der blev født uden for Jordens atmosfære.

I alt blev der udklækket fem kyllinger, som dog havde deres problemer, for selvom de havde vinger, kunne de ikke rigtig finde ud af det der med at navigere i vægtløs tilstand.

Som rumhistoriker Robert Pearlman siger til Audubon Magazine: »Problemet var, at man fandt ud af, at fuglene ikke ville hage sig fast til noget, og så kunne de ikke brødføde sig selv«.

Næste skridt var at give ungerne seler på, og det hjalp. Men til gengæld viste de samme opførsel som pandaerne i København Zoo. Nemlig at de ingen interesse for parring viste, så nogen stabil fødekilde kunne det jo ikke blive til.

Så en middag med hvid dug på bordet og en stegt vagtel ligger nok en hel del år ude i fremtiden, men det er ikke bare vagtlernes skyld. For selv i dag på Den Internationale Rumstation (ISS) har man ikke det, vi vil kalde et rigtigt køkken, da der ikke engang er en mikrobølgeovn.

Rumstationer egner sig stadig kun til færdig mad, og der vil helt sikkert gå en hel del år, før den første kok kan udføre sit arbejde ude i rummet.

Så er det nok lettere at tilberede et vagtelæg, fordi man i hvert fald kan få varmt vand på ISS – og vil man gøre lidt ekstra ud af retten, er der mange opskrifter på nettet. Det er en udfordring for de astronauter, som kunne tænke sig noget andet end den sædvanlige mad.

Rumkyllingen Kentucky

Russerne satsede på vagtler, og i 1989 gennemførte amerikanerne et lignende forsøg, dog denne gang med kyllinger af den slags som firmaet Kentucky Fried Chicken (KFC) serverer - og det var i øvrigt dette firma, som finansierede forsøget.

Resultatet blev projekt ’Chicken Embryo Development in Space’ eller 'Chix in Space', hvor rumfærgen Discovery opsendte 32 befrugtede hønseæg, hvor nogle var befrugtet 9 dage før opsendelsen og andre 2 dage før for at se, hvilken betydning det ville have for kyllingernes udvikling.

Æggene kredsede om Jorden 80 gange i løbet af 5 dage og godt en uge efter, at Discovery var vendt tilbage til Jorden, blev den første kylling klækket.

Den fik meget naturligt navnet Kentucky, og den kom til Louisville Zoo, hvor et skilt proklamerede, at Kentucky skam var en helt ægte rumkylling. Han var en af ​​otte kyllinger, der overlevede, alle fra de æg, der blev befrugtet ni dage før opsendelsen.

Vagtelæg lægger op til den finere madlavning, mens et hønseæg kan serveres som et almindeligt blødkogt æg. Så måske vinder amerikanerne alligevel kapløbet om at servere det første æg i rummet. Det bliver måske en dag en påskeoverraskelse…

Mange dyr har banet vejen

Vi har i virkeligheden sendt en masse forskellige dyr ud i rummet, men vist kun en gang forsøgt med en kat. Som alle, der kender katte vil vide, så har de ikke en psyke, der gør dem egnede til rumfart. Dertil skal vi have nogle dyr, som vi lettere kan styre.

Katten, der hed Félicette, blev opsendt i 1963 med en fransk raket og kom til at opleve 5 minutters vægtløshed, før den velbeholdent vendte tilbage til Jorden.

Russerne foretrak at bruge hunde til at undersøge, hvordan mennesket kunne tåle rumflyvning. Selv i dag husker mange navnet Laika, som blev den første hund i bane om Jorden på Sputnik 2 i 1957.

Amerikanerne foretrak aber af flere forskellige typer.

Mest kendte er chimpanser, som blev trænet til at udføre opgaver, mens de var i rummet. Den mest berømte er ‘Ham’, der blev opsendt få måneder før astronauten Alan Shepard. Han klarede opgaven fint, men nægtede senere at bare nærme sig noget, der lignede en rumkapsel.

Men her en kort liste over nogle af de mindre kendte rumdyr:

• Bananfluer (Drosophila melanogaster): Det var de første dyr, der blev sendt ud i rummet, hvilket skete så tidligt som i 1947.
• Mus (Mus musculus): Den første mus i rummet blev opsendt til en højde på 137 km i 1950, men den omkom under nedturen på grund af problem med faldskærm. Mange mus er fulgt efter, og de er stadig nogle af de mest anvendte forsøgsdyr.

• Edderkopper (Araneae): Der blev i 1973 udført nogle dengang meget omtalte forsøg på rumstationen Skylab med edderkopper, som skulle vise, hvordan de ville spinde et edderkoppenet i den vægtløse tilstand. Det klarede de meget pænt, og verden hørte om Anita og Arabella. Forsøget er senere blevet gentaget på ISS.
• Skildpadder (Testudines): Russerne har sendt skildpadder i et sving rundt om Månen, og det klarede de pænt, selv om landingen på Jorden var meget hård.

• Kakerlakker (Blattodea): I 2007 fejrede russiske videnskabsmænd, at en kakerlak ved navn Hope blev det første væsen, der blev gravid i rummet - og fødte 33 kakerlakker om bord på en ubemandet satellit.
• Rundorme (Nematoda): I 2003 brændte rumfærgen Columbia op, da den vendte tilbage til Jordens atmosfære. Tragisk nok blev syv astronauter om bord dræbt. Der var også 80 videnskabelige eksperimenter om bord på rumfærgen.
  
  Da vragresterne blev bjærget, fandt man en levende gruppe nematoder, også kaldet rundorme. De havde været med rumfærgen som en del af et eksperiment, men de havde altså overlevet den ekstreme varme under nedturen. Nu bruges nematoder til at studere rumfartens indvirkning på organismer.

• Bjørnedyr (Tardigrada): Disse små dyr er nok dem, som bedst har klaret at komme ud i rummet – og der er endda en lille mulighed for, at der findes nogle på Månen. De blev bragt dertil af en israelsk rumsonde i 2019. Det er dog yderst tvivlsomt, om nogle af dem stadig lever.
  
  Det internationale navn for bjørnedyr er 'Tardigrader', og de er mikroskopiske, hvirvelløse dyr. De er utroligt hårdføre, da de klarer alt fra lige fra mangel på ilt til stærk stråling, isnende kulde og dehydrering. Hvor hårdføre de er, viste et russisk rumforsøg, hvor bjørnedyrene blev tørret ud før flyvningen og derefter kredsede om Jorden uden for raketten i 10 dage.
  
  Da de blev rehydreret ved deres tilbagevenden til Jorden, opdagede forskerne, at 68 procent havde overlevet den ekstreme kulde og rumstråling.

Hvad har vi lært?

De mange dyreforsøg har været med til at sætte rammerne for, hvad vi mennesker kan klare ude i rummet. Der er stadig mange helt uafklarede spørgsmål, og alene af den grund er det alt for tidligt at tale om at kolonisere Månen og Mars.

En koloni kræver jo, at der fødes børn, men i så tilfælde skal graviditeten gennemføres under 1/6 af Jordens tyngdekraft på Månen og 1/3 af Jordens tyngdekraft på Mars.

Der var jo problemer med vagtlerne, og det bliver nok svært at finde en kvindelig astronaut, der har lyst.

Hvem har lyst til at være den første, som prøver at gennemføre en graviditet? Hvad sker med fostret? Kan graviditeten overhovedet gennemføres, og vil fostret og senere barnet udvikle tilstrækkeligt med muskler og knoglestyrke til at klare et ophold på Jorden?

Det vil sandsynligvis blive nødvendigt at gennemføre nye dyreforsøg i rummet netop for at få afklaret disse spørgsmål, før vi mennesker følger efter. Vi har derfor meget at takke dyrene for.