Permafrosten forsvinder i Canada

Mens de kigger langt efter sneen ved vinter-OL i Vancouver, så kigger de endnu længere efter permafrosten i James Bay-regionen i den anden ende af Canada.

Forskere har observeret, at linjen for permafrosten har trukket sig 130 kilometer tilbage fra 1957 til i dag. Hvis tendensen fortsætter, vil området være hel fri for permafrost i nær fremtid.

Permafrost er områder, hvor jorden konstant er under nul grader. Derfor er vandet i jorden frosset til is. På den nordlige halvkugle består 25 procent af landjorden af permafrost.

Det er to forskere fra Institut for Biologi ved Université Laval, Quebec City, Canada, der har lavet målingerne. Resultarne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Permafrost and Periglacial Processes.

Brugt helikopterflyvninger og fotografier

Forskerne har observeret forekomsten af såkaldte palser, der er tuer af tørv, som frosten presser op, når tørvemoser fryser til. Finder man palser, finder man permafrost.

I den første undersøgelse fra 2004 undersøgte de to forskere syv moser mellem den 51. og 53. nordlige breddegrad. Kun to af dem indeholdte palser, mens luftfotos fra 1957 afslørede, at de dengang fandtes i alle syv.

I 2005 gentog de undersøgelsen. Her opdagede de, at mellem 86 og 90 procent af de resterende palser på det ene år var forsvundet.

Undersøgelserne er understøttet af overvågninger med helikopter. De viser, at antallet af palser i hele James Bay-regionen er tilbagegående.

Temperaturen er steget to grader

Det er svært at bekræfte, at den globale opvarmning er årsagen til den forsvundne permafrost, fordi der ikke eksisterer historisk klimadata for området. Alligevel anerkender de to forskere bag, professor Serge Payette og Simon Thibault, at det højst sandsynligt hænger sådan sammen.

Serge Payette har for eksempel studeret området i mere end 20 år, og i den tid er temperaturen steget to grader.

»Hvis denne tendens fortsætter, så vil resten af palserne forsvinde i James Bay-mose-området, og dermed vil permafrosten højst sandsynlig lide samme skæbne,« udtaler Serge Payette i en pressemeddelelse.

Permafrosten tør på hele kloden

James Bay-regionen er ikke det eneste område, hvor man har konstateret, at permafrosten trækker sig tilbage. For eksempel kender glaciolog, Niels Tvis Knudsen, Institut for Geologi, Aarhus Universitet, til lignede observationer i Grønland.

»Det ser ud til, at permafrosten er forsvundet flere steder i de kystnære områder af Vestgrønland,« siger han.

Derudover er der rapporter om stigende optøning af permafrost fra både Alaska og Sibirien.

Smeltet permafrost giver plads til ny skov

At permafrosten forsvinder kan både have positive og negative konsekvenser, påpeger Niels Tvis Knudsen.

»I områder med permafrost er der gennem mange tusinder af år ophobet store mængder af organisk materiale. Når permafrosten smelter, kan materialet omsættes, og derved frigives methan og kuldioxid, som øger drivhuseffekten. Til gengæld betyder permafrostens tilbagetog, når det bliver varmere, at trægrænsen flytter nordpå, og en ændret biodiversitet vil opstå i de førhen frosne områder,« siger Niels Tvis Knudsen.

Permafrost har et lag i jorden, som er under 0°C året rundt. Det betyder i praksis, at hvis der er vand til stedet i jorden, er det som is.

Permafrost er normal, hvor årsmiddeltemperaturen er under minus 2°C – det vil sige på høje breddegrader og i alpine områder. I den koldeste del af Sibirien rækker permafrosten helt ned i cirka 1.500 meters dybde.

Mange områder med permafrost har et såkaldt aktivt lag, der tør op om sommeren. Vand fra det aktive lag har svært ved at slippe væk på grund af frosten længere nede. Det betyder, at det aktive lag nemt bliver overmættet med vand og kan ende som en pakke tyndtflydende mudder.

Kilde: DMI