Homøopati: Skarp kritik af Københavns Universitet for nyt forsøg

Hvordan hjælper man en kvinde, som igen og igen bliver ramt af blærebetændelse, hvis man gerne vil undgå at putte en masse antibiotika i hende?

Man kan måske give hende dråber af en væske, der i stærkt fortyndet form indeholder spansk flue, honningbi, agerpadderok (en urt), smalbladet solhat (en staude) og sølvnitrat.

Den blanding har Københavns Universitet i hvert fald tænkt sig at give til patienter med tilbagevendende urinvejsinfektioner i et stort videnskabeligt forsøg.

Forsøget skal afdække mulige effekter af væsken, der er et såkaldt homøopatisk produkt fra det danske firma Allergica.

Det skriver universitetet i et jobopslag, hvor man søger en ph.d.-studerende til at stå i spidsen for forsøget.

Meldingen om at se nærmere på det homøopatiske middel får det til at vende sig i flere forskere.

»Homøopati er allerede gennem-undersøgt på kryds og tværs efter alle kunstens regler, og der er ikke noget at komme efter. Hvis man kan finde en effekt af den slags behandling, er det ren placebo. Det har helt stensikkert ingen gang på jord,« lyder det fra Jan Lindebjerg, overlæge på Vejle Sygehus og klinisk lektor ved Syddansk Universitet.

Jan Lindebjerg har tidligere skrevet i et blogindlæg hos Ugeskrift for Læger, at »Homøopati er for medicin, hvad luftguitar er for musik«.

Også andre forskere undrer sig, her en professor på Syddansk Universitet, der har været til tasterne på Twitter:

Hvad sker der her ?

*Nogen* har tilsyneladende svært ved at få udgifterne til at slå til.

[Er der mon et dose-finding studie involveret?]

⁦@JLIMD⁩ ⁦@ProfPHansen⁩ #sundpol pic.twitter.com/B0zU7xqzT5

— Per Damkier (@Per_Damkier) November 28, 2021

Rigtigt tynd og rystet opløsning skulle være bedst

Homøopati bygger på den antagelse, at man kan behandle en patient ved at udsætte kroppen for en lillebitte dosis af aktive stoffer, der hos raske fremkalder samme symptomer, som patienten lider af.

To eksempler:

1. Løg får dine øjne til at svide. Derfor bliver løg brugt i homøopatiske midler mod allergi.
2. Grundstoffet arsen kan fremkalde åndedrætsbesvær. Derfor bliver arsen brugt af homøopater som behandling mod astma og astmatisk bronkitis.

Ud fra den tilgang bliver homøopatiske midler skabt på basis af et væld af stoffer fra planter og dyr eller endda døde objekter som skibsvrag og knogler fra dinosaurer.

Stofferne opløses grundigt i væske, som bliver fortyndet med mere væske i form af vand eller alkohol og rystet rundt.

Processen gentages igen og igen, til man til sidst har en væske, der er fortyndet så meget, at den måske ikke længere indeholder et eneste molekyle af det oprindelige indhold – men ifølge homøopater alligevel har den helbredende effekt.

Jo mere fortyndet, væsken er, des større er effekten, lyder tankegangen - som Jan Lindebjerg ikke giver meget for, at Københavns Universitet vil bruge tid på.

»Der kan ganske enkelt ikke være nogen som helst farmakologisk effekt af den type svært fortyndede præparater, som homøopatiske midler er. Når du giver dig til at undersøge den slags, bevæger du dig ud i at legitimere pseudovidenskab,« siger Jan Lindebjerg og uddyber:

»Et af de centrale etiske principper for lægebehandling er, at man ikke må lyve for patienterne. Men det er præcis, hvad man gør, hvis man påstår, at en placebobehandling er mere end det, for det er veldokumenteret, at homøopati er ren placebo,« mener Jan Lindebjerg.

Midlerne bliver alligevel brugt i kamp mod et væld af sygdomme, herunder kræft, gigt og problemer med tænder og mund.

Professor: Allerede i 1835 var homøopati uden virkning

Professor, overlæge, dr.med. Christian Gluud forsker i, hvordan man sætter gode forsøg og undersøgelser sammen af lægemidlers effekt på mennesker.

Han bemærker, at det er op til den videnskabsetiske komite, der skal bedømme forsøget, at sige fra, hvis det overtræder nogle retningslinjer.

I stedet hæfter han sig ved, at der allerede i 1835 – nogle årtier efter homøopatiens opståen i slutningen af 1700-tallet – blev lavet et efter datidens målestok stort forsøg, hvor én gruppe patienter blev givet homøopatisk medicin, mens en anden gruppe patienter blot fik vand af smeltet sne.

Ifølge Christian Gluud lød konklusionen allerede dengang, at der ikke var nogen forskel på de to grupper; en konklusion, som er gentaget i et væld af studier af homøopati frem til i dag (se f.eks. 1, 2, 3).

»Min pointe er, at det er en gammel nyhed, at homøopati ikke virker. Jeg vil sige det på den måde, at hvis nogen kom og bad mig investere i det projekt, ville jeg ikke have lyst,« konstaterer Christian Gluud, overlæge og forskningsleder på Copenhagen Trial Unit, Center for Klinisk Interventionsforskning, Region Hovedstaden på Rigshospitalet og professor i evidens-baseret klinisk interventionsforskning ved Syddansk Universitet.

Førende forsker: Kan i værste fald vildlede folk

Nyheden om forsøget på Københavns Universitet vækker heller ikke megen begejstring hos professor emeritus Edzard Ernst fra engelske University of Exeter.

Blandt meget andet har han som verdens første professor i alternativ behandling lavet flere store gennemgange, såkaldte metastudier, af effekten af homøopatisk medicin og nærstuderet placebo-effekten (se f.eks. 1, 2, 3).

»Hvis det her studie ender med at være rigtig solidt, kan det vise, at der er en placebo-effekt. Hvis det levner plads til bias, vil det måske antyde, at produktet har en effekt,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Direkte adspurgt, om forsøget giver mening for at skabe mere videnskabelig viden, eller om det bare er spild af penge, svarer han:

»Efter min mening er det spild af penge, og hvis studiet ender med at være dårligt designet, har det potentiale til at vildlede folk.«

»Hvis producenten er involveret, vil den gøre, hvad den kan for at få et positivt resultat,« skriver Edzard Ernst, der blandt andet har publiceret over 1.000 videnskabelige artikler, har stået i spidsen for tre tidsskrifter og er blevet hædret med 17 videnskabelig priser.

Professor: Værd at undersøge, om det hjælper kvinder

Forskningen på Københavns Universitet bliver delvist betalt af firmaet Allergica, der producerer væsken Cantharon, der skal undersøges i forsøget.

Resten af pengene kommer fra universitetet selv, det vil sige offentlige midler og dermed dine og mine skattekroner.

Forskerne var nemlig allerede interesserede i at afsøge markedet for mulige alternativer til antibiotika, da Allergica meldte sig på banen med penge. Det fortæller professor Lars Bjerrum, som bliver hovedvejleder på det nye projekt.

»Hvis der er en mulighed for at hjælpe de hundredtusindvis af danske kvinder med tilbagevendende blærebetændelse, er det værd at undersøge,« siger Lars Bjerrum, professor på Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet.

»Jeg er selv læge og underviser praktiserende læger, som oplever en kæmpefrustration over, at de ikke har noget middel at gøre godt med. Det er uhensigtsmæssigt igen og igen at give antibiotika, fordi det skaber resistente bakterier. Vi står og mangler noget, der kan gå ind og hjælpe i stedet,« uddyber Lars Bjerrum til Videnskab.dk.

»Firmaet har ingen indflydelse på forskningen«

Lars Bjerrum understreger, at forskerne gennem en kontrakt med Allergica har sikret sig, at Københavns Universitet styrer processen totalt.

Ifølge professoren bestemmer forskerne helt og aldeles, hvordan forsøget bliver sat sammen. Det sker i øvrigt efter alle kunstens regler som et såkaldt randomiseret kontrolleret og dobbeltblindet forsøg – det fineste, man kan sætte sammen, når man vil teste et nyt lægemiddel.

Forskerne har også fuld kontrol over, hvordan resultaterne bliver fortolket og beskrevet i videnskabelige artikler, melder Lars Bjerrum.

»Vi går ind i det her med en helt neutral vinkel for at undersøge alternativ behandling, som mange i forvejen bruger, og som firmaet fortæller os, at der er gode erfaringer med. Vi vil entydigt gerne have afklaret, om det er rigtigt, at det virker – eller om det ikke virker, så vi kan få slået en streg over det og komme videre,« siger Lars Bjerrum.

Kan du forstå kritikken af, at I risikerer at komme til at blåstemple homøopati som behandling, fordi hvis I modsat megen anden forskning finder en effekt, vil det måske blot være placebo?

»Vi vil jo netop undersøge det som videnskabsmænd og lave en videnskabelig vurdering ved hjælp af et randomiseret klinisk forsøg, og vi kommer ikke til at sige noget, før det er undersøgt til bunds. Det, synes vi, er etisk korrekt at gøre,« siger Lars Bjerrum.

Ifølge Lars Bjerrum skal universitetet have flere kvalificerede ansøgere til samtale. Håbet er at ansætte en ph.d.-studerende med start 1. januar eller 1. februar 2022.

Kritiker: Ligesom at undersøge tandfeen

Jan Lindebjerg sidder dog stadig tilbage med en fornemmelse af, at forsøget umuligt kan afdække brugbar ny viden om homøopati.

Han sammenligner forsøget med videnskab om tandfeen: Man kan sagtens undersøge, om tandfeer er mere gavmilde over for rige børn, eller om tandfeen giver flere penge for første tand end for anden.

Men den slags undersøgelser vil aldrig kaste lys over det helt centrale: Om tandfeen reelt eksisterer.

»Du kan få resultater, der peger i den ene eller den anden retning, men du lærer ikke en disse om det helt grundlæggende, for du undersøger noget, der ikke eksisterer,« mener Jan Lindebjerg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Allergicas direktør, Jesper Schrøder.

Ledelsen på Københavns Universitet bakker op om forsøget. Læs mere om det i artiklen Institutleder: Homøopati er ikke ligesom astrologi.

Andre forskere kritiserer, at forskningen bliver lavet med penge fra producenten Allergica.

Læs forskernes overvejelser om det tætte samarbejde mellem industri og forskere i artiklen Professor om homøopati-forsøg: Alt for tæt samarbejde med industrien.

Du kan læse politiske reaktioner på forsøget og på, at firmaet Allergica betaler for det, i artiklen Homøopati-forskning får bred politisk opbakning.

Professorer har siden lanceret en kritik af, at forsøget mangler en hypotese, der skal testes. Læs om det i artiklen Kritiske professorer: Resultater fra homøopati-forsøg vil være upålidelige.