KORT NYT FRA UDLANDET:
Ny forskning viser, at hunde reagerer forskelligt til duften af et velkendt menneske, sammenlignet med duften af et menneske de ikke kender. Det tyder på, at visse mennesker betyder mere for hunde end andre mennesker, skriver Companion Animal Psychology.
Forskere har undersøgt en del af hundenes hjerne kaldt halekernen. I en menneskehjerne er halekernen det sted, som reagerer, hvis vi ser billeder af mennesker, vi holder af.
»Reaktionen i halekernen viste, at hundene ikke bare kunne kende deres ejers lugt fra andres. Deres ejers lugt gav dem også en positiv association. Det viser, hvor væsentlig en faktor hundens lugtesans er, og det giver os et hint om, hvor stor betydning mennesker har i hundes liv,« skriver forskerne i forskningsartiklen, der er udkommet i Behavioural Processes.
Forskerne har dog et forbehold: Det kan være, at den velkendte person tidligere havde givet hundene mad, og at duften af det mennesker fremkaldte en betinget reaktion, som handlede om måske at få en godbid. Forskerne mener dog ikke, at det er så sandsynligt, fordi det i forsøget typisk var en helt anden person, som gav hundene mad.
12 hunde deltog i undersøgelsen, og de var trænet i at ligge helt stille under scanningen af deres hjerner.
Læs også:
Video: Talende hund siger nej til kennel
Hvordan en hund fanger en frisbee
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp
































