Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Stor bevilling: Dansk forskningsprojekt skal bekæmpe børneastma

Annonce:

KORT NYT FRA DANSKE FORSKNINGSINSTITUTIONER:

Børneastma rammer i dag omkring 20 procent af alle børn inden skolelalderen i den vestlige del af verden.

Nu har Dansk BørneAstma Center under ledelse af professor Hans Bisgaard fra Københavns Universitet fået en bevilling på omkring 13,3 millioner kroner til et dansk forskningsprojekt, der skal undersøge mekanismerne bag udviklingen af børneastma.

Dermed håber forskerne at kunne udvikle nye måder at forebygge børneastma og andre kroniske sygdomme, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om forskning fra Dansk BørneAstma Center, der blandt andet indikerer, at vi måske får astma af at leve for rent, og at et dårligt immunforsvar også kan give astma.

Det nye projekt bygger på omfattende data og biologiske prøver fra 700 danske børn, og forskerne har lavet undersøgelser af børnene for at følge udviklingen af astma og relaterede sygdomme, allerede inden symptomerne er opstået.

Projekt vil særligt fokusere på 'epigenetiske' ændringer hos børnene. Det vil sige ændringer, der påvirker genernes aktivitet uden at ændre i selve DNA-koden.

Annonce:

Forskernes hypotese er nemlig, at epigenetiske ændringer er bindeleddet imellem miljøpåvirkninger og den genetiske arv. Projektet fokuserer derfor specielt på betydningen af miljøpåvirkninger under graviditeten og den allerførste del af livet.

Projektet foregår i samarbejde med forskere på University of Chicago og University of Arizona, og den store bevilling stammer fra det amerikanske forskningsagentur National Institute of Health (NIH), der normalt næsten udelukkende giver støtte til amerikansk og canadisk forskning.

Læs også:

Astma starter allerede i mors mave

Forskere: Amning beskytter ikke mod astma og allergi

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

on

Annonce: