Der er blevet quizzet til den helt store guldmedalje på Videnskab.dk i december måned.
Vi har fået rigtig mange besvarelser ind på både julequizzen og hundequizzen, så der har derfor været mange navne i hatten til lodtrækningen om de fine præmier.
Vinderne af julequizzen kan vælge mellem bøgerne '50 opdagelser: Højdepunkter i naturvidenskaben' og Videnskab.dk's seneste udgivelse 'Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?'
De heldige vindere blev:
- Albert Skorstengaard
- Christian Busk Roursgaard
- Lene Svendsen
Vinderne af hundequizzen kan glæde sig over at få Jens Robdrups nye bog ’Takket være hunden’ som præmie.
De heldige vindere blev:
- Anja Larsen Jensen
- Lena Rosenkilde
- Vagner Muldbjerg
Vi ønsker de seks vindere et stort tillykke og håber, at de alle får glæde af præmierne. Vi vil i samme omgang gerne takke alle, der havde lyst til at deltage i vores quizzer.
Husk, at du stadig kan prøve kræfter med quizzerne, selvom konkurrencen er overstået.
Du kan finde de korrekte svar på de to quizzer under denne artikel.
\ Julequizzen
Her kan du se de korrekte svar i julequizzen.
Spørgsmål 1. I artiklen 1800-tallets borgerskab skabte julenissen kan man blandt andet læse, at en tidligere ansat på Det Kongelige Bibliotek har spillet en rolle for vores opfattelse af nisser. I perioden 1818 til 1822 indsamlede han nemlig gamle danske folkesagn, herunder mange historier om nisser. Hvad var denne mands fornavn?
Svar: Just Mathias Thiele
Bogstav: J
Spørgsmål 2. I det periodiske system skal du finde frem til et grundstof, som har nummer 92. Hvilket bogstav betegner stoffet, når du finder det i det periodiske system?
Svar: U
Bogstav: U
Spørgsmål 3. I 2011 skrev forskningsbibliotekar Henrik Smith-Sivertsen fra Det Kongelige Bibliotek en juleartikel her på Videnskab.dk. I artiklen beskrev han det »måske største julehit i nyere tid, og en af de fortløbende bedst indtjenende sange nogensinde.« Hvilket julehit var der tale om?
Svar: Last Christmas
Bogstav: L
Spørgsmål 4. I denne artikel kan du læse om en vigtig matematisk formel, som ser sådan her ud: ei•x = cos(x) + i • sin(x). Men hvilken schweizisk matematiker er ophavsmand til formlen?
Svar: Leonhard Euler
Bogstav: E
Spørgsmål 5. I 1977 sendte NASA en rumsonde afsted fra Jorden, som vi flere gange har skrevet om her på Videnskab.dk. I september i år annoncerede NASA, at det var lykkedes rumsonden at forlade vores solsystem i august 2012. Dermed er rumsonden ifølge NASA det første menneskeskabte objekt, som har forladt vores solsystem og bevæget sig ud i det interstellare rum. Men hvilken rumsonde er der tale om?
Svar: Voyager 1
Bogstav: V
Spørgsmål 6. I artiklen Top 10: Her finder du flest digitale indfødte kan du læse, hvorhenne i verden indbyggerne er mest IT-vante. Hvilket land ligger ifølge artiklen nummer et på listen over lande med den største befolkningsandel, som er 'digitale indfødte'?
Svar: Island
Bogstav: I
Spørgsmål 7. I denne artikel på Videnskab.dk kan du læse, at N. F. S. Grundtvigs tekster bliver digitaliseret. En af de Grundtvig-tekster, som vi ofte hører omkring juletid, er en salme, som oprindeligt hed 'De Hellige tre Konger'. Salmen blev trykt første gang i 1811, og senere udkom den i en forkortet og revideret udgave. I dag er den kendt som en julesalme – men under en anden titel. Hvad er den anden – og mere kendte titel – på salmen?
Svar: Dejlig er den himmel blå
Bogstav: D
Spørgsmål 8. En artikel fra 2009 her på Videnskab.dk har overskriften Selvfølgelig findes julemanden! I artiklen bliver udseendet på en berømt teoretisk fysiker sammenlignet med julemandens udseende. Hvilken teoretisk fysiker er der tale om?
