Husk nu at tjekke, hvem der har betalt forskningen!

Endnu en gang er det kommet frem, at der er fremlagt videnskabelige konklusioner, som vi tilsyneladende ikke kan stole på.

Denne gang har en lektor på Copenhagen Business School (CBS) fremlagt delresultater fra en rapport, som ifølge dr.dk ser ud til at være lavet i tæt samarbejde med interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, selvom forskeren selv kalder rapporten om landbrugets konkurrencevilkår for uvildig.

Tidligere har vi oplevet eksempler på forskning, der er bestilt af ministerier, som har fremlagt fortolkninger af forskningen, som forskerne bag ikke kunne genkende. Det gælder blandt andet sager om lange skoledage og inklusion og en miljøpakke, der endte med at koste Eva Kjer Hansen posten som miljø- og fødevareminister.

Spørgsmålet er, hvordan vi som læsere og udenforstående kan skille videnskabeligt skidt fra kanel?

Sådan kan du tjekke, hvor pengene kommer fra

Vigtigst af alt skal vi – både læsere og journalister og også gerne politikere – lære at tjekke, hvem der har skudt penge i forskningen.

»I vores samfund er vi faktisk ret dårlige til at tænke i, hvem der har leveret pengene. Problemet er ikke så meget, at nogen har interesse i at betale for særlig forskning, men hvis det holdes skjult, hvem der betaler,« siger Maja Horst, der forsker i den offentlige debat om ny viden som professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

I sagen fra CBS stammer pengene fra Promilleafgiftsfonden, som skal styrke landbrugets og fødevareindustriens udvikling. Det fremgår ikke af delrapporten, ligesom det ikke fremgår, at pengene – ifølge DR – er havnet hos CBS via Bæredygtigt Landbrug.

Det er i sig selv med til at tænde advarselslamperne hos Jesper Wiborg Schneider, der forsker i videnskabelige praksisser.

»Det er en del af god forskningsskik, at man refererer sine kilder, altid dokumenterer sine påstande på måde, der kan efterprøves, og at man fortæller, hvem der har interesse i og finansierer det her. Gør man ikke det, bryder man med normerne, og det er selvfølgelig ikke betryggende,« siger Jesper Wiborg Schneider, professor ved Dansk Center for Forskningsanalyse under Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Hvis du virkelig er interesseret i at finde ud af, hvor pengene kommer fra, må du nogle gange selv gøre lidt benarbejde.

»Man kan tit se, hvilke eksterne projekter forskere indgår i på deres hjemmeside. Som regel fremgår finansieringskilden også af det. Visse forskere skriver også på egen hjemmeside, hvor de har samarbejder eller ‘conflicts of interest’. Men ellers kan man altid forsøge at skrive til det pågældende institut og spørge. Sådan en forespørgsel ville jeg da som institutleder hilse velkommen. Det udtrykker jo en interesse for, hvad vi laver,« siger Maja Horst.

Tjek også forskeren bag

Hvis du vil et spadestik dybere ned i forskning – for eksempel, hvis ny forskning viser noget helt andet, end tidligere forskning har vist, som det er tilfældet i den aktuelle sag fra CBS – kan det give god mening at starte på forskerens profil på nettet.

CBS-forskeren i det konkrete tilfælde hedder Troels Troelsen. Af hans profil fremgår det, at han er lektor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, og at hans primære forskningsområde er sportsøkonomi.

Under ’publikationer’ fremgår det, at han har lavet i alt 5 peer-reviewede artikler inden for de seneste 17 år. Den seneste var i 2011. Ingen af dem handler om landbrugets konkurrenceevne, som den kritiserede delrapport analyserer.

Søger man lidt bredere rundt på nettet, vil man falde over, at Troels Troelsen i 2013 var inviteret af Bæredygtigt Landbrug til at tale på en konference. (Se evt. oplægget på YouTube.)

Og at han ifølge LandbrugsAvisen har talt om de pressede forhold, han mener, landbruget er under. På et møde hos LandbySyd, der leverer rådgivning til landbruget, blev det ridset op, at politikerne har lavet rammevilkår for landbruget, som koster både penge og arbejdspladser. Derfor er landmændene »nødt til at tale med dunder. Landbruget skal have maksimal politisk bevågenhed,« sagde Troels Troelsen på mødet ifølge LandbrugsAvisen.

Mødet fandt vel at mærke sted allerede i 2014, altså før han var i gang med rapporten med støtte fra Bæredygtigt Landbrug og Promilleafgiftsfonden.

\ Læs mere

Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma

Alle sådan nogle oplysninger giver i sig selv ingen sandheder om, hvorvidt Troels Troelsen kan lave en god rapport om landbrugets konkurrenceevne. Men de tegner et billede af, at den ikke nødvendigvis er »uvildig«. Og de kan være med til at give et indtryk af, hvor kritisk man skal være over for rapportens konklusioner om, at danske regler koster danske landmænd dyrt i konkurrencen med udenlandske landmænd.

»Jeg kender kun sagen fra medierne, men den ser ud til at vær en rigtig god reminder om, at man skal holde tunge lige i munden som forsker og være ekstra transparent med, hvor pengene kommer fra. Og så er det jo virkelig interessant, at journalister og politikere tidligere har kolporteret det, som om det var forskning af høj kvalitet. Det er ærgerligt, at vi har fået medier, hvor det skal gå så hurtigt, at der ikke er tid til at lave kvalitetstjek på, om forskningen er lavet af nogen, der ser ud til at vide, hvad de snakker om,« siger Maja Horst.

Spørg: Har nogen interesse i konklusionerne?

Et sidste råd til en god lakmustest på nye forskningsresultater er at overveje, om nogen kunne have en interesse i at få særlige konklusioner frem fra forskningen.

Måske der er en grund til, at Undervisningsministeriet konkluderer, at længere skoledage er gode for eleverne? Eller at inklusion gavner alle børn? Eller at landbruget lider på grund af konkurrenceforvridning i forhold til nabolandene, som det er tilfældet med CBS-rapporten?

»Det er almindelig kildekritik, som vi lærte i historie i skolen. Men det er faktisk også nyttigt, når man skal vurdere videnskabelige udsagn eller resultater,« bemærker Maja Horst.

Det er lidt mere sandsynligt, at et resultat er validt, hvis forskningen har været gennemset af fagfæller i peer-review. Det har forskningen fra CBS for eksempel ikke.

»Peer-review er ikke problemfrit, men det er godt til at sortere det værste fra, og hvis det er foregået på CBS, som det fremgår af medierne, så burde peer-review have fanget problemerne, før resultaterne blev offentliggjort,« siger Jesper Wiborg Schneider og tilføjer:

»Men ligegyldigt hvad er det en god tommelfingerregel at trække en del fra, når folk postulerer noget vildt. Det er et godt princip, når man læser artikler på Videnskab.dk, og det gælder forskning, man hører om i andre medier. Der kan være forbehold, man ikke lige får med i konklusionen, så sørg for at have en sund skepsis,« lyder rådet fra Jesper Wiborg Schneider.

Møgsag kan trække positive spor

Maja Horst understreger, at hun faktisk synes, danske forskere generelt er gode til at gøre opmærksom på interessekonflikter, finansiering og faldgruber, når de fortæller om deres forskning.

»Hvis vi antager, at det er sandt, hvad der står i medierne om denne her CBS-sag, så er det virkelig ikke normalt, og jeg tror ikke, det er en trend inden for dansk forskning, at sådan noget sker. Men hvis den fører noget godt med sig, at så er det at gøre alle opmærksomme på, at man altid skal undersøge rammer for videnproduktion. Også inden for forskning,« slutter Maja Horst.