Ungdommen nu til dags laver rynkecreme af æbleskræller, strømfrit køleskab og krystaller styret af musik

Et køleskab, der ikke bruger strøm. En kur mod kronisk diarre efter stråleterapi. En rynkecreme lavet af æbleskræller.

Man blev næsten væltet omkuld af den iderigdom, der summede, i de lige over 100 stande hvor unge forskerspirer fra hele landet for nyligt dystede om at vinde Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, ‘Unge Forskere’.

‘Unge Forskere’ blev 30. april afholdt for 31. år i træk, og de 100 projekter, der var nået hele vejen til finaleeventet i Bella Centret på Amager, var udvalgt gennem 5 regionale semifinaler.

Videnskab.dk var til stede ved finalen og fik lov til at plukke flere af de unge hjerner, inden vinderne af henholdsvis naturvidenskab, teknologi og sundhed – samt to samlede vindere indenfor junior- og seniorkategorien – blev kåret.

Du kan møde nogle af de unge talenter i denne artikel.

10-årige Mathias undersøger effekterne af sødemiddel

Sødemidlet aspartam var engang på amerikanernes liste over kemiske våben, men i dag bruges det i stor stil som erstatning for sukker i fødevarer.

Derfor har sødemidlet fanget 10-årige Mathias Bergmanns opmærksomhed, og han vil gerne »have aspartam ud af landet«.

Mathias Bergmann går i 3. klasse på Ådalskolen i Esbjerg, og han har undersøgt, hvorvidt sødemidlet aspartam er skadeligt for myrer og melorme.

»Jeg fik ideen af, at da Skycis (firma, der producerer grisefoder, red.) kom ind i landet. Der fandt man først ud af, at deres produkt var giftigt, senere da mange mennesker havde brugt en masse penge på det,« fortæller Mathias Bergmann.

»Og så interesserer jeg mig bare for sødemiddel,« tilføjer han.

For at lave sin undersøgelse har Mathias Bergmann opstillet seks glas med forskellige prøver:

• 2 glas med havregryn (et med melorme og et med myrer)
• 2 glas med havregryn og sukker (et med melorme og et med myrer)
• 2 glas med havregryn og sukkererstatningsproduktet Perfect Strø (et med melorme og et med myrer)

Forsøget viste ingen synderlig effekt ved melormene, men hos myrerne, der indtog sukker eller aspartam, var de myrer, der havde spist aspartam, mere sløve end dem, der havde spist sukker, fortæller Mathias Bergmann.

Nu vil han foretage flere forsøg for at undersøge effekterne af sødemiddel yderligere.

15-årigt tvillingepar opfinder strømfrit køleskab

Det startede med et hul i jorden for de 14-årige tvillingesøstre Frederikke og Nanna Kalmar, der går i 8. klasse på Ryomgård Realskole på Djursland.

Ved at kombinere vakuum, jordafkøling og UVC-lys står de bag opfindelsen af et underjordisk nul-energikøleskab.

»Vores projekt er vigtigt, fordi det er et bæredygtigt alternativ til normale køleskabe, og det ville kunne spare en masse energi, da alle bruger køleskabe,« forklarer Nanna Kalmar, inden hun suppleres af sin tvillingesøster:

»Vi fandt på ideen, fordi vi vidste, at der ved Mønsted Kalkgruber er otte grader hele året rundt. Så tænkte vi, at vi måske kunne bruge den konstante temperatur til at lave et køleskab,« fortæller Frederikke Kalmar.

Derfor har de målt temperaturen i jorden på fire forskellige dybder i et helt år, og her viste det sige, at en dybde på tre meter under jorden havde en temperatur på fem grader, ligesom et køleskab, fire måneder om året.

»Så var vi nødt til at finde på en anden løsning de resterende otte måneder, hvor der ikke var fem grader,« fortæller Nanna Kalmar.

Derfor har de brugt henholdsvis vakuum og UVC-lys, der til en vis grad kunne slå bakterierne ihjel og dermed få maden til at holde sig bedre, på trods af temperatursvingninger.

Selvom deres køleskab ikke er helt på højde med et normalt køleskab endnu, så de to tvillinger, at deres projekt kan få folk til at tænke over, om opbevaring af mad kan gøres anderledes og mere energivenligt.

Tora styrer krystaller med musik

»Jeg kan dirigere krystaller med musik,« fortæller Tora Trondurdottir Bærentsen.

Det er en mærkelig sætning, og det lyder næsten som magi, men det beskriver lige præcis, hvad 13-årige Tora Trondurdottir Bærentsens projekt går ud på.

Tora Trondurdottir Bærentsen går i 7. klasse på Filipskolen på Amager, og hun har i sit projekt vist, hvordan krystalliseringsprocessen, hvor en væske går fra flydende til fast, kan styres og ændres med lyd.

Mens en væske blev krystalliseret, har hun påvirket den med lyde fra en højtaler, og her har hun vist, hvordan lydbølgerne gik direkte ind og påvirkede krystallernes form:

Lyse toner lavede store krystaller, mens dybe toner lavede små krystaller.

At kunne styre krystaller er nyttigt af mange forskellige årsager, fortæller Tora Trondurdottir Bærentsen:

»Hvis man kan styre størrelsen af krystaller i metal for eksempel, så kan man styre, hvor hårdt metallet skal være. Eller hvis man kan få store krystaller i is for eksempel, så kan vi få isen til at smelte langsommere,« fortæller hun.

Mød Tora, og se de unge forskere ved finalen i den korte video her. Artiklen fortsætter nedenfor.

En kur mod diarré efter kræftbehandling

I takt med bedre kræftbehandlinger stiger overlevelsesprocenten også, hvilket er en god nyhed, men det betyder også, at flere kræftpatienter oplever såkaldte senfølger (eftervirkninger) af behandlingerne.

18-årige Charlotte Høy Andersens projekt bygger på hendes begejstring for Giulia Enders bestseller-bog ‘Tarme med charme’, udover et meget opmærksomt øre.

»På en sygehusafdeling, der arbejder med stråleterapi, overhørte jeg, at det var et stort problem for folk, at de fik stråleskader,« forklarer hun.

Charlotte Høy Andersen så derfor nærmere på, hvordan stråleterapi kan skade området omkring tarmen, sådan at hun kunne kombinere sin interesse for tarmfloraen med en behandling af stråleskader.

Her fandt hun ud af, at mange rammes af kronisk diarré efter strålebehandling i bækkenområdet.

»Jeg har set på, hvordan man kan manipulere med bakterierne i tarmen for at behandle bivirkningerne hos de her patienter,« fortæller Charlotte Høy Andersen, der går på ZBC HTX i Slagelse.

Med udgangspunkt i sammensætningen af tarmens bakterier har hun undersøgt, om en bestemt type mælkesyrebakterier og fæcestransplantation (afføringstransplantation) kan hjælpe de bivirkningsramte patienter.

Hendes arbejde har indtil videre påvist en tendens til, at fæcestransplantation kan forbedre af tarmmiljøet, men det kræver nu yderligere undersøgelser, fortæller hun.

Rynkecreme lavet på æbleskræl

Det er nok de færreste 17-årige, der går særlig meget op i rynker. Yasmin El Youssef, Teknisk Gymnasium Lolland-Falster er dog en undtagelse.

Yasmin El Youssef har nemlig undersøgt, hvordan et restprodukt som æbleskræller kan bruges og udnyttes til at lave rynkecreme.

»Æbler har en lækker og glat overflade, når de er friske, og de kan også blive helt rynkede og ligne bedstemorhud,« fortæller Yasmin El Youssef, inden hun uddyber:

»Fedtstofferne i et æble sidder meget tæt, så vandet ikke fordamper. Lige så snart, at fedtstofferne ikke sidder så tæt sammen, begynder vandet at fordampe, og så får man et rynket æble.«

Æbleskræller indeholder nogle særlige fedtstoffer som eksempelvis ursolsyre, der binder sig til cellerne, hvilket gør afstanden mellem cellerne mindre og dermed gør æblet glat og lækkert.

På et teoretisk plan bør disse fedtstoffer altså kunne udnyttes til at gøre vores hud glat og dermed modvirke rynker, forklarer Yasmin El Youssef

Hun har dog endnu ikke kunnet efterprøve sine cremer.

Alternativ til antibiotika

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil 10 millioner dø af antibiotikaresistente bakterier i 2050.

En prognose, der har har vakt 18-årige Emilie Marie Eriksens interesse for at skabe et alternativ til antibiotika.

I hendes projekt undersøger hun, hvordan virus kan bruges i bekæmpelse af skadelige bakterier.

»Jeg har taget nogle bakteriofager, som egentlig er en virus, men en virus, der dræber bakterier, og benyttet dem medicinsk,« forklarer hun.

Emilie Marie Eriksen forsøg viser, at en bakterievækst med bakteriofager falder meget drastisk.

Bakteriofager kan gå ind i bakterier og indsprøjte sit DNA, og ved hjælp af bakteriernes egne ribosomer (del af cellerne) og enzymer (proteiner) kan bakteriofager kopiere sig selv indeni bakterien og dræbe bakterien.

Den store udfordring er dog, at bakteriofager meget specifikt går ind og dræber nogle bakterier.

Derfor skal man finde ud af, lige præcis hvilken bakterie en patient er smittet med, hvis man skal kunne gøre brug af bakteriofager som et alternativ til antibiotika.

Musik til køer og jolle-revolution løb med priserne

Ovenstående var blot et lille udsnit af alle de imponerende projekter, der blev fremlagt ved finalen.

Hovedprisen i juniorkategorien fik Emma Weiss Nielsen, der går i 9. klasse på Erritsø Fællesskole i Fredericia, prisen med projektet 'MUHSIK - et produktivitetsoptimerende middel', som optimerer produktionen hos malkekvæg.

I seniorkategorien løb 19-årige Nikolai Tiedemann fra Egaa Gymnasium i Aarhus med prisen for sit projekt 'Den perfekte Europa-jolle-sejler', der opstillede naturvidenskabelige metoder til at definere en model for den perfekte sejler, og som juryen kaldte for »en potentiel revolution af jollesejlads«.

I Unge Forskere bedømmes alle projekter af en stor fagjury bestående af næsten 200 frivillige jurymedlemmer fra hele landet. Der er en særskilt jury til Unge Forskere Junior og til Unge Forskere Senior.

Juryerne er bredt sammensat for at dække alle de naturvidenskabelige og teknologiske fag og for at kunne vurdere deltagernes præstationer i forhold til alder og klassetrin. Jurymedlemmerne tæller derfor både topforskere, iværksættere, erhvervsfolk, gymnasielærere og grundskolelærere.

Læs mere om juryens kriterier for projekterne på ungeforskere.dk