KORT NYT FRA DANSKE UNIVERSITETER:
I Afrika har kvindelige ejere af små virksomheder nemmere ved at få banklån end mænd i samme situation, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Det sker pressemeddelelsen, fordi politikere og udenlandske bistandsorganisationer med deres fokus på banklån til kvinder er skyld i, at afrikanske banker baserer deres lånevillighed på køn.
I en ny undersøgelse konkluderer forskere fra Københavns Universitet, at det – stik modsat hensigten – giver risiko for at hæmme væksten i den private sektor.
»Afrikanske kvinder har generelt ringere vilkår end afrikanske mænd i mange af livets spørgsmål, også når det gælder muligheden for opstart af virksomheder. Men lige præcis, når det kommer til banklån til drift af små virksomheder, viser det sig, at kvinderne bliver forfordelt.«
»Det gør de, fordi de afrikanske banker får støtte af donororganisationer som fx Danida til at støtte kvindelige virksomhedsejere. Derfor har de afrikanske banker en tendens til at give lån til kvinderne frem for mændene, selvom mændene måske har bedre investeringsprojekter og forretningsidéer, siger professor ved Økonomisk Institut Henrik Hansen i pressemeddelelsen.
Sammen med professor John Rand fraInstitut for Fødevarer og Ressourceøkonomi står han i spidsen for forskningen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Development Studies.
Læs også:
’Nye’ donorer i Afrika: Større politisk manøvrerum?
Migration knytter Kina til Afrika
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb