KORT NYT FRA DANMARK:
Tidligere troede man ikke, at søstjerner kunne se, men det kan de faktisk. Det skriver Københavns Universitet.
Søstjerner har et øje på hver arm, men øjnene er meget primitive, og da søstjerner ikke har hjerner, har forskere hidtil har troet, at de var blinde. Men nu viser ny dansk forskning at de små væsner bruger øjnene til at navigere.
For selvom søstjernernes øjne kun danner simple billeder, der svarer til ca. 200 pixels, så har de en afgørende betydning for, at havdyrene ikke bevæger sig for langt væk fra koralrevet, hvor deres mad findes. Det simple syn er nemlig lige nøjagtig nok til, at de kan genkende store, stillestående objekter.
I studiet har forskerne flyttet søstjerner fra deres koralrev i Okinawa i Japan, for at undersøge, hvordan de fandt hjem. Søstjerner, der blev flyttet omkring en meter fra koralrevet fulgte en lige linje hjem igen. Men søstjerner som blev rykket dobbelt så langt vandrede rundt i tilfældige mønstre uden at finde hjem.
Forsknngen er netop udgivet i tidsskriftet Proceedings of The Royal Society B.
Læs også:
Se søstjernens smadrede måde at spise på
Mærkeligt havvæsen skyllet op på dansk strand
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams































