KORT NYT FRA UDLANDET:
Det er for første gang lykkedes forskere at fremstille indre kvindelige kønsorganer, som med succes er blevet sat ind i patienter. Det beretter amerikanske forskere i det anerkendte tidsskrift The Lancet.
Vaginaerne er ifølge forskning.no indsat i fire patienter på mellem 13 og 18 år, som var født med Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser- (MRKH) syndrom, der påvirker udviklingen af vagina.
De fire fik indsat de laboratoriefremstillede kønsorganer i 2005-2008 og har siden svaret på spørgsmål om deres seksuelle aktivitet. Svarene tyder ifølge forskerne på, at kvinderne fungerer normalt efter behandlingen. Det vil sige, at de mærker lyst og har samleje uden smerter.
Ifølge forskning.no kan andre grupper også få gavn af erfaringerne, herunder kvinder med skader på kønsorganerne, eller som har brug for at få rekonstrueret vagina efter en kræftsygdom.
Læs også:
Frivillig sex skader lige så meget som voldtægt
Mystisk lidelse gør vagina til lukket land
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.