Hvor, hvornår og af hvem, vi er født, har stor betydning for vores liv.

Chancerne for at få et sundt, langt liv med arbejde, familie og børn afhænger delvist af, hvor i verden vi er født, tidspunktet i historien, og hvem vores forældre er. Det er alle forhold, vi ikke selv har indflydelse på.

Dertil vokser mange af livets forhold – gode som dårlige – over tid og spreder sig til andre områder.

Tag for eksempel den første kritiske fase i ethvert liv. Fejlernæring og andre negative påvirkninger af fosteret kan medføre fejludvikling af hjernen og senere problemer som hjertekarsygdomme og diabetes. Disse problemer kan senere gøre det svært at tage en uddannelse og beholde et job.

Omvendt kan pleje før fødslen, forældrestøtte og gode vuggestuer og børnehaver give særligt udsatte børn en bedre gang gennem livet.

Det er ikke bare en fordel for barnet, men også for samfundet, der får færre social- og sundhedsudgifter og flere indtægter gennem skatter.

LÆS OGSÅ: Velfærd under opbrud?

De nordiske lande har flest sociale investeringer

Blandt de europæiske lande har de nordiske lande flest politikker, der prøver at mindske den negative sociale arv og forsøger at bryde onde cirkler med velfærdsproblemer.

I Europa-Kommissionen kaldes den slags politikker i dag for sociale investeringer.

Men selv om Europa-Kommissionen i 2013 præsenterede sociale investeringer som måden at reformere velfærdsstaten på, var Kommissionen nu ikke blevet helt nordisk i sin tankegang.

LÆS OGSÅ: Høje velfærdsydelser fjerner ikke lysten til arbejde

De sociale investeringer blev præsenteret i et livscyklusperspektiv med tre livsfaser: barn, voksen og gammel.

Dette perspektiv er problematisk at anvende på sociale problemer og sociale investeringer af to grunde.

Europæernes livscykler er ikke ens

For det første antager livscyklusperspektivet, at vi alle går gennem livet nogenlunde på samme måde og samme tidspunkter.

Efter uddannelse i ungdommen antages det, at vi flytter hjemmefra, får arbejde og familie for efter mange år i samme job at blive pensioneret omkring de 65 år. Det er dog sjældnere og sjældnere tilfældet.

Hvor det tidligere i høj grad var ældre, der var skrøbelige og fattige, og unge, der var stærke og på vej til rigdom, er det delvist omvendt i dag.

Ældre er generelt mere stærke og har på grund af pensioner bedre materielle forhold. De unge har derimod, på trods af bedre uddannelser end nogensinde, svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og venter derfor med at stifte familie og flytte hjemmefra.

Det andet, der gør livscyklusperspektivet problematisk, er, at det ikke indfanger sociale problemer og sociale investeringers betydning over tid og på tværs af dimensioner som i eksemplerne med konsekvenserne af fejlernæring under graviditet og effekterne af god børneomsorg.

LÆS OGSÅ: Hvad er velfærd egentlig?

Et livsforløbsperspektiv på sociale investeringer

Det politiske mål med sociale investeringer som børnehaver og orlovsordninger er at sikre, at alle kan forene familie- og arbejdsliv, så der ikke er en modsætning mellem det at få børn og det at have et arbejde – uanset hvilken familie man har.

De fleste mennesker får i dag flere forskellige typer af job i løbet af deres arbejdsliv, hvor det tidligere var mere normalt at beholde det samme job i lang tid, måske endda i det samme firma.

Derfor argumenterer jeg for, at det er bedre at anvende et livsforløbsperspektiv på sociale investeringer. I et livsforløbsperspektiv er alder ikke bare et biologisk eller kronologisk spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Hvordan måler man velfærd?

Figur 1 viser nogle af de mange sociale investeringer, der har betydning gennem et livsforløb. Det er især familier, firmaer og det offentlige, der laver sociale investeringer. (Grafik: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design)

Sociale investeringer skal påvirke overgangene mellem livsfaser

Overgangen fra en fase i livet til en anden forandrer sig over tid og er ikke nødvendigvis ens i de forskellige befolkningsgrupper.

Når flere unge tager en længere uddannelse end tidligere, skubber det overgangen fra ungdom til voksenlivet for mange, men ikke alle.

Når de ældre i dag er generelt mere ressourcestærke end tidligere generationer, kan de generelt arbejde længere og er mindre fattige, men det gælder ikke alle ældre.

Dette perspektiv stemmer godt overens med den sociale investeringsstrategi, hvor et af målene er at påvirke overgangene fra en livsfase til en anden.

Nogle gange er målet at udskyde overgangen, f.eks. at undgå for tidlige fødsler eller at begrænse ufrivillig tidlig pension på grund af manglende arbejdsevne.

Andre gange forsøger man med sociale investeringer at hjælpe overgangen, f.eks. fra ungdom til voksenliv, så man ikke falder mellem to stole.

Offentlige politikker kan ikke rettes mod det enkelte individ, men kan forbedre familier og firmaers muligheder for at foretage sociale investeringer.

LÆS OGSÅ: Velfærd giver ligestilling i danske hjem

Investering i børn er vigtigt

Familiens investeringer i børn kan boostes gennem forældreorlov og -støtte, som giver forældrene mere tid sammen med deres børn. Det er dog ikke alle familier, der er lige gode til at investere i deres børn.

For at reducere den negative sociale arv er det vigtigt, at børn fra mindre privilegerede familier kommer i gode førskoleordninger som vuggestuer og børnehaver.

Her kan fagligt uddannet personale sikre en god kvalitet af interventioner for børn med særlige sociale, læringsmæssige og kognitive behov.

Læring på ét stadie øger muligheden for at lære noget på et senere stadie, og fordi læring på den måde er en dynamisk proces, og fordi det bliver vigtigere at have viden for at klare sig i livet, er det vigtigt at etablere gode kognitive og sociale evner i barndommen.

LÆS OGSÅ: Lav skat var vigtigere end velfærd

Støtte i ungdommen giver basale færdigheder

I ungdommen bygger man videre på det, man har lært i barndommen, og forbereder sig til et ungt voksenliv.

Uddannelse og praktik bidrager til basale, avancerede og erhvervsrettede færdigheder, og SU og (gratis) adgang til uddannelse bidrager til en mindre skæv social rekruttering til uddannelser.

Derudover kan uddannelser og undervisning bidrage med at styrke personlige karaktertræk som vedholdenhed og koncentrationsevne, der igen bidrager til succes i livet.

Overgangen fra uddannelse til arbejde er en vigtig begivenhed i livet og en test af de sociale investeringers succes.

LÆS OGSÅ: Ved du, hvad ’arbejdsudbud’ er?

Voksne skal have jobsikkerhed

Personer i voksenlivet bør, ifølge strategien, ideelt set få børn og leve et aktivt, uafhængigt og sundt liv. Disse aspekter er forbundne.

Beskæftigelse og et godt arbejde øger skatteindtægterne, velfærdssamfundets bæredygtighed, individets egen velfærd og sundhed, forældreinvesteringer i børnene og børnenes livschancer.

Omvendt påvirker sundhedsrisici, økonomisk usikkerhed og fattigdom forældreevnen og børns velfærd negativt.

Livsforløbet åbner op for, at sociale investeringer kan baseres på forskningsviden fra medicin og folkesundhed, pædagogik og psykologi til sociologi og økonomi. (Foto: Shutterstock)

Med en aktiv arbejdsmarkedspolitik og livslang læring for folk i arbejde og aktiv arbejdsmarkedspolitik for folk uden arbejde forsøger man at op- og omkvalificere folk til nye jobs og funktioner.

Formålet med dette er at forhindre, at voksne bliver fanget i en situation uden arbejde og lav indkomst.

LÆS OGSÅ: Et sikkert arbejdsmarked bringer flere til stemmeurnen

Ældre skal være aktive

EU’s strategi for sociale investeringer i ældre begrænser sig til aktiv aldring.

Aktiv aldring er højere pensionsaldre og forsøg på at inddrage flere ældre som en ressource, f.eks. i at drage omsorg for andre ældre.

Med et livsforløbsperspektiv åbnes der op for en bredere forståelse af aldring, som noget der starter i de tidlige år, og som derfor giver mulighed for en bredere vifte af tiltag end blot pensionsreformer og fremme af frivilligt arbejde blandt ældre.

Det drejer sig f.eks. om at sikre sundhed hele livet og et aktivt socialt liv, der modvirker ensomhed – også i alderdommen.

LÆS OGSÅ: Bliver vi rige eller fattige af demokrati?

Livsforløbsperspektivet er et godt redskab

Samlet set er der flere grunde til, at livsforløbet er et godt perspektiv på sociale investeringer.

Perspektivet åbner op for, at sociale investeringer kan baseres på forskningsviden fra medicin og folkesundhed, pædagogik og psykologi til sociologi og økonomi.

Dernæst er perspektivet opmærksom på, at økonomisk og social forandring ændrer forskellige årganges vej gennem livet, og at der er en voksende mangfoldighed i befolkningen.

Perspektivet imødekommer den dynamiske og flerdimensionelle karakter af sociale problemer og investeringer, og det kan på den baggrund bruges til at hjælpe politiske tiltag på vej, idet det siger, hvem der kan hjælpes, hvordan og med hvilke forventede effekter.

LÆS OGSÅ: Nobelpris i økonomi for at måle fattigdom og velfærd

Fordel for alle EU's lande

Dette er af særlig vigtighed for EU’s reformer af velfærdsstaten.

Det siger sig selv, at ikke alle lande har samme omfang og kvalitet af børnehaver, sundhedsvæsen, sociale serviceydelser, skoler og praktikpladser, og at ikke alle lande har penge og personale til at foretage sociale investeringer.

Med et livsforløbsperspektiv kan de lande måske nå lidt længere med samme indsats og dermed sikre sig bedre mod den negative sociale arv.

Måske kan selv de nordiske lande drage fordel af at synliggøre den dynamiske og flerdimensionelle karakter af sociale problemer og sociale investeringer, så også vores velfærdsreformer bliver hjulpet af den tilgængelige forskningsviden.