Derfor blev zebraen aldrig tæmmet

Zebraen minder på mange måder om en hest (eller en pony når man tager deres størrelse i betragtning).

Alligevel er bagvedliggende adfærdsmæssige forskelle skyld i, at zebraen er forblevet et vildt dyr, mens heste og æsler er blevet tæmmet.

Hvordan er det lykkedes zebraen at undgå et liv som arbejdsdyr eller på ridebanen?

Og hvilket dyr endte egentlig med den bedste skæbne?

LÆS OGSÅ: Derfor har zebraen striber

Manke og hale afspejler Equus-slægtens evolutionære historie

Fordi zebraen ligner hesten så meget - og for nyhedsværdiens skyld - har vi forsøgt at ride på og ride kapløb med zebraen adskillige gange.

Filmen 'Fartstriber' fra 2005 handler om en ung zebra, der har en vild drøm om at vinde hestevæddeløbet 'Kentucky Open'. Filmproducererne var tvunget til at bruge en hest som stand-in (hvilket bliver afsløret af halen).

Zebraens manke og hale ligner æslernes mere, hvilket afspejler Equus-slægtens evolutionære historie.

LÆS OGSÅ: Przewalski-heste har klaret 100 års fangenskab overraskende godt

Zebraen og æslet har mere tilfælles med hinanden end med hesten

Selvom hesten, æslet og zebraen alle har udviklet sig fra én fælles forfader (Hyracotherium), der levede i Europa og Nordamerika for cirka 55 millioner år siden, har artsblanding medført, at zebraen og æslet er nærmere beslægtet med hinanden, end begge henholdsvis er med hesten.

De nordamerikanske ‘equids’ (der var medlemmer af heste-slægten) forsvandt for 8.000 til 10.000 år siden.

I palæolitikum, den ældste stenalder fra for cirka 2,4 mio. år siden, jagtede man i stort omfang vilde heste på de åbne sletter.

En kombination af klimaforandringer, skovrejsning og jagt tvang dyrene mod øst til det centrale Asiens ørkenlignende sletter.

Nutidens tæmmede hests (Equus ferus) utæmmede forfader blev først tæmmet på den vestlige Eurasiske Steppe, et område, hvor man fandt det tidligste arkæologiske bevis på tamme heste.

(Den Eurasiske Steppe er en stor region i Eurasien bestående af tempererede græsarealer, savanne og krat. Steppen strækker sig fra Moldova, gennem Ukraine til Sibirien, med en adskilt steppe i Ungarn, red.)

LÆS OGSÅ: Vilde heste kan være på vej til Danmark

Hesten blev oprindeligt opdrættet som slagtedyr

Nylig forskning viser også, at de tæmmede flokke gentagne gange blev med 'fyldt op' med vilde heste, i takt med at de blev spredt over Eurasien.

Hestene blev oprindeligt opdrættet som slagtedyr, men deres potentiale som transportmiddel, til brug for kommunikation og krigsførelse resulterede i deres voksende betydning for udviklingen af den menneskelige civilisation.

I Mongoliet, hestens land, brugte den legendariske krigsherre Djengis Khan i det 13. århundrede hesten til at etablere et magtområde, der spændte fra Ungarn til Korea og fra Sibirien til Tibet. Et asiatisk imperium vundet på hesteryg.

LÆS OGSÅ: Danske vikinger opfandt gakkede gangarter hos heste

Zebra-spark kan brække en løve-kæbe

Så hvis hesten havde så stor betydning for den menneskelige civilisation, hvorfor så ikke zebraen?

Mennesket stammer trods alt fra Afrika, så det forekommer lidt mærkværdigt, at de ikke udnyttede et så potentielt nyttigt dyr, der levede på det samme kontinent.

I modsætning til Eurasiens vilde heste levede Afrikas zebrapopulationer i relativ sikkerhed, og de var særdeles tilpassede til deres omgivelser.

Alle hestefamiliens medlemmer er planteædende byttedyr med en veludviklet ‘flugt eller kamp’-respons.

For at overleve i et miljø med et væld af store rovdyr, heriblandt løver, geparder og hyæner, har zebraen udviklet sig til at være et særdeles opmærksomt og lydhørt dyr, der flygter, hvis det står ansigt til ansigt med fare, men som også besidder en meget kraftfuld respons, hvis det bliver fanget.

Et zebra-spark kan brække en løve-kæbe.

Deres bid er brutale, og de besidder en 'undvigelses'-refleks, som hjælper dem med at undvige en lasso.

LÆS OGSÅ: Oldgammelt heste-DNA giver ny viden om evolution

Zebraen er ikke egnet til tæmning

Familiaritet med de menneskelige jægere og samlere skabte måske også en meget stærk undvigelsesrespons i zebraen.

Det betyder, at zebraen ikke er særlig 'menneske-venlig', så som art egner den sig ikke til at blive tæmmet, da den ikke møder visse kriterier.

Ifølge den britiske opdagelserejsende og polyhistor Francis Galton (som var i familie med Charles Darwin) er disse kriterier blandt andet et ønske om komfort, at være let at passe, at være til nytte og at udvise en forkærlig for mennesker.

Francis Galton brugte zebraen som et eksempel på en uregerlig art og gjorde rede for, hvordan de hollandske boere gentagne gange havde forsøgt at tæmme zebraen.

Selvom de havde en vis succes, brød det vilde, stædige dyr ofte ud igen og forpurrede alle deres anstrengelser.

Selvom det forekommer muligt at tæmme enkelte zebraer, er arten ikke en god husdyrkandidat.

LÆS OGSÅ: Da ulven blev menneskets bedste ven

Zebraerne blev anset som 'løve-føde'

Ud over zebraens genstridige natur og dens stærke overlevelsesinstinkt, har det faktum, at arten er 'løveføde', måske også betydet, at de forekom mindre attraktive ‘partnere’ for de tidlige mennesker.

Domesticering og selektiv avl har utvivlsomt ændret både hestens fysiske og adfærdsmæssige karakteristika, der i de tidlige dage sandsynligvis var mindre, vildere og lignede zebraens mere end nutidens hest.

Og mens heste nok arbejder hårdere, lever i mere urbaniserede omgivelser og under deres ejeres befalinger, lever de også et mere sikkert og komfortabelt liv.

LÆS OGSÅ: Dyr og bakterier udvikler sig sammen

Domesticering var en fornuftig overlevelsesstrategi

Domesticering reddede hesten fra udryddelse.

I virkeligheden kan man sige, at domesticering som en overlevelsesstrategi helt sikkert har fungeret for den globale hestpopulation, der tæller 60 millioner.

Det står i skarp modsætning til zebrabestanden, der nu kun tæller 800.000, og mennesket udgør den største trussel mod deres overlevelse.

Hvis du stod ansigt til ansigt med dette valg, hvad ville du så vælge?

Carol Hall hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark