Przewalski-heste har klaret 100 års fangenskab overraskende godt

2.019 Przewalski-heste, der til sammen udgør den samlede bestand af vildheste i verden, har haft deres genomer i hænderne på genetikere fra Københavns Universitet.

Formålet var at finde ud af, hvordan 100 år i fangenskab har påvirket de mongolske vildhestes genom, og at finde ud af hvordan bestandens tilstand er i dag, 10 år efter de blev genintroduceret i naturen.

De danske forskeres undersøgelser viser, at Przewalski-hestene desværre ikke er så genetisk rene, som man havde håbet på.

Blandt andet viser undersøgelsen, at flere Przewalski-heste har gener fra tamheste i sig, hvilket stikker i hjertet på de folk, som har forsøgt at få etableret arten i sin oprindelige form.

Undersøgelsen viser også, at der fortsat er risiko for indavl blandt den nulevende bestand af vildheste. Alle nulevende Przewalski-heste stammer ifølge undersøgelsen fra 12-15 individer, som fra forskellige zoologiske haver har dannet grundlaget for genetablering af hele bestanden.

Men der er også gode nyheder, fortæller manden bag den nye undersøgelse, lektor Ludovic Orlando fra Center for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet:

»Selvom Przewalski-hestene har været gennem et demografisk kollaps, ser det alligevel ud til, at bestanden er ved at komme sig, og at den stadig er genetisk varieret. Det gør, at bevaringsarbejdet omkring Przewalski-hestene har været en succes, og det betyder også, at der er håb for mange andre truede dyrearter, som står over for lignende udfordringer,« fortæller han.

Forskernes undersøgelse af Przewalski-hestenes genom er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Vigtigt for at redde arten

Lektor Janne Winther Christensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet har selv forsket i Przewalski-heste. Hun har blandt andet studeret forskelle i adfærd blandt Przewalski-heste og tamheste i Ukraine.

Janne Winther Christensen har læst det nye studie, og hun synes, at det er både spændende og relevant for andre hesteforskere end blot heste-genetikerne.

Blandt andet mener forskeren, at det er særdeles spændende og vigtigt i forhold til at bevare arten i fremtiden.

»Det giver et indblik i, hvor ren arten er, hvilket er vigtigt i forhold til at gøre os klogere på, hvordan vi kan redde Przewalski-hestene og gøre arten genetisk renere fremadrettet, ved at avle på de dyr som vi har til rådighed nu,« siger Janne Winther Christensen.

Mere skærpet avlsstrategi

I deres undersøgelser har forskerne fra Københavns Universitet analyseret og sammenlignet genomer fra 6 nulevende Przewalski-heste, 5 Przewalski-heste, som døde for mere end 100 år siden, og 28 nulevende tamheste.

Formålet var at se, hvordan genomer fra nulevende Przewalski-heste ser ud, i forhold til hvordan genomerne så ud for 100 år siden, før Przewalski-hestene blev indfanget og holdt i zoologiske haver.

Her fandt forskerne nogle foruroligende resultater:

1. Kun en fraktion af den oprindelige genetiske variation er til stede i bestanden i dag. Det gør Przewalski-hestene mere sårbare over for indavl og miljøændringer.
   
2. Flere nulevende Przewalski-heste har tamheste-genom i sig. Nogle Przewalski-heste er således op imod 25 procent tamhest.
   
3. De reneste Przewalski-heste lider af flere forskellige arvelige sygdomme, blandt andet fertilitetsproblemer, som kan true bestanden.
   
4. Nogle Przewalski-hestes stamtavler er forkerte i forhold til, hvem der skulle have været forældre til den enkelte hest. Det har gjort, at bevaringsarbejdere førhen ikke har kunnet matche de rigtige genomer med hinanden for at få så varieret en bestand som muligt.

Alligevel mener Ludovic Orlando ikke, at problemerne ikke kan håndteres, nu da forskerne kender til dem.

»Ja, der er og har været problemer med den genetiske diversitet og renheden i genomerne blandt Przewalski-hestene. Men med den nye viden kan vi fremover lave bedre avlsprogrammer, der fremelsker de rene træk i Przewalski-hestene. Da vores undersøgelse viser, at de reneste heste ikke nødvendigvis er de bedst egnede til at avle på, kan bevaringsarbejderne i stedet sammensætte heste med ikke så rene træk og langsomt gøre hele bestanden mere ren. Der kommer hensyntagen til den enkelte hests genom i spil,« forklarer Ludovic Orlando.

Janne Winther Christensen er enig i, at bevaringsarbejdet skal gå i den retning.

»Som adfærdsforskere kigger vi ofte på hestenes oprindelige adfærd for at finde ud af, hvad der er naturlig adfærd i vores tamheste. Hvis vildhestene har for meget tamheste i sig, kan det være svært at se, hvad der er ligheder, og hvad der er forskelle. Derfor vil vi have så rene arter som muligt, og det kan dette studie forhåbentlig hjælpe os til at få,« siger Janne Winther Christensen.

Heste gik hver til sit for 45.000 år siden

Forskerne ville med sammenligningen af genomer fra vildheste og tamheste også finde ud af, hvornår tamhestenes og Przewalski-hestenes slægtslinjer gik hver sin vej.

Det gjorde de ifølge forskernes resultater allerede for 45.000 år siden – altså 40.000 år før mennesker begyndte at domesticere tamhesten. De to arter har dog byttet gener i ny og næ siden da, viser genom-analysen.

»Siden de forskellige slægtslinjer gik hver til sit, har de stadig fået føl sammen, selv efter mennesker begyndte at domesticere heste for 5.500 år siden. Det har påvirket bestandene asymmetrisk med mere bevægelse af gener fra Przewalski-hestene til tamheste end omvendt. Det har altså primært været Przewalski-hingste, der har fået føl med tamheste-hopper. For første gang får vi denne mulighed for detaljeret at fortælle Przewalski-hestenes og tamhestenes individuelle evolutionære historie og samtidig deres udvikling sammen,« siger Ludovic Orlando.