Når amerikanske par diskuterer, hvis tur det er til at gå et smut på café med vennerne eller tage en time i fitness center efter arbejde, så vejer længden af deres uddannelse klart tungere på vægtskålen end i Danmark.

Det viser en ny international undersøgelse foretaget af professor Nabanita Datta Gupta fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og professor Leslie Stratton fra Virginia Commonwealth University.

De to forskere har undersøgt sammenhængen mellem den uddannelsesmæssige magt (se faktaboks, red.) og mængden af personlig fritid i 3.800 danske og 22.000 amerikanske husstande.

»Vores beregninger viser, at magtfordelingen i de danske hjem nærmest ikke er påvirket af, hvor lang tid parterne har studeret. Hvorimod der er en mere tydelig sammenhæng mellem uddannelse og magt i form af personlig fritid i USA,« siger professor Nabanita Datta Gupta.

Velfærd styrker ligestilling

Grunden til at uddannelsen ikke påvirker magtbalancen i de danske hjem er ifølge professoren, at den danske velfærd udligner mange af de økonomiske forskelle, der ofte følger i kølvandet af den uddannelsesmæssige forskel: »Velfærdssystemet i Danmark fungerer som et økonomisk sikkerhedsnet for kvinderne. Derfor behøver de ikke frygte skilsmissen så meget som de amerikanske kvinder og står stærkere stillet i forhandlingen om fritid med deres mænd.« Ifølge den århusianske professor har tidligere internationale studier vist, at efter en skilsmisse falder amerikanske kvinders indkomst i gennemsnit til 56 procent af deres tidligere ægtefælles indkomst. Den samme tendens ses ikke i Danmark.

Fritid er lig med magt

Det overordnede formål med projektet har været at finde nye måder at måle magtfordelingen i hjemmet mellem mænd og kvinder på.

Professor Nabanita Datta Gupta fortæller, at hidtil har forskere set på, hvor stor en del af det huslige arbejde manden og kvinden står for, da man har ment, at den der tager mindst af det huslige arbejde også har den største magt i parforholdet. Men det har den dansk-amerikanske forsker-duo nu gjort op med:

»Vores resultater viser tydeligt, at den mængde af personlig fritid, som mænd og kvinder forhandler sig til over for deres partner, er en klart stærkere målestok for magtbalancen i parforholdet, end mængden af husligt arbejde. Det hænger formentlig sammen med, at både mænd og kvinder i nogle parforhold mere eller mindre frivilligt tager den største del af det huslige arbejde enten ud fra interesse eller tradition, hvorimod den personlige fritid er lige attraktiv at opnå for begge parter.

Artiklen er lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.