KORT NYT FRA UDLANDET:
De små grønne krybdyr gekkoer kan kravle lodret op ad stort set alle overflader, uanset om de består af ru sten eller glat glas. Men de kan ikke kravle op ad en teflonpande, skriver phys.org.
Det er forskere ved University of Akron i USA, der har eksperimenteret med at lade gekkoer kravle på alle de overflader, de kunne komme i tanke om. Det viste sig, at gekkoernes børstelignende fødder– hvis hår ikke er meget længere end bølgelængden på synligt lys – nærmest kan klistre til alt undtagen teflon.
En studerende prøvede så at gøre teflonen våd, og så kunne dyret godt kravle på den. Den opdagelse åbner for, at man kan opfinde en tape, der også klistrer under vand. Det mener en af forskerne bag studiet, Dr. Ali Dhinojwala.
»Det burde nok have været indlysende. Dyrene kan trods alt gå på våde planter. Men det er brugbar viden, for jeg få hele tiden opkald fra virksomheder og organisationer, som vil have hjælp fra mig til at designe et materiale, som kan klistre i vand,« siger Dr. Ali Dhinojwala.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også: