Nobelpris i økonomi for at måle fattigdom og velfærd
Sveriges Riksbanks pris i økonomi - også kendt som Nobelprisen i økonomi - går i år til Angus Deaton for hans »analyse af forbrug, fattigdom og velfærd.«

Det er netop blevet oplyst, at årets nobelpris i økonomi går til professor Angus Deaton fra Princeton University i USA.

Han får prisen for sin »analyse af forbrug, fattigdom og velfærd.«

»Hans forskning vedrører spørgsmål af stor betydning for den menneskelige velfærd, ikke mindst i de fattige lande. Deatons forskning har i høj grad påvirket både praktisk politik og det videnskabelige samfund,« lyder det fra komiteen.

I sin forskning understreger han ifølge Nobelpriskomiteen, at individuelle beslutninger om forbrug har betydning for hele økonomien, og »hans arbejde har hjulpet med at transformere moderne mikroøkonomi, makroøkonomi og udviklingsøkonomi,« lyder det.

Professor: Det er fortjent

På Aarhus Universitet kender professor Tor Eriksson udmærket årets nobelpristager i økonomi, og han mener, at Angus Deaton er en værdig modtager af prisen.

»Han er en af dem, som mange helt klart mener fortjener at vinde. Han har haft stor indflydelse på, hvordan man laver forbrugsanalyser, hvordan man måler ulighed, og også hvordan man praktisk udvikler økonomisk politik - især i udviklingslande,« siger Tor Eriksson, som er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Han fortæller, at Angus Deatons forskning også bliver brugt i undervisningen af danske økonomistuderende.

Tre resultater fører til prisen

Angus Deaton er oprindeligt født i Skotland, men har igennem en årrække forsket ved Princeton University i USA - og har både britisk og amerikansk statsborgerskab.

Det er ifølge nobelpriskomiteen tre relaterede resultater, som er årsag til, at Deaton får Sveriges Riksbanks pris i økonomi:

  • Et system til estimering af efterspørgslen efter forskellige varer, som han sammen med den britiske forsker John Muellbauer udviklede omkring 1980.
  • Undersøgelser af sammenhængen mellem forbrug og indkomst, som han gennemførte omkring 1990.
  • Arbejde, han har udført i de senere årtier med at måle levestandarden og fattigdom i udviklingslandene.

Kombinerer mikro- og makroøkonomi

Fakta

Den svenske videnskabsmand Alfred Nobel indstiftede i 1895 Nobelprisen inden for fem kategorier.

De oprindelige fem priser gives til personer, som »har gjort menneskeheden den største nytte« inden for fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur samt for freden.

Siden 1969 har den svenske nationalbank, Riksbanken, i enighed med Nobelstiftelsen uddelt en nobelpris i økonomi (Pris i ekonomisk vetenskap til Alfred Nobels minne) med samme beløb som de øvrige.

Tor Eriksson forklarer, at traditionel økonomisk forskning typisk beskæftiger sig med enten et lands eller et samfunds gennemsnitlige økonomi – eller alternativt med enkelte familier og individers økonomi.

»Men Angus Deaton har kombineret de her to måder undersøge økonomien. Især inden for forbrugsanalyse har han haft en stor indflydelse. Vi ved, at når man øger gennemsnitsindkomsten i et land, så øger det også forbruget. Men hvad er det, der sker på individniveau? Hvordan vælger man, hvad man vil bruge sin indkomst på? Det har han vist,« forklarer Tor Eriksson.

Med andre ord har Angus Deaton altså udviklet en metode til at analysere og forudsige, hvordan forbrugere fordeler deres penge på forskellige varer. Det kan både være brugbart, hvis man vil forudsige og forklare forbrugsmønstre, men også hvis man vil evaluere, hvilken effekt forskellige politiske tiltag – såsom ændringer af skatten – har på velfærden i samfundet.

»Vi hører tit i diskussionen herhjemme, at hvis vi sænker skatten, hvordan påvirker det så efterspørgslen på varer – hvilke varer vil blive efterspurgt? Det kan man bruge hans forskning til at forudsige.«

»Hvis man tænker på det i lidt større sammenhænge, så handler det også om at forudsige, hvad der sker, når folk i de store lande får mere i indkomst. Hvilke varer vil de så efterspørge – hvad er det, de vælger at bruge deres indkomst på?« forklarer Tor Eriksson.

Knap 70 år - og stadig meget aktiv

Tor Eriksson påpeger, at Angus Deatons forskning spænder vidt, og at han har ydet væsentlige bidrag til flere forskellige grene af den økonomiske forskning.

»Han er heller ikke helt ung længere, men han er stadig meget aktiv,« siger Tor Eriksson om den knap 70-årige Angus Deaton.

Den seneste del af sin karriere har Angus Deaton især dedikeret til forskning i udviklingslande, og hvordan man bedst muligt måler fattigdom, velfærd og ulighed i indkomst.

»Han har vist, at det er meget svært at måle fattigdom og ulighed, men han har også vist, hvordan man kan løse nogle af problemerne.«

Fakta

Angus Deaton er født i 1945 i Skotland

Han er uddannet økonom og har tidligere undervist på det britiske Cambridge University og University of Bristol.

Han er i dag professor ved det amerikanske Princeton University.

Deaton er forfatter til en række bøger om økonomi, forbrug og fattigdom, heriblandt;
'The Great Escape: Health, Wealth, and the Origins of Inequality.' (2013)
'Understanding Consumption.' (1992)
'Economics and Consumer Behavior.' (1980)

Kilde: Princeton University

»Det er især relevant i udviklingslande, hvor man ikke har alle de fantastiske statistiske redskaber, som vi har i Danmark. I Danmark har vi en masse registre, som fortæller om indkomst, ulighed, sundhed og en mange andre parametre. Men hvordan skaffer man den samme information i udviklingslande?« fortæller Tor Eriksson.

Hvordan måler man fattigdom?

Angus Deaton har blandt andet udviklet teorier om, hvordan man bedst muligt konstruerer spørgeskemaer til husstande – spørgeskemaer, som kan give et indblik i, hvordan det går med et lands indkomst, ulighed og lignende.

»Mange af de spørgeskemaer, som for eksempel Verdensbanken laver, er inspireret af Deatons arbejde. Han har udviklet metoder til, hvordan man skal konstruere spørgeskemaerne, og hvad man skal spørge om. En af hans vigtige pointer er også, at man skal tænke nøje over, hvad man vil bruge spørgeskemaet til, inden man laver dem.«

»Især i udviklingslande, hvor spørgeskemaerne er den eneste informationskilde, man har, er det vigtigt, fordi informationerne har indflydelse på økonomiske og politiske beslutninger,« forklarer Tor Eriksson.

Ulighed i sundhed vs. ulighed i indkomst

Angus Deatons forskning har blandt andet også åbnet forskernes øjne for, at fattige lande ikke nødvendigvis behøver at have en vækst i indkomsten, hvis befolkningens sundhed skal forbedres.

»Der findes en generel sammenhæng mellem ulighed i indkomst og ulighed i helbred. Derfor er der mange, som tidligere har sagt, at ulighed i indkomsten må give ulighed i helbred. Men Deaton har vist, at der ikke nødvendigvis behøver at være stor stor ulighed i sundheden, selvom der er stor ulighed indkomsten. Det var meget overraskende for mange.«

»Det viser, at der er mange ting, man kan gøre, hvis man vil forbedre sundheden i et land – det hele handler ikke kun om indkomst. Det er meget vigtig viden, især for udviklingslande,« fortæller Tor Eriksson.

Artiklen er blevet opdateret kl 15.47 med tilføjelser af de nederste afsnit...

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker