Velfærd giver ligestilling i danske hjem
Længden af danske mænd og kvinders uddannelse betyder markant mindre for ligestillingen i danske parforhold, end det er tilfældet i USA. Det viser ny dansk-amerikansk forskning.

Internationale studier har tidligere vist, at amerikanske kvinder oplever en voldsom nedgang i indtægt, hvis de bliver skilt. Den tendens ses ikke i Danmark. (Foto: Colourbox)

Internationale studier har tidligere vist, at amerikanske kvinder oplever en voldsom nedgang i indtægt, hvis de bliver skilt. Den tendens ses ikke i Danmark. (Foto: Colourbox)

Når amerikanske par diskuterer, hvis tur det er til at gå et smut på café med vennerne eller tage en time i fitness center efter arbejde, så vejer længden af deres uddannelse klart tungere på vægtskålen end i Danmark.

Det viser en ny international undersøgelse foretaget af professor Nabanita Datta Gupta fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og professor Leslie Stratton fra Virginia Commonwealth University.

De to forskere har undersøgt sammenhængen mellem den uddannelsesmæssige magt (se faktaboks, red.) og mængden af personlig fritid i 3.800 danske og 22.000 amerikanske husstande.

Fakta

UDDANNELSESMÆSSIG MAGT

Uddannelsesmæssig magt defineres som: egen uddannelses længde/(egen uddannelseslængde + partners uddannelseslængde)

»Vores beregninger viser, at magtfordelingen i de danske hjem nærmest ikke er påvirket af, hvor lang tid parterne har studeret. Hvorimod der er en mere tydelig sammenhæng mellem uddannelse og magt i form af personlig fritid i USA,« siger professor Nabanita Datta Gupta.

Velfærd styrker ligestilling

Grunden til at uddannelsen ikke påvirker magtbalancen i de danske hjem er ifølge professoren, at den danske velfærd udligner mange af de økonomiske forskelle, der ofte følger i kølvandet af den uddannelsesmæssige forskel: »Velfærdssystemet i Danmark fungerer som et økonomisk sikkerhedsnet for kvinderne. Derfor behøver de ikke frygte skilsmissen så meget som de amerikanske kvinder og står stærkere stillet i forhandlingen om fritid med deres mænd.« Ifølge den århusianske professor har tidligere internationale studier vist, at efter en skilsmisse falder amerikanske kvinders indkomst i gennemsnit til 56 procent af deres tidligere ægtefælles indkomst. Den samme tendens ses ikke i Danmark.

Fritid er lig med magt

Det overordnede formål med projektet har været at finde nye måder at måle magtfordelingen i hjemmet mellem mænd og kvinder på.

Fakta

VIDSTE DU

Ifølge undersøgelsen har danske mænd og kvinder mere fritid end amerikanske mænd og kvinder. På almindelige arbejdsdage har kvinderne 15 procents mere fritid end deres amerikanske medsøstre og danske mænd 20 procent mere fritid end de amerikanske mænd.

Professor Nabanita Datta Gupta fortæller, at hidtil har forskere set på, hvor stor en del af det huslige arbejde manden og kvinden står for, da man har ment, at den der tager mindst af det huslige arbejde også har den største magt i parforholdet. Men det har den dansk-amerikanske forsker-duo nu gjort op med:

»Vores resultater viser tydeligt, at den mængde af personlig fritid, som mænd og kvinder forhandler sig til over for deres partner, er en klart stærkere målestok for magtbalancen i parforholdet, end mængden af husligt arbejde. Det hænger formentlig sammen med, at både mænd og kvinder i nogle parforhold mere eller mindre frivilligt tager den største del af det huslige arbejde enten ud fra interesse eller tradition, hvorimod den personlige fritid er lige attraktiv at opnå for begge parter.

Artiklen er lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Om projektet, bogen, undersøgelsen

Projektet hører under en 2 mio. kr. stor forskningsbevilling fra Det Frie Forskningsråd, Samfund og Erhverv (FSE), og den videnskabelige artikel om undersøgelsen udkommer i det anerkendte tidsskrift "Review of Economics of the Household" i september 2010.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk