To unge vildsvin (Sus scrofa på latin) blev tilbage i januar 2020 fanget i en fælde midt om natten, men der gik ikke lang tid, før kavaleriet dukkede op.
Ifølge forskerne, der observerede hændelsen, er det første gang, at man har dokumenteret vildsvin, der udviser ‘rescue behavior’ - hvad der af nogle bliver anset som værende en kompleks form for empati. Det skriver ScienceAlert.
Jens Malmkvist, der er ph.d. i adfærdsbiologi og forsker på Aarhus Universitet, synes, at det er et spændende studie, der skaber grobund for flere eksperimenter.
»Vi forstår ikke dyrs adfærd, sindstilstande og følelser særligt godt, så det er altid interessant at observere dyr, der udviser en kompleks adfærd, som vildsvinene gør i det her studie,« siger Jens Malmkvist til Videnskab.dk.
Mor kommer til undsætning?
Fælden var blevet opsat af forskere fra Czech University of Life Sciences i naturreservatet Voděradské Bučiny i Tjekkiet i forbindelse med forskning af afrikansk svinepest.
Derfor var der sat kameraer op, som optog hele redningsaktionen.
På billederne kan man se, at gruppen bliver anført af en stor hun. Hårene på hunnens ryg stritter lige op i luften, hvilket ifølge forskerne indikerer, at hun er i en stresstilstand.
I et forsøg på at frigøre de indespærrede vildsvin støder hunnen hårdt til den store træbom, der holder lågen lukket. Samtidig virker de andre vildsvin til at ville hjælpe hende med redningsaktionen.
\ Fire kriterier for 'rescue behavior':
- Den eller de tilfangetagne skal være i nød.
- Det eller de dyr, der står bag redningsaktionen, skal sætte sig selv i risikozonen.
- Redningsaktionen skal være tilstrækkelig i forhold til tilfangetagelsens forhold - uanset om det lykkes eller ej.
- Der må ikke være nogen umiddelbar belønning i form af mad, social kontakt, beskyttelse eller parringsmuligheder for redningsholdet i forbindelse med redningsaktionen.
Kan vildsvin være empatiske?
Ifølge forskerne er det første gang, at man har observeret vildsvin udvise en kompleks form for empati, men de mener samtidig, at det ikke er overraskende, da vildsvin har komplekse kognitive evner og sociale relationer.
Henrik Høgh-Olesen, der er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og som blandt andet har evolutionær psykologi som særligt interesseområde, køber til dels teorien om, at der er tale om empati.
»Det er sandsynligt, at der er tale om en form for empati, men det er ikke sådan, at det nøjagtigt er det, som vi hos mennesker kalder empati. Man kan se, at den er ophidset, at den bruger kræfter på at få de indespærrede ud, og at den er engageret i projektet.«, siger Henrik Høgh-Olesen.
Han påpeger, at man har observeret ‘rescue behavior’ hos mange dyr, og at det derfor ikke er så usædvanligt, at vildsvinene lavede redningsaktionen.
»Du kan se moskusokser, som bliver jagtet af ulve, vende om for at hjælpe medlemmer i flokken, der er kommet i nød,« siger Henrik Høgh-Olesen.
Jens Malmkvist er lidt mere påpasselig over for studiet og mener, at forskerne overkonkluderer en smule på deres observationer. Han mener, at der er tale om spekulation, når de siger, at vildsvinene udviser empati.
»De udelukker andre hypoteser, og det kan de ikke i min optik. Der var jo for eksempel foder i de her fælder, så måske har de arbejdet for at komme ind til det, og der kunne være mange andre forstyrrelser, der kunne få dem til at ville åbne buret,«, siger Jens Malmkvist.
Lignende studier kan gøre os klogere på dyr
Jens Malmkvist mener dog, at flere eksperimenter vil kunne skabe grund for bedre konklusioner, og at lignende studier kan få betydning for vores forståelse for for eksempel de domesticerede danske dyr.
»For at forstå domesticerede dyr, skal vi også observere vilde dyr og lader os inspirere af resultaterne om blandt andet kompleks adfærd. Derfor kunne flere eksperimenter i forlængelse af det her studie for eksempel være med til at gøre os klogere på de mange grise, vi har i Danmark,« siger Jens Malmkvist.
Her kan du se billederne fra hele aktionen sat sammen til en kort film:
