Hvad har en kalv brug for på en ni timers lastbiltur?

Hvert år transporteres cirka 45.000 helt unge danske kalve i lastbiler over lange strækninger, til især Holland.

EU-Kommissionen har i december 2023 fremsat et forslag om, at kalve maksimalt må transporteres i ni timer.

Er turen længere, hvilket ofte er tilfældet, når de danske kalve køres til Holland, skal lastbilen holde stille i en periode, hvor kalvene tilbydes mælk.

I den nuværende lovgivning er det også et krav, at lastbilerne skal holde stille efter ni timer, men her skal kalvene alene tilbydes vand.

Som gennemgået for nyligt af EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, findes der kun begrænset forskningsmæssig viden om, hvordan kalves velfærd bedst sikres under transport.

Den manglende viden gør, at vi reelt ikke ved, om det er bedst, at kalvene bliver tildelt mælk og/eller vand undervejs.

Kalvene befinder sig i en uvant situation, der sandsynligvis påvirker deres æde- og drikkeadfærd.

Udfordringerne er, at kalvene før og efter transporten ofte tilbydes mælk på en uvant måde eller en uvant mælketype, og at kalvene samtidig har svært ved at drikke vand af de nipler, der er i lastbilerne.

Herunder gennemgår vi, hvad man egentligt ved om kalves velfærd, og hvordan den viden kan bruges i forhold til såvel nuværende som nye EU-regler.

Vi mangler viden om kalves velfærd under transport

Når kalvene ikke transporteres, men holdes på stald, findes der meget mere viden om, hvordan man skal tildele mælk til dem.

Tildeling af vand har næsten ikke været studeret under transport, og kun i begrænset omfang for kalve på stald.

Med dette indlæg stiller vi spørgsmålet: Hvis vi i Danmark skal overholde EU’s nuværende og fremtidige lovgivning om lange transporter af kalve, kan vi så bruge den eksisterende viden om denne aldersgruppe af kvæg, og kan det sikre dyrenes velfærd?

For at forsøge at svare på det, gennemgår vi her:

• Praksis for dansk kalveeksport.
• Den eksisterende viden om kalves indtag af vand og mælk.
• Et forsøg på at skitsere en videnbaseret vej til fremtidige løsninger.

Hvor langt fra Danmark transporteres kalve?

Da der i Danmark produceres flere kalve, end slagtekalveproducenterne aftager, og da Danmark i bestræbelserne på at udrydde salmonella i kvægbesætninger har meget strenge regler for, hvordan kalve fra smittede besætninger må omsættes, eksporteres en del kalve, de allerfleste til Holland.

Det foregår, når kalvene er cirka to til fire uger gamle.

Transporten foregår i lastbiler med to eller tre etager. Afhængig af hvor i Danmark turen begynder, tager en typisk transport i mange tilfælde omkring 12 til 14 timer fra afgangsstedet, inklusive chaufførens pauser.

Kalvene køres som regel om natten og ankommer til bestemmelsesstedet om morgenen. Antallet af transporterede kalve i denne aldersgruppe svinger lidt, men ligger på omkring 40-45.000 kalve per år.

Kalve tilbydes vand på længere ture, men kun i pausen

Ifølge EU’s lovgivning om dyretransport (Transportforordningen 1/2005) skal kalve være mere end 14 dage gamle, før de må transporteres i mere end otte timer.

Ifølge reglerne skal lastbilerne, senest efter de første ni timers transport, holde stille i en time. I den time skal kalvene tilses af chaufføren, og de skal tilbydes vand. Derefter må kalvene køre videre i op til ni timer.

Under transporten opholder kalvene sig i rum på lastbilen, hvor der er plads til, at alle kan ligge ned samtidig. I hvert rum er cirka 15-20 kalve. I lastbilen er rummenes gulv strøet med halm.

Kalvene har ikke adgang til mælk eller foder under transporten, og kun vand i den ene times pause.

Der findes forskellige systemer til vandtildeling, og kalvene kan for eksempel tilbydes vand fra en drikkeventil overtrukket med en gummisut eller direkte fra en gummisut, tilsluttet køretøjets vandsystem, som du kan se på billedet herunder.

Der er altid plads til, at flere end én kalv kan drikke ad gangen.

Kalve samles og blandes før afgang

De danske kalvetransporter afgår fra såkaldte samlestalde, hvor kalvene er transporteret til i lastbiler fra malkekvægsbesætninger i timerne før afgang.

I samlestalden blandes kalve fra forskellige besætninger. Kalvene har under opholdet i samlestalden adgang til vand (se foto øverst i artiklen).

Afhængig af hvor længe kalvene opholder sig dér, kræver de danske myndigheder, at kalvene tildeles mælk eller mælkeerstatning før afgang som illustreret på billedet herunder.

I samlestalden kontrolleres kalvene af en embedsdyrlæge for at sikre, at alle dyrene er egnede til den påtænkte transport.

Det betyder for eksempel, at kalve med feber eller kalve, der på anden måde er i en dårlig forfatning, ikke kommer med på transporten.

Hvordan fodres helt unge kalve med mælk?

Nu ved du, hvordan kalve transporteres på lange strækninger. Men hvad ved vi egentligt om, hvad de har brug for undervejs?

Her kan man se på den eksisterende viden om kalves indtag af vand og mælk på stald. Vi begynder med mælken.

Selvom kvæg er drøvtyggere, gælder det ikke den nyfødte kalv, der stort set kun lever af mælk.

Hos kalven er det kun løben (den mave, der minder mest om menneskets mave), som er funktionel fra fødslen, og i begyndelsen af sit liv er kalven derfor reelt ’enmavet’.

Kalven begynder gradvist at optage fast føde og æder i løbet af de første leveuger stigende mængder af for eksempel kraftfoder, hø og/eller græs, i takt med at vommen (et af de andre maveafsnit) udvikles.

Under naturlige forhold, hvor ko og kalv lever sammen, vil kalven die koen fem til ni gange i døgnet og om muligt øge sit indtag af mælk til ni til 15 liter i døgnet.

For at sikre kalves sundhed og tilvækst, samt for at forebygge at de oplever sult, anbefaler man i dag, at kalve tildeles en mælkemængde på otte til 10 liter i døgnet, og at mælken tildeles ved brug af sut for at opfylde kalves behov for patteadfærd.

I praksis får mange kalve i enkeltboks dog stadig mælk fra en skål. Mælken vil typisk blive tildelt to gange i døgnet.

Sut anbefales, men en del kalve får mælk i skål

Der findes kun få studier af betydningen af antal daglige mælkeportioner, men samlet tyder resultaterne heraf på, at kalve viser tegn på at være sultne mellem mælkemåltiderne, hvis de tildeles mælk færre end to til tre gange dagligt.

Nogle landmænd fodrer deres kalve med overskudsmælk fra køerne, andre anvender mælkeerstatning (se faktaboks herunder).

Generelt frarådes det at lade kalve skifte brat fra komælk til mælkeerstatning eller omvendt, eller at skifte brat mellem forskellige typer af mælkeerstatning, fordi det kan være forbundet med øget risiko for diarré.

Den gennemgåede viden om mælketildeling til kalve på stald kan sikre kalvenes tilvækst og også sikre, at deres adfærdsmæssige og fysiologiske behov opfyldes, samt at risikoen for sygdomme begrænses.

Den eksisterende viden fra undersøgelser gennemført for kalve på stald kan dog ikke nødvendigvis overføres til kalve under transport.

Den kan dog formodentlig bruges til at udpege risikofaktorer for kalvenes velfærd på transportdagen, for eksempel hvis de skifter mellem komælk og mælkeerstatning og/eller skifter mellem forskellige typer af mælkeerstatning.

Drikker helt unge kalve vand?

Når det kommer til vand, er kvæg det, man kalder sugedrikkere.

Det betyder, at kalve helst drikker vand af en overflade. Kalve foretrækker lunkent vand fremfor koldt vand og drikker mere, hvis vandet er tilsat lidt sukker og salt (elektrolytblanding) (se faktaboks herunder).

I en oversigtsartikel fra 2021 konkluderede forskere, at selv meget unge kalve vil drikke vand, hvis de har adgang til det, og forskerne anbefaler, at kalve tilbydes vand fra dag ét.

Hvor meget vand, og hvor tit kalve drikker vand, afhænger af mange faktorer, blandt andet kalvenes alder, hvor meget mælk de tildeles, typen af mælk og omgivelsernes temperatur.

Kalve, som ikke havde adgang til vand i de første cirka 2,5 uger af deres liv, voksede mindre end tilsvarende kalve, der havde adgang til vand.

Resultater fra forskellige studier, der indgår i oversigtsartiklen fra 2021, viser, at kalve drikker fra knap én liter til godt tre liter vand per dag i den første måned af deres liv.

I EU er det et lovkrav, at kalve på stald skal have adgang til vand fra tougers-alderen, hvilket ikke nødvendigvis tilgodeser den helt unge kalvs behov for vand.

Resultaterne af de få tilgængelige undersøgelser, der har fokuseret på kalves drikkeadfærd og vandoptag, tyder på, at kalve har svært ved at drikke vand af drikkenipler, og at det kræver tilvænning, før de kan skifte fra én tildelingsmetode til en anden.

Der findes endvidere undersøgelser, som har vist, at opstaldning af kalve i grupper fremmer kalvenes vandoptagelse sammenlignet med enkeltopstaldede kalve.

Ingen dokumentation for kalvenes behov under transport

Hvorvidt og hvordan kalves vandindtag påvirkes af stressede situationer, som sammenblanding, skift i miljø eller skift af foder, er ikke blevet undersøgt.

Som det fremgår af en nylig rapport fra EFSA, kender man på nuværende tidspunkt ikke kalves behov for vand under transport, og der findes kun meget få undersøgelser, som har beskæftiget sig med dette.

Derudover er ingen af undersøgelserne gennemført under forhold, der svarer til de danske.

Der findes derfor ikke som sådan dokumentation for, at kalvene drikker, eller hvor meget de drikker, i den ene times pause under en lang transport.

Resultaterne af de udenlandske undersøgelser tyder dog på, at hvis kalve tilbydes vand, vil i hvert tilfælde nogle kalve drikke vand under transport.

Hvor står vi så nu?

Som det fremgår ovenfor, er transport af dyr et område, der er omfattet af detaljeret lovgivning, på såvel dansk som på EU-plan.

Lovgivningen omfatter fodring og vanding, og EU’s fælles lovgivning på området er under revision i disse år.

Som nævnt er det i dag et lovkrav, at kalvene skal være mere end 14 dage gamle, når de transporteres langt. I det nye forslag fra EU er aldersgrænsen sat til fem uger.

Fordi den eksisterende viden om kalves behov for vand og mælk under transport er så begrænset, er det ikke med sikkerhed muligt at svare på, om den måde, dyrene transporteres på i dag, opfylder deres behov under de stressende betingelser, som en transportdag omfatter.

Kalvene udsættes eksempelvis for skift mellem forskellige typer af mælkefodring, sammenblanding med fremmede kalve, miljøskift og af- og pålæsning.

Det er lige nu heller ikke muligt at svare på, om det nylige forslag fra EU-Kommissionen reelt vil sikre kalvenes velfærd under transport, eller om et skifte til at kalve skal være mindst fem uger, vil åbne nye muligheder for at fodre/vande under transport.

Hvorvidt kalves velfærd under transport bedst sikres ved at

1. fodre og vande kalvene, som om de var på stald,
2. ved måske at fokusere på at kalvene er særligt klargjort til transport,
3. ved at tildele dem en særlig transport-fodring/-vanding,
4. ved at tilbyde speciel fodring og pasning ved ankomst,

… eller noget helt femte kræver mere viden. Den eksisterende viden om kalves æde- og drikkeadfærd på stald er vigtige input hertil, men kan næppe stå alene.