Historien om asteroiden Ryugu bliver ved med at kaste ny viden af sig.
Ryugu er asteroiden, som japanske forskere med en vild aktion fik hjembragt prøver fra i 2020, efter at have sendt en sonde ud for at besøge den.
Én af prøverne endte endda i en pakkeshop i Føtex, hvor en professor fra Københavns Universitet måtte stikke forbi og hente det milliondyre asteroide-støv.
Men bid for bid gør asteroiden Ryugu os også klogere på Solsystemets oprindelse og tilblivelsen af planeterne.
Nu viser friske analyser af prøver fra Ryugu, der netop er udgivet i tidsskriftet Science, at asteroiden kan spores til et moderlegeme – en større asteroide – der opstod allerede inden for 1–2 millioner år efter Solsystemets fødsel.
Det er en indsigt, der bryder med, hvordan vi forstår planeternes dannelse, fortæller meteorforsker James Scott, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
»Det er så tidligt i Solsystemets historie, at det ikke passer med, hvad modellerne forudsiger,« siger James Scott, der har læst studiet for Videnskab.dk.
»Forskerne præsenterer dermed en helt ny forståelse af rækkefølgen af de processer, der fandt sted i vores solsystems unge år.«
Ud af urtågen
Vi vidste allerede, at Ryugu havde sine aner i Solsystemets begyndelse – selvom den præcise datering ikke var kendt før nu.
Men asteroidens sammensætning ser nu ud til, at være endnu mere særlig end tidligere antaget.
Solsystemet blev formet omkring 4,56 milliarder år siden fra en virkelig varm gassky – kaldet en stjernetåge. Heri tog den unge sol form og samlede en skive af gas og støv omkring sig, forklarer James Scott.
Det var i denne skive af gas og støv, som astronomer kalder for en 'protoplanetarisk skive', at de første planeter blev dannet.
I skiven opstod en masse objekter, som hedder kondruler. Kondruler er små, runde kugler, som består af kosmisk støv, der er smeltet, og minder om glasperler.
Disse kondruler samlede sig efterhånden til større klumper – kaldet planetesimaler – og blev over de næste 50–100 millioner år til de otte planeter, vi kender i dag, samt til de utallige asteroider, som også kredser rundt om Solen.
Mange af de ældste meteoritter består af op mod 80-90 procent kondruler, som betragtes som en vigtig ingrediens i planetdannelsen.
Men kondrulerne er ikke rigtig til at finde i Ryugu, fortæller James Scott.
»Studiet viser, at der blev dannet planetesimaler utrolig tidligt i Solsystemets historie – måske endda før mange af kondrulerne blev dannet – hvilket rykker på den gængse kronologi i Solsystemets historie.«
Det samme resultat er set i nogle meteoritter opsamlet her fra Jorden.
Men takket være Ryugu-prøverne har det nu været muligt at lave mere nøje beregninger, der viser, at Ryugu og disse andre meteoritter er levn fra en tidligere generation af planetbyggesten.
»Det er ekstremt små prøver. Der er ingen knytnæve-størrelse-sten eller noget i den stil. De har et nok 1–2 millimeter stort sandkorn, som de formår at lave disse analyser på,«
»Det er ret imponerende,« siger James Scott.
Langt væk hjemmefra
Det er takket være en utrolig indsats af Det Japanske Rumagentur, JAXA, at det har været muligt at få fat på disse prøver.
Prøverne skulle nemlig først hentes hjem fra det ydre rum.
Selvom Ryugu egentlig betegnes som en ’jordnær’ asteroide, befinder den sig typisk hundredvis af millioner kilometer fra Jorden – og er ikke lige sådan at besøge.
»Missioner som denne er enormt dyre,« siger James Scott.
»Du kan ikke iværksætte en mission i dag og forvente resultater om seks måneder. Det er projekter, som folk sætter flere år af til at føre ud i livet.«
Rumsonden Hayabusa2 måtte da også ud på en længere rejse – omtrent fem milliarder kilometer tur-retur – for at hente prøverne, der blev kastet ned med faldskærm i den australske ørken i 2020.
Missionen varede i alt seks år og kostede knap en milliard danske kroner.
\ Risikofyldte missioner
Hayabusa2-missionen var vellykket – men det kan nemt gå galt, siger James Scott
»Der er også missioner, hvor det er gået galt, så snart man landede,« fortæller han og henviser til kometlanderen Philae, som var del af Rosetta-missionen.
»Landingsfartøjet væltede på siden og endte med at ligge i skyggen af en sten, så dens solpaneler ikke kunne aktiveres. De nåede at samle tre dages data, før batteriet døde. Sådan sluttede dén mission.«
Det gik næsten også galt for NASA's mission til asteroiden Bennu, men her viste det sig at være held i uheld:
»Da sonden landede, var overfladen så løst sammenpresset, at den sank meget dybere ned i asteroiden end ventet,« beretter James Scott.
»De indsamlede så meget prøvemateriale, at indsamlingssystemet blev så overfyldt, at de ikke var sikre på, at de kunne lukke prøvebeholderen.«
For James Scott er der ingen tvivl om, at det har været tiden og pengene værd:
»Meteoritter og asteroider er som skattekister af information om Solsystemets begyndelse og de processer, som foregik der.«
Selvom vores egen jordklode også er bygget op af disse materialer, er den ’forurenet’ af milliarder af års geologisk udvikling.
Derfor er det begrænset, hvad vi kan lære om planetfødsler ved at grave i jorden.
Ryugu har derimod ikke ændret sig synderligt siden sin skabelse for 4,56 milliarder år siden, og giver os et unikt indblik i fortiden, fortæller James Scott.
»Det er derfor, at disse klippestykker fra Ryugu eller andet meteorisk materiale, som stammer fra før planeterne blev dannet, er så vigtige,« siger han.
De inderste beholdere, der gemmer på noget af det støv, som blev indsamlet fra asteroiden Ryugu, gør ikke så meget væsen af sig. Det står i skarp kontrast til den hvirvelvind af problemer, der var med at fragte støvet fra USA til Japan. (Foto: NASA / Robert Markowitz)
De hjembragte prøver fra asteroiden Ryugu indeholdt organiske stoffer - men intet liv. (Foto: JAXA)
Billedet her er taget fire sekunder før, Hayabusa 2 lander på Ryugu for anden gang, for at indsamle prøver til analyse tilbage på Jorden. (Foto: JAXA)
I det nye studie har forskerne også lavet en sideløbende analyse på det såkaldte Ivuna-meteorit, som netop er en meteorit med meget få kondruler, der blev fundet i Tanzania i 1938.
Der kan endda være tale om en slags kosmisk re-union: Ryugu- og Ivuna-prøverne ser så ens ud, skriver forskerne, at de i tidernes morgen kan have tilhørt samme moderlegeme – selvom det ikke kan påvises med sikkerhed.
\ Kilder
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
