Solformørkelsen 2015: Sådan oplever du den bedst
Solformørkelsen 20. marts 2015 bliver en spektakulær begivenhed. Men hvad kan man egentlig gøre for at få det meste ud af solformørkelsen? Her får du forskernes gode råd.

Lige meget hvor du befinder dig i Danmark 20. marts, så vil du kunne opleve den delvise solformørkelse - hvis altså vejret tillader det. (Foto: Shutterstock)

Lige meget hvor du befinder dig i Danmark 20. marts, så vil du kunne opleve den delvise solformørkelse - hvis altså vejret tillader det. (Foto: Shutterstock)

20. marts kan du opleve en helt speciel astronomisk begivenhed: solformørkelse. Solens stråler bliver i løbet af formiddagen opslugt af Månen, der så kaster sin skygge langs det nordlige Atlanterhav.

Det er blandt andet Færøerne og Svalbard i Nordnorge, som får lov at opholde sig i Månens skygge i et par minutter og se den totale solformørkelse, hvor den ydre del af Solens atmosfære, koronaen, flammer op. 

Vi kan dog også få en bid af den vilde oplevelse i Danmark. Vi kan nemlig opleve en delvis solformørkelse, og Månen skygger endda også nogle procent mere for Solen, end den har gjort i over 50 år her i Danmark.

TILMELD DIG: Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev

Videnskab.dk har sat to eksperter i stævne for at høre, hvad man kan gøre for at få så meget ud af 2015's solformørkelse som muligt.

»Desværre peger statistikkerne mod, at det meget vel kan blive skyet 20. marts både i Danmark og på Færøerne, men man kan prøve at imødekomme risikoen ved at have en bil til rådighed, så man kan køre mod et sted, hvor der er en åbning i skyerne. Især på Færøerne, hvor vejret skifter utroligt meget fra sted til sted, kan det være en fordel,« fortæller solformørkelses-entusiast Ole Knudsen, kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitet og tidligere leder af planetariet i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Blær dig med 5 videnskabelige facts om solformørkelsen

Solformørkelse på fyn og Nordjylland – hip som hap

Fakta

I Nordatlanten nord for Færøerne omkring Island, hvor formørkelsen varer længst, kan man befinde sig i skyggen af Månen i 2 minutter og 46 sekunder. På Færøerne er varigheden omkring 2 minutter og 8 sekunder, men det varierer en smule, alt efter hvor man befinder sig.

Men desværre bevæger skyggen sig ikke ind over Danmark, og det er også derfor vi ikke kan opleve den fulde formørkelse.

Kilde: Stellar Astrophysis Centre, Aarhus Universitet

Flere læsere har spurgt os, hvor i Danmark man kan se den delvise formørkelse, og her er svaret simpelt: I hele landet.

Hvis du befinder dig i Nordvestjylland, dækkes 85 procent af Solens areal, når formørkelsen er på sit højeste. Længere mod sydøst er procenten på omkring 80 procent. Men det gør ikke nogen stor forskel for oplevelsen, om du befinder dig det ene eller det andet sted i Danmark, mener Ole Knudsen.

»Den procentvise forskel på formørkelsen over Fyn og Nordjylland er faktisk så lille, at det ikke er nok til at give en betydelig forskel i oplevelsen. Heller ikke hvis man står på en bakketop,« konstaterer Ole Knudsen, der selv har rejst til udlandet for at få oplevelsen af en total solformørkelse.

Solformørkelsen skal ses med de rigtige briller

For at se solformørkelsen bliver du nødt til at skaffe dig nogle specielle briller eller et solfilter, der er beregnet til at se solformørkelser med.

Du skal nemlig ikke kigge mere end et par sekunder op på Solen, selvom den er delvist opslugt af Månen, før du har brændt et permanent mærke på din nethinde og ødelagt synet.

Men hvilke briller kan så bruges? En af vores læsere har i en mail spurgt os, om man kan bruge 3D-briller, som man kender fra biografen. Hertil er svaret et klart nej, fortæller professor og øjenlæge Jan Ulrik Prause. 

»Det ville være rædselsfuldt at bruge 3D-briller eller almindelige solbriller, for så vil det ikke være meget anderledes, end hvis du kiggede direkte mod Solen. Lige sådan kan du heller ikke bruge kameraer eller kikkerter. Svejsebriller er oftest heller ikke gode nok, da de ikke filtrerer nok af det intense sollys fra. Du skal simpelthen have de her specialdesignede briller eller solfiltre for at være på den sikre side,« konstaterer Jan Ulrik Prause, professor på Øjenpatologisk Institut ved Københavns Universitet og medlem af hovedbestyrelsen i Øjenforeningen Værn om Synet.

Selv en total solformørkelse er farlig

Det ville være rædselsfuldt at bruge 3D-briller eller almindelige solbriller, for så vil det ikke være meget anderledes, end hvis du kiggede direkte mod Solen. Lige sådan kan du heller ikke bruge kameraer eller kikkerter. Svejsebriller er oftest heller ikke gode nok, da de ikke filtrerer nok af det intense sollys fra. Du skal simpelthen have de her specialdesignede briller eller solfiltre for at være på den sikre side.

Professor Jan Ulrik Prause

Selvom man er på Færøerne eller Svalbard og skal se den totale solformørkelse, så skal man passe på øjnene. Du kan nemlig ikke selv vurdere, hvornår Solens stråler begynder at brænde et hul i nethinden. 

Øjet er som et fotografiapparat. Alt det lys, der kommer ind på øjet, samles på nethinden, der så sender signaler til hjernen. Men når al Solens energi samles på ét lille punkt, så skaber det et brændpunkt, der brænder dine celler i nethinden.

»Vi har haft patienter med et brændemærke på nethinden, som efterlader et ar, der viser et billede af solformørkelsen. Det er højst få øjeblikke, hvor det er muligt at se op mod den totale solformørkelse uden at få skader. Ved en delvis formørkelse, som vi kan opleve i Danmark, kan vi slet ikke kigge op mod Solen. Så pas på med at kigge op uden beskyttelse,« siger Jan Ulrik Prause.

Du vil ikke engang mærke nethinden blive brændt af Solen, for vi kan ikke føle smerte i nethinden, lige meget hvor skadet den bliver.

Du kan købe briller og solfiltre i de tre planetarier i Steno Museets Planetarium i Aarhus, Tycho Brahe Planetarium i København og Orion Planetarium i Jels. De kan også købes i planetariernes webbutikker eller hos nogle optikere. En anden mulighed er butikker, der sælger kikkerter og lignende. 

På NASA’s hjemmeside kan du se et landkort, der viser den rute, Månens skygge bevæger sig over Atlanten, som altså er den bane, hvor man kan se den totale solformørkelse.

Følg med og vind!

Få flere nyheder om rummet og al mulig andet ny forskning i Videnskab.dk's nyhedsbrev.

Det udkommer alle hverdage og er gratis - og samtidig deltager du automatisk i konkurrencen om de mange præmier, vi løbende udlodder til vores læsere.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk