Munkeorden grundlagde vestlig velstand
Økonomer står over for enorme udfordringer, når de skal finde de præcise grunde til rigdom og vækst. Ny afhandling afslører, at den katolske munkeorden, Cistercienserne, dannede grundlag for velstanden i Vesten.

Ifølge en ny afhandling har de kapitalistiske landes fremgang rødder i den gamle Cistercienser-munkeorden. (Foto: Colourbox)

Hvorfor er der rigdom og vækst i vores del af verden, mens andre lande er ladt tilbage i fattigdom?

Det spørgsmål søger ny afhandling at besvare ved at grave dybt ned i de bagvedliggende mekanismer for vækst.

Et af de spor, afhandlingen følger, begynder i Frankrig i 1098 med en gruppe udbrydermunke, der danner en ny orden. Det vender vi tilbage til, men først skal vi dykke lidt ned i de dybereliggende faktorer til rigdom og vækst.

Her peger den økonomiske litteratur peger på tre faktorer: Institutioner, kultur og geografi.

Idéen er, at nogle lande har oprettet institutioner, der skaber bedre grobund for uddannelse, opsparing og teknologiske fremskridt, eller simpelthen er blevet beriget med en kultur eller en geografi, der har skabt et produktivt miljø.

»Vi er dog stadig ikke blevet klogere på, præcis hvilke dimensioner af kultur, institutioner, geografi og klima, der er de vigtige. I min ph.d. afhandling ser jeg på nogle af disse dybe forklaringsfaktorer og måler om de kan være med til at forklare indkomstforskellene,« siger Jeanet Sinding Bentzen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Hun har netop forsvaret afhandlingen 'Why are some countries richer than others?'

Økonomisk succes kan skyldes flid og nøjsomhed

Fakta

Den industrielle revolution er betegnelsen på den industrielle udvikling i Storbritannien ca. 1750-1830, navnlig inden for bomuldsindustrien og kul- og jernindustrien.

Industrialiseringsprocessen i det øvrige Vesteuropa og i USA efter 1870 er blevet kaldt 'Den anden industrielle Revolution'.

Den tyske økonom og sociolog Max Weber, der regnes for en af samfundsvidenskabens grundlæggere, fremhæver det, han kalder 'Den Protestantiske Etik' som værende særligt gunstig for kapitalismens fremgang.

Den protestantiske etik handler dybest set om at arbejde hårdt, spare på pengene og geninvestere profitten.

Derfor forsøger Jeanet Sinding Bentzen sammen med forskerkollegaer i artiklen 'Religious Orders and Growth through Cultural Change in Pre-Industrial England', der er en del af afhandlingen, at undersøge, hvorvidt samfund med en kultur for flid og nøjsomhed så rent faktisk var mere succesfulde økonomisk allerede inden den industrielle revolution.

Afrika 200 år bagud

Før den industrielle revolution var der kun meget små forskelle i landes velstand.

Men den industrielle revolution betød en overgang til mekaniseret produktion, hvilket gav mulighed for at producere langt mere per arbejder.

Med den industrielle revolution kunne især europæiske lande dermed gå voldsomt frem i produktion og har i dag et forspring på 200 år i forhold til visse afrikanske lande.

Med den industrielle revolution kunne især europæiske lande dermed gå voldsomt frem i produktion og har i dag et forspring på 200 år i forhold til visse afrikanske lande. (Foto: Colourbox)

Dette forspring i timingen af den industrielle revolution kan forklare en stor del af forskellen mellem rige og fattige lande den dag i dag. Derfor er det interessant at se på faktorer, der påvirker timingen af den industrielle revolution.

Befolkningstæthed er indikator for et samfunds velstand

For at måle et lands økonomiske succes i dag bruger økonomer ofte bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger - landets samlede produktionsresultat.

Der er dog ikke pålidelige data for BNP per indbygger tilbage i tiden før den industrielle revolution. Derfor gør økonomiske historikere ofte brug af befolkningstæthed som mål for et samfunds velstand.

Det skyldes, at stort set alle samfund dengang levede på et absolut mindstemål af økonomisk tryghed og overlevelse, hvilket betød, at al ekstra indkomst førte til flere overlevende - og dermed altså større befolkningsvækst, mens lavere indkomst førte til færre overlevende.

»Vi vil altså gerne teste, hvorvidt steder, der værdsatte nøjsomhed og flid, havde højere befolkningsvækst. Hvordan måler vi så flid og nøjsomhed? Andelen af protestanter i et samfund kunne måske være en indikator for disse værdier, men problemet er her, at det ikke var tilfældigt, hvilke samfund der gik over til protestantismen. Det kan meget vel være, at samfund, der for eksempel var mere veluddannede, havde større tendens til at overgå til protestantismen og på samme tid ville have opnået større økonomisk succes, protestantismen til trods,« siger Jeanet Sinding Bentzen.

Cistercienser-munke fremhæves som det gode eksempel

Derfor har Jeanet Sinding Bentzen sammen med sine medforfattere gravet helt tilbage til det punkt, der før er blevet identificeret som en eventuel oprindelse af Den Protestantiske Etik i 1098, da den katolske munkeorden, Cistercienserne, blev grundlagt i Frankrig.

Fakta

Artiklen 'Religious Orders and Growth through Cultural Change in Pre-Industrial England', er blevet præsenteret ved to meget prestigefulde konferencer:
American Economic Association meeting og National Bureau of Economic Research Summer Institute.

Arbejdet med at fremdrage elementer fra geografi og institutioner for at undersøge, hvorfor enkelte lande er rigere end andre, er kun en enkelt del i afhandlingen.

Ordnen var en udbrydergruppe af Benediktinerordenen og gik ind for en strengere adlydelse af Benedikts Regel. For at få så meget tid til bøn som muligt effektiviserede Cistercienserne deres arbejde og minimerede deres forbrug.

»Cistercienserne blev derfor kendt for at være enormt arbejdsomme og sparsommelige. Præcis de dyder, som Weber tilskrev protestantismen. Weber har da også selv fremhævet Cistercienserne som tidlige forløbere for den protestantiske etik,« siger Jeanet Sinding Bentzen.

Munkene efterlod fundamentale værdier i samfundet

Ved at kigge på statistik for 40 amter i England er Jeanet Sinding Bentzen og hendes medforfattere kommet frem til, at områder, der havde flere Cistercienser-klostre, oplevede højere befolkningsvækst i perioden 1377-1801.

Endnu mere slående var det, at klostrenes effekt på befolkningstætheden var lige stor før og efter 1600. Eftersom alle klostre blev lukket i forbindelse med reformationen i år 1500, betyder det altså, at klostrene havde en indflydelse på lokalsamfundet flere hundrede år, efter de blev lukket ned.

Dermed tyder det på, at det ikke blot var munkenes fremragende evne til f.eks. at udnytte vandmøller, som er blevet bragt videre til eftertiden, men derimod noget mere iboende og fundamentalt.

»Vi cementerer, at munkene videregav deres kulturelle værdier ved - baseret på European Values Study - at vise, at europæiske regioner med flere cistercienserklostre også den dag i dag er regioner, der værdsætter flid og nøjsomhed i større grad end andre regioner. Studiet af munkene viser, at de samfund, der havde en kultur, hvor flid og nøjsomhed blev højt værdsat, havde en fordel, da de skulle gennemgå den industrielle revolution. Alt andet lige vil lande med høj arbejdsmoral historisk set altså kunne opnå større velstand,« siger Jeanet Sinding Bentzen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.