Danmark vrimler med kvikke forskere og talentfulde ph.d.-studerende. Hver dag året rundt producerer de en konstant strøm af fremragende forskningsresultater.
For at hædre de hårdtarbejdende kloge hoveder kårer Videnskab.dk igen i år Årets Danske Forskningsresultat.
Som altid er det læserne, der ved en afstemning afgør, hvem der skal løbe med prisen. Men som noget nyt er det Videnskabernes Selskab, der nominerer de kandidater, der skal stemmes om.
»Her på Videnskab.dk er vi utroligt glade for, at Videnskabernes Selskab er med til at kvalitetssikre afstemningen, så vi er sikre på, at det er de bedste projekter, vi lægger frem for brugerne. Videnskabernes Selskab sidder med den fremmeste ekspertise inden for dansk forskning,« siger Videnskab.dk's chefredaktør Vibeke Hjortlund.
Du kan indstille din favorit
Vi skal dog bede jer læsere om hjælp til at finde nogle potentielle kandidater, som Videnskabernes Selskab kan vælge imellem.
\ Fakta
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab er stiftet i 1742 og virker for at styrke videnskabens stilling i Danmark og for at fremme tværvidenskabelig forståelse. Det fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning fra hele landet.
Her på redaktionen har vi selv nogle bud, men selvom Videnskab.dk forsøger at dække alle fag, så kan vi ikke følge med i alt, der sker, fra teologi og sprogforskning til genetik og astronomi.
DERFOR: Hvem synes du kandiderer til Årets Danske Forskningsresultat?
De grundlæggende kriterier for indstillingerne er:
-
Der skal være tale om forskningsresultater, der enten skubber til vores forståelse af verden eller på afgørende vis peger mod nye måder at gøre tingene på. Resultater, som tydeligt har revolutioneret forskningen eller har en åbenlys nytteværdi for samfundet.
-
Der skal være tale om et næsten afsluttet eller afsluttet projekt, således at der foreligger resultater nu i form af en artikel i et videnskabeligt tidsskrift, et patent eller – for humanioras eller samfundsvidenskabs vedkommende – en velunderbygget færdig fortolkning eller tese.
- Hvis forskningen er en del af et stort internationalt projekt, skal det danske bidrag være centralt i det samlede projekt.
Indstil senest 21. oktober
Både enkeltpersoner og forskningsgrupper kan indstilles. Husk at angive for hvilket konkret forskningsresultat folk indstilles.
Send dine begrundede indstillinger til redaktionen@videnskab.dk senest 21. oktober.
På baggrund af indstillingerne nominerer redaktionen på Videnskab.dk i samarbejde med Videnskabernes Selskab 10 kandidater, som læserne stemmer om. Mere om den del senere.
\ Tidligere vindere af Årets Danske Forskningsresultat
2010: Elektriske stød hjælper delvis lammede patienter på benene igen. Ole Kæseler Andersen, Erika G. Spaich og Jonas Emborg fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Aalborg Universitet
2009: Miljøhistorikere viser, at 90 procent af fiskebestandene i havet er forsvundet. Bo Poulsen, Roskilde Universitet, Poul Holm, Trinity College Dublin, Brian R. MacKenzie, DTU Aqua og Aarhus Universitet, Anne Husum Marboe, Roskilde Universitet, Margit Eero, DTU Aqua, René Taudal Poulsen, SDU og Maibritt Bager, Museum Amager
2008: Iskerneboring viser dramatisk klimaskift i fortiden. Trevor Popp, Jørgen Peder Steffensen, Sune Olander Rasmussen og professor Dorthe Dahl-Jensen samt kollegaer ved Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet
