Her er Årets Danske Forskningsresultat

Forskere har i mange år forsøgt at bruge elektriske stød til at påvirke kroppen til at bevæge sig, men succesen har været begrænset.

Nu har danske forskere anlagt en helt ny tilgang, og deres resultater har imponeret videnskab.dks læsere, som har tildelt dem prisen som Årets Danske Forskningsresultat.

Professor Ole Kæseler Andersen, Erika G. Spaich og Jonas Emborg fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Aalborg Universitet har formået at udnytte kroppens reflekser og deres reaktion på elektrisk stød, så en gruppe af delvis lammede patienter igen kan lære at gå.

‘Fedt at få sådan en anerkendelse’

Forskerne i Aalborg blev vældigt glade, da de modtog beskeden om, at læserne havde kåret dem som Årets Danske Forskningsresultat.

»Den primære reaktion kom, da vi blev nomineret, for det er da fedt at få sådan en anerkendelse. At vi vandt, er bare bonus,« siger Ole Kæseler Andersen.

»For os er det en måde at få sat ekstra fokus på forskningen og få trukket nogle af forskerne, der gør et kæmpestort og vigtigt stykke arbejde frem i lyset,« siger Videnskab.dks chefredaktør Vibeke Hjortlund om grunden til, at prisen uddeles.

Hjælper patienter uden rygmarvsskader

Det er især patienter, der har haft et slagtilfælde, altså en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, der kan få glæde af den nye behandling. Men også patienter, der har været ude for ulykker kan drage nytte af behandlingen.

Det skyldes, at lammelser opstået efter den type skader, stammer fra skader i hjernen og ikke skader på rygmarven, hvor reflekserne udløses. Rygmarven er altså stadig intakt, og kan sende besked til musklerne i benet. Dermed kan forskerne udnytte kroppens naturlige reaktion på at få stød, nemlig at sætte musklerne i gang.

Udspringer af grundforskning

Forskerne bag projektet, Ole Kæseler Andersen, Erika Spaich og Jonas Emborg, har arbejdet med projektet i 5-6 år. At de er nået til deres markante resultat skyldes ifølge Ole Kæseler Andersen en kombination af faktorer.

»Vores projekt er udsprunget af en blanding af egen grundforskning og det, vi har kunnet læse os til i den videnskabelige litteratur,« forklarer han.

»Vi har så at sige kombineret det, der lå i skufferne, og det, der stod i bøgerne. Forskningen i at bruge elektrisk stimulation til at skabe bevægelse i kroppen har været i gang i 30-40 år, men vi har anlagt en ny vinkel, hvor man stimulerer reflekser frem for muskler,« siger Ole Kæseler Andersen.

Giver patienterne støtte til at bruge hofte og ben

For at teste deres hypotese har forskerne undersøgt patienter med typiske skader efter slagtilfælde, blandt andet halvsidige lammelser med slappe ben og hofter til følge. Ved at give udvalgte steder på patienternes fødder stød, lykkedes det forskerne at få dem til at bruge deres ben og hofte hensigtsmæssigt under gang. Dermed kunne patienterne lære at gå igen.

»Hvis man stimulerer de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, giver man patienten lige nøjagtig den støtte til at svinge benet, som de ikke selv kan skabe, fordi de er lammede,« sagde Ole Kæseler Andersen til videnskab.dk, da vi først talte med ham om forskningsprojektet i marts 2010.

Virker ikke på alle

Da videnskab.dk første gang berettede om forskningsprojektet, gav det en masse omtale, som Ole Kæseler Andersen godt forstår.

»Det har jo almen interesse, og vedrører en masse mennesker,« siger han. Og netop derfor mener han, at det er vigtigt at nævne, at det ikke er alle med lammelser efter slagtilfælde eller ulykker, der kan få glæde af behandlingen.

»Det er vigtigt at understrege, at behandlingen skal sættes i gang i den akutte fase. Det vil sige indenfor tre måneder efter slagtilfældet eller ulykken,« siger Ole Kæseler Andersen.

Omtrent som et barn, der skal lære at gå

Det skyldes blandt andet, at meningen med den træning, man laver med de elektriske stød, er, at patientens hjerne skal lære at lave de bevægelser, der tilsammen udgør gang, igen. Omtrent som et barn, der skal lære at gå. Og hjernen kan bedst tage den ‘nye’ information til sig kort tid efter ulykken eller slagtilfældet, for der er den mest åben for at lære gangmønstret igen.

Forsøger man at bruge behandlingen på en patient længe efter lammelsen vil man skulle ændre de gangmønstre, de har lært sig som kompensation for deres lammelse.

Terapi, ikke hverdags-hjælpemiddel

Det gør temmelig ondt på patienterne, når de bliver udsat for stød. Mellem 100 og 200 volt bliver de udsat for, men kun i perioder a 20 millisekunder.

»Det handler om at få patienterne op og gå i terapiperioden umiddelbart efter deres ulykke eller slagtilfælde,« siger Ole Kæseler Andersen.

Det er ikke tænkt som et hjælpemiddel til hverdagsbrug, men som et middel til en bedre genoptræning

Ole Kæseler Andersen

»Det er ikke tænkt som et hjælpemiddel til hverdagsbrug, men som et middel til en bedre genoptræning, fordi det hjælper kroppen med at lære at gå igen,« forklarer han.

Firma på vej

Ole Kæseler Andersen og kollegerne har fået støtte fra flere sider. Blandt andet fra Det Frie Forskningsråd – Teknologi og Produktion, og fra den private fond Svend Andersen-fonden.

Bevillingen fra Svend Andersen-fonden skal bruges til at aflønne Erika G. Spaich, der skal udforme testen, der skal være grundlag for en større klinisk undersøgelse, som forskerne er igang med.

»Vi er desuden ret langt med at skaffe venture-kapital til at kommercialisere vores produkt. Der vil med al sandsynlighed være et firma under opstart i det nye år,« siger Ole Kæseler Andersen.

Af den vej håber forskerne at kunne producere og sælge deres produkt, og dermed give klinikker landet over mulighed for at tilbyde en bedre genoptræning og derigennem en forbedret livskvalitet, blandt andet til de godt 15.000 danskere, der hvert år bliver ramt af et slagtilfælde.

Gravide rygere og spisende bakterier

Videnskab.dks læsere har desuden stemt endnu to resultater ind, som vi hylder med hædrende omtale.

Fra Rigshospitalet kommer et projekt, der har skabt ny viden om konsekvenserne af at ryge, mens man er gravid. Forskerne Linn Salto Mamsen, Melissa C. Lutterodt, Claus Yding Andersen og Anne Grete Byskov har opdaget, at gravide rygere har en forøget risiko for at få ufrugtbare børn. Det sætter en tyk streg under behovet for at finde måder at nå de rygende gravide.

Også en gruppe forskere fra Århus Universitet hædres. Lars Peter Nielsen, Nils Risgaard-Petersen, Henrik Fossing, Peter Bondo Christensen og Mikio Sayama har fundet ud af, at bakterier kan forbinde sig med strømførende ledninger i havbunden. Dermed kan de trække vejret og spise for hinanden. Forskningen kan åbne for en helt ny forståelse for samspillet mellem arter og næringsstoffer.

Videnskab.dk ønsker de tre vindere tillykke, både her og på Steno Museet i Århus, hvor der i dag er et arrangement til ære for vinderne.