KORT NYT FRA UDLANDET:
Har du en tendens til hypokondri, så læs ikke videre. Ny forskning viser nemlig, at en svækket lugtesans er et overraskende tydeligt tegn på nærstående død. Det skriver avisen The Sydney Morning Herald.
Amerikanske forskere testede lugtesansen hos 3005 kvinder og mænd i alderen 57 til 85 år. Forsøgsdeltagerne skulle identificere fem dufte: rose, læder, appelsin, fisk og pebermynte.
Fem år senere var 430 af forsøgsdeltagerne døde. 39 procent af de forsøgsdeltagere, som havde klaret sig dårligt i duft-testen døde inden for de fem år. Det samme gjaldt kun 19 procent af dem, som klarede sig halvdårligt i testen, og kun 10 procent af dem, der havde klaret testen godt, var døde inden for de fem år.
»Den svækkede lugtesans forårsager ikke døden, men det er et forvarsel, en tidlig advarsel om, at noget er galt og skaden er sket,« siger hovedforfatter til studiet Javant Pinto til The Sydney Morning Herald. Han er lektor i kirugi ved University of Chicago.
»Vores resultater kan udgøre grundlaget for en klinisk test, som vil være en hurtig og billig måde, hvorpå man kan identificere udsatte patienter,« siger Jacant Pinto.
Forskningsresultatet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.
Læs også:
Forskere: Sex-dufte gør os mere tiltrækkende
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp
































