KORT NYT FRA DANMARK:
Klimaforskning omhandler ofte, og er produceret af, de rige, udviklede lande samt BRIKS-landene Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika.
Sværere er det at finde eksempler fra de fattigste lande, som er mere sårbare overfor klimaforandringer, og hvis udledning af drivhusgasser er væsentlig mindre. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Et nyt dansk-brasiliansk studie anført af Københavns Universitet efterlyser nye initiativer fra både private, statslige og ikke-statslige institutioner samt fra forskerne selv.
Studiet viser også, at den mindre andel af forskningen som omhandler udviklingslande, ofte produceres uden en lokal forankret forsker. For eksempel er det kun en femtedel af de publikationer, der handler om klimaforandringer i Afrika, som har en lokal førsteforfatter.
For udviklede regioner er det tal en tredjedel. For nogle lande, så som Republikken Congo og Nordkorea, er der ingen eksempler på hverken lokale førsteforfattere eller medforfattere på trods af op til 72 relevante artikler.
»Uden en lokal forankring bliver det sværere at levere kontekstrelevante anbefalinger. Det vil sige, at den lokale klimapolitik risikerer at blive mindre målrettet og effektiv, som følge af manglende forskning og samarbejde på området. Det er især bekymrende, at denne mangel rammer de lande som er mest udsatte for klimaforandringer og har færre ressourcer til at modvirke dem,« siger førsteforfatter og postdoc Maya Pasgaard fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Studiet analyserede 15.000 videnskabelige produktioner om klimaforandringer mellem 1999 og 2010 for forfatternes geografiske tilknytning. De forskere, der studerer klimaforandringer i de samme lande, kommer typisk fra samme geografiske region og deler politiske og økonomiske karakteristika.
»De regionale barrierer begrænser også udveksling af erfaring og kompetencer. Den udveksling er blandt andet nødvendig for at håndtere sammenlignelige klimaproblemer såsom forandringer i afgrøder og skadedyrsbekæmpelse,« siger medforfatter og Professor Niels Strange fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet i pressemeddelelsen.
Studiet er publiceret online i tidsskriftet Global Environmental Change
Læs også:
Nobelprismodtagere: Klimaforandringer er vor tids atomkrigs-trussel
IPCC: Klima-forandringer giver sult og sygdom om få årtier
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams
