Ørkenens mest ikoniske væsen er måske i virkeligheden rigtig glade for sne, skriver ScienceNews.
Forskere har udgravet fossiler af en gigantisk kamel som levede på Arktis for mere end tre millioner år siden, hvor regionen var langt varmere end i dag og dækket af skov.
Opdagelsen, som er publiceret i Nature Communications, tyder på at puklede ørkendyr stammer fra en sneglad forfader.
Et hold paleobiologer fra Canada fandt tæt ved 30 fragmenter af den påståede kamels benknogle på øen Ellesmere Island i det canadiske Arktis. Forskerne anslår at dyrets ben var 29 procent større end de nulevende kamelers. Ifølge forskerne var den arktiske kamel omkring 2,7 meter høj og vejede op mod 900 kilo.
Forskerne fandt forbindelsen til kamelerne ved at sammenligne proteiner fra de fundne knogler med 37 nulevende pattedyrsarter. Dromedarkamelen var det bedste match.
LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK:
Viden om kamelens immunforsvar giver bedre lægemidler