Arkæologen Marco Peresani ved universitetet i Ferrara i Italien har fundet 660 fugleknogler, der var blandet op med neanderthalknogler i den berømte Fumanehule i det nordlige Italien. Nærstudier af fugleknoglerne viser, at flere vingeknogler i sin tid blev skåret op og skrabet, hvilket tyder på, at bestemte fjer systematisk blev fjernet.
Peresani fortolker fundet som, at fjerene blev brugt som pynt. Han afviser andre forklaringer med den begrundelse, atde pågældende fugle har for lidt kød på kroppen til at det gav mening at spise dem, og han argumenterer også for, at det var usandsynligt, at fjerne blev brugt til at fremstille pile med. Det skriver New Scientist.
Resultaterne er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

































