Et nyligt overstået udbrud af den såkaldte 'burgerbakterie' med det mundrette navn E. coli O157 understreger, at det er vigtigt med en hurtig og rettidig diagnostik, skriver Statens Serum Institut.
Statens Serum Institut fik i slutningen af september en henvendelse fra Børneafdelingen på Rigshospitalet, hvor de inden for få uger havde behandlet tre børn med HUS (hæmolytisk-uræmisk syndrom) - en speciel farlig VTEC-infektion, som kan føre til akut nyresvigt.
Klassiske symptomer på en VTEC-infektion er blodig diaré og svære mavesmerter. Særligt farligere VTEC-infektioner kan føre til HUS.
Udbruddet fik relativ begrænset omfang, idet smittekilden sandsynligvis var hakket oksekød, som har en begrænset holdbarhed, og som oftest anvendes i retter, hvor det gennemsteges, inden det spises. Havde smittekilden været en vare med længere holdbarhed, eller havde der været en kontinuerlig smittekilde, var omfanget og konsekvenserne af udbruddet blevet større.
Antallet af HUS-tilfælde inden for kort tid repræsenterede en usædvanlig ophobning, idet der årligt på landsplan normalt anmeldes mellem to og seks tilfælde af HUS.
En efterfølgende undersøgelse kunne ikke identificere en umiddelbar fælles eksponering for disse HUS-tilfælde, idet patienterne og deres familier ikke havde deltaget i fælles arrangementer eller lignende.
I uge 42 blev SSI opmærksom på yderligere ét tilfælde af HUS samt tre tilfælde af VTEC O157 af en HUS-associeret type. Der blev på den baggrund iværksat en epidemiologisk undersøgelse med det formål at undersøge, om der var tale om et egentligt sygdomsudbrud og i så fald om muligt at finde en smittekilde.
Fra midten af september var der diagnosticeret i alt ni tilfælde af VTEC O157-infektioner. Fire de ni patienter havde udviklet HUS.
Undersøgelser af de tilgængelige bakteriestammer kunne bekræfte, at tilfældene var af samme type og havde den samme, usædvanlige toksinprofil. Dermed var der mikrobiologisk holdepunkt for, at der var tale om et udbrud. På grund af den geografiske spredning var det sandsynligt, at smittekilden var en fælles fødevarekilde.
Karakteristisk for de ramte familier var, at det var børnefamilier, som spiste traditionel dansk mad og var bosiddende i provinsbyer. Der var ingen vegetarer blandt patienterne. Patienternes familier havde handlet i forskellige dagligvarekæder.
Alle patienterne havde spist hakket oksekød i sygdommens inkubationsperiode, heraf havede seks spist hakkebøf. I to tilfælde var det muligt, at hakkekødet ikke havde været gennemstegt. Det vurderes dermed som overvejende sandsynligt, at smittekilden var hakket oksekød tilberedt i hjemmet.
Fødevarestyrelsen arbejder i øjeblikket på at belyse denne hypotese nærmere. Det betragtes som sandsynligt, at udbruddet er overstået.
Læs også på Videnskab.dk