Svar: Albert Einstein
Bogstav: E
Spørgsmål 9. Denne berømte videnskabsmand er blandt andet kendt for at have formuleret love omkring tyngdekraften, og hans værk Philosophiae Naturalis Principia Mathematica er ofte blevet betegnet som et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde. Hvilken videnskabsmand er der tale om?
Svar: Isaac Newton
Bogstav: N
Spørgsmål 10. I artiklen Julen er en kopi af romernes fest kan du læse, at centrale dele af den kristne jul måske har deres oprindelse i en gammel romersk decemberfest. Hvad er ifølge artiklen navnet på denne romerske fest?
Svar: Saturnalia
Bogstav: S
Spørgsmål 11. ಮೆರ್ರಿ ಕ್ರಿಸ್ಮಸ್ I skriftsproget her står der 'glædelig jul'. Skriftsproget har en stadig levende litterær tradition, og i ældre udgaver findes skriftsproget overleveret i indskrifter tilbage fra ca. 500 e.Kr. Men hvilket skriftsprog er der tale om?
Svar: Kannada
Bogstav: K
Spørgsmål 12. Hvis du skulle signalere dette bogstav med en lommelygte, ville morsekoden være et kort lysglimt efterfulgt af et langt lysglimt. Morsekoden for bogstavet kan også betegnes således • — Hvilket bogstav er der tale om?
Svar: A
Bogstav: A
Spørgsmål 13. De fleste kender farven på rensdyrs næse – i hvert fald, hvis der er tale om Rudolf. Men i denne artikel (som ligger på Videnskab.dk’s engelsksprogede søstersite ScienceNordic) kan man læse, at rensdyrs øjne skifter farve alt efter årstiden. Hvilken farve har øjnene ifølge artiklen omkring juletid?
Svar: Blå
Bogstav: B
\ Hundequizzen
De korrekte svar i hundequizzen er markeret med fed.
1) Hvor mange ord kan hunde lære betydningen af?
• Maksimalt 20 ord
• Op mod 200 ord
• Mere end 1.000 ord
2) Hvad sker der, hvis man forskelsbehandler hunde ved kun at belønne nogle af dem med godbidder?
• Hundene, der ikke får godbidder, glemmer det med det samme
• Hundene, der ikke får godbidder, bliver mere lydige næste gang de får en kommando
• De, som ikke får godbidder, bliver misundelige og mopsede
3) Hvad er den bedste måde at træne sin hund på, hvis man kun har kort tid til at træne den?
• Med daglig intensiv træning
• Med træning en gang om ugen og i korte intervaller
• Træning en halv til en hel dag, to gange om ugen
4) Hvilken sygdom er det muligt for hunde lugte i urinen?
• Blindtarmsbetændelse
• Skrumpelever
• Prostatakræft
5) Hvilke hunderacer er mest legesyge?
• Cockerspaniel, Fransk Bulldog, Norfolk Terrier og Cavalier King Charles
• Shetland Sheepdog, Grosser Münsterländer, Golden Retriever og Labrador Retriever
• Schæfer og Sibirian Husky
6) Hvad sker der med kvælstofniveauet i jorden i byerne, de steder hvor hundene tisser ofte?
• Jorden indeholder 2-3 gange så meget kvælstof som normalt
• Det stiger til ca. det 10-dobbelte
• Det stiger til ca. det 20-dobbelte
7) Hvor lave temperaturer kan slædehunde klare?
• Ned til -30 °C
• Ned til -50 °C
• Ned til -70 °C
8) Hvor længe har man brugt slædehunde på Grønland?
• I ca. 1.000 år
• I ca. 5.500 år
• I ca. 11.000 år
9) Hvordan døde den sovjetiske rumhund Lajka?
• Den døde på rumrejse af en overdosis sovemiddel
• Den døde af alderdom
• Den døde af stress og overophedning på en rumrejse


































