På stranden lå et dyr, der lignede en meget mærkelig krydsning af havets særeste væsner. Den læser, der fandt dyret, har taget et foto af bæstet og sendt det til Videnskab.dk.

»Hvad er det? Det er levende!,« skriver vores læser i sin MMS.

Det ser ud, som om væsnet har små fangearme som en blæksprutte. Men samtidig ligner det en slags søstjerne. Og det har nogle muslingeagtige panser-skaller.

Flere dyr har klumpet sig sammen

Kathe Jensen forsker i bløddyr ved Statens Naturhistoriske Museum. Hun ved præcis, hvad der er for et væsen – eller snarere, hvad det er for nogle væsner.

»Dyrene på billedet er langhalse. De er beslægtede med de små hvide rurer (se foto til højre, red.), der sidder på sten på lavt vand. Det er en slags krebsdyr. Det man kan se på deres lange, leddelte ’fødder’, som stikker ud mellem skallerne,« fortæller Kathe Jensen.

Der er altså tale om flere langhalse – nærmere bestemt seks styk – der sidder sammen.

»Jeg kan ikke identificere, hvad de har sat sig på. Men som du kan se, har de næsten samme størrelse, hvilket betyder, at deres larver har sat sig fast på samme tid. De er så blevet transporteret med havstrømme, mens de har filtreret små plankton-organismer som føde.«

»Det er ikke så tit, man ser langhalse på så små genstande, og det er heller ikke så tit, de driver i land herhjemme,« fortæller Kathe Jensen.

I virkeligheden er langhalsene i familie med de små, hvide rurer, som mange kender fra klipper ved havet eller bunden af skibe. (Foto: Fritz Geller-Grimm)

Troede, langhalse var gåseunger fra træer

Også i middelalderen lagde man mærke til de sære dyr, som på latin hedder 'Lepadidae'. Men dengang troede man, at langhalsene i virkeligheden var frugter, der voksede på træer.

Det lyder bizart – men det bliver endnu mere mærkeligt. Man troede nemlig at ’frugterne’ var små gæs. Nærmere bestemt bramgæs og knortegæs, hvis æg man aldrig så, fordi dyrene ynglede langt nordpå.

Den italienske naturforsker Ulisse Aldrovandi skrev for 400 år siden bogen ’Ornithologia’, hvor han klassificerede verdens fugle. I bogen optræder det forunderlige ’gåsetræ’.

I leksikonet 'Ornithologia' fra 1603 findes et tankevækkende træsnit. Det viser, hvordan langhalse falder ned fra et træ som frugter - og bliver til gæs. (Illustration: Ornithologia)

Selv de mest lærde mennesker troede altså, at gæs var frugter. Det var for øvrigt en meget belejlig tro. For under den kristne faste – som man skulle overholde i middelalderen – var det forbudt at spise kød. Men da man troede, at gæs i virkeligheden var frugter, var det tilladt at spise dem.

Først i 1852 blev det afsløret, at de mærkelige langhalse i virkeligheden var i familie med rurer.

Bag opdagelsen stod den berømte Charles Darwin. Hvis han ikke senere havde fundet evolutionsteorien, ville hans langhalse-opdagelse måske i dag blive husket som hans største bidrag til videnskaben.

Langhalse kommer flydende på affald

Langhalsene var i middelalderen – såvel som i dag – et ret sjældent syn. De mærklige hermafroditter formerer sig i de arktiske egne og bliver ført til danske kyster ved hjælp af vind og havstrømme.

»Langhalsene sætter sig på flydende genstande, oprindeligt drivtømmer, men også på hvaler og havskildpadder. I nyere tid findes de tit på flydende plastik-affald - fiskekasser, dunke, tønder, badesandaler, flamingokasser og den slags,« fortæller Kathe Jensen.

Dyrene kan faktisk blive meget lange: Helt op til 80 centimeter. Og det, der på billedet kunne ligne små blækspruttearme, er i virkeligheden de organer, som væsnerne bruger, når de skal indfange deres føde – plankton.

Hvis du ser et mærkelig væsen på din vej, skal du ikke tøve med at sende et billede eller en video af det til sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi undersøger, hvad det er for et dyr.