Verdens højeste bølger findes i havet ud for Norge
De højeste bølger i verden bliver angiveligt dannet syd for Island. Efterfølgende spreder de sig i Norskehavet og Nordsøen.
Bølger havet signifikant bølgehøjde Norskehavet Atlanterhavet Island norske kyst Statoil freak waves global opvarming

Her på Draupner-platformene 160 km fra den norske kyst har Statoil målt verdens højeste enkeltbølge. 'Draupner-bølgen' var en monsterbølge på 25,6 meter. Draupner-platformene spiller en nøglerolle i transporten af gas fra Nordsøen til kontinentet. (Foto: Harald Pettersen/Statoil)

Her på Draupner-platformene 160 km fra den norske kyst har Statoil målt verdens højeste enkeltbølge. 'Draupner-bølgen' var en monsterbølge på 25,6 meter. Draupner-platformene spiller en nøglerolle i transporten af gas fra Nordsøen til kontinentet. (Foto: Harald Pettersen/Statoil)

»De absolut højeste bølger i verden bliver sandsynligvis dannet i Atlanterhavet syd for Island. Det er disse bølger, som bevæger sig ind i Norskehavet og Nordsøen,« fortæller Ole Johan Aarnes, bølgeforsker ved Meteorologisk Institut i Bergen.

De fleste forestiller sig nok, at både vejret og havet er vildere andre steder i verden end lige ud for den norske kyst, men det er altså her, de allerhøjeste bølger i verden bliver dannet.

Vinden skaber bølgerne

Ole Johan Aarnes forklarer, hvordan det hele går for sig:

»Det er vinden, der generer bølgerne. Jo stærkere vind, desto højere bølger. Får vinden i tillæg lov til at blæse hen over vandets overflade over lang tid og over en lang strækning, bliver bølgerne store,« forklarer han og fortsætter:

»Der kommer hele tiden lavtryk vestfra mod Norge. Disse lavtryk bliver ofte forstærket i Nordatlanten. Dette i kombination med store temperaturforskelle i havstrømmene samt store landområder som Grønland gør, at vinden bliver stærkere og bølgerne ekstra store.«

Bølger havet signifikant bølgehøjde Norskehavet Atlanterhavet Island norske kyst Statoil freak waves global opvarming

Verdens højeste enkeltbølge målt af en fast installation – 'Draupner-bølgen' – var 25,6 meter. Den slog ind over Draupner-platformene nytårsnat 1995. Verdens højeste bølger over et tidsrum på 20 minutter (signifikant bølgehøjde) blev målt i havet mellem Island og Skotland i februar 2013. De allerstørste enkeltbølger i havet findes antageligt syd for Island; disse bølger er dog aldrig blevet målt. (Grafik: Forskning.no)

Hvad er bølgehøjde?

Når forskerne skal måle bølgehøjden, skelner de mellem to ting:

  • 'Signifikant bølgehøjde' – som er middelhøjden af på de 33 procent højeste bølger målt fra bølgetop til bølgedal i en 20 minutters periode.
  • Den enkelte bølges højde – som er afstanden fra bølgetop til bølgedal før den næste bølge.

De allerhøjeste enkelte bølger kan være dobbelt så høje som den signifikante bølgehøjde; så hvis den signifikante bølgehøjde eksempelvis er fem meter, kan enkelte bølger godt være helt op til 1ti meter høje.

Havet syd for Island

»I løbet af en hundredeårsperiode er den signifikante bølgehøjde i havet syd for Island sandsynligvis mere end 20 meter op til flere gange,« mener Ole Johan Aarnes.

Så kan man jo selv regne sig frem til, hvor store enkelte bølger vil kunne blive – i hvert fald i teorien – uden egentlig at måle så store bølger.

»I takt med at bølgerne bevæger sig mod Norskehavet, bliver de lidt mindre, selvom der stadig kan være tale om helt enorme bølger på op til 17 meter,« fortæller Ole Johan Aarnes.

Den officielle verdensrekord i 'signifikant bølgehøjde' blev målt af en flydebøje i havet nord for Skotland 4. februar 2013. Rekorden lyder på 19 meter.

Platform i Nordsøen målte verdens højeste

Nordsøen ligger delvist skærmet af Storbrittannien. Bølgeforskeren mener, at den signifikante bølgehøjde kan nå helt op på 14 til 15 meter.

Så enkelte bølger i nordsøen kan altså blive dobbelt så høje.

Nytårsnat 1995 blev den ubemandede norske Drauper-platform i Nordsøen ramt af en højeste enkeltbølge, som nogensinde er målt i verden af en fast installation.

Bølgen blev målt til 25,6 meter af Statoil.

Hos Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite, kan du læse en artikel fra 2011 om monsterbølgen. Her kan du også læse, hvorfor eksperterne først mente, at det måtte være en fejl, da de så Statoils måling.

Dette YouTube-klip rekonstruerer den gigantiske bølge, som ramte Drauper-platformen. Videoen stammer fra en BBC-dokumentar og har tysk tale. Den er set mere end 400.000 gange.

Platformene i Nordsøen

Johannes Röhrs fra Meterologisk Institut i Oslo forsker også i bølger.

»Man kan muligvis finde bølger i Stillehavet ud for Japan, der er lige så store som i Norskehavet. Disse bølger er dog aldrig blevet målt, så derfor har havet langs Norges kyst verdensrekorden,« bekræfter Johannes Röhrs.

Han fortæller, at olie- og gasinstallationerne i Nordsøen har gjort det muligt at følge meget bedre med i, hvad der foregår langt ude på havet.

Installationerne, som står fast på havbunden, er nemlig en forudsætning for at kunne fastslå med sikkerhed, hvor høj en bølge er.

Monsterbølger

Ekstrembølger – eller monsterbølger – er noget, der forskes meget i. Bølgeforskerne kalder dem 'freak waves', og årsagen er, at bølgerne kan udgøre en stor fare for skibe og anden menneskelig aktivitet på havet.

Forskernes definition af en freak wave er en bølge, som er mindst 2,3 gange højere end den signifikante bølgehøjde; altså en enkeltbølge, som ikke bare er stor, men anormalt stor.

Meget vanskelig at forvarsle

»Der er mange teorier om, hvordan freak waves bliver dannet,« fortæller Ole Johan Aarnes fra Meteorologisk institut i Bergen. Han tilføjer: 

»Men det er meget vanskeligt for os at forvarsle fænomenet.«

»Vi ved, at ekstremt høje bølger kan blive dannet, hvis flere bølger mødes. En anden teori lyder, at enkeltbølger kan 'stjæle' energi fra flere andre bølger. Også strømforhold og forhold på havbunden kan være med til at skabe 'freak waves'.«

Bølgeforskere og matematikere bruger supercomputere i forsøget på at beregne, hvordan det sker. Det lader dog til, at der ligger ekstremt mange tilfældigheder bag en freak wave.

En bølge er en stor mængde kaos

En enorm mængde tilfældigheder – ofte kaldet kaos – er netop noget, som forskerne kan bruge supercomputere til at beregne og forstå. Men nogle gange er kaosset simpelthen bare for stort.

»Vi vil egentlig gerne fremstille en algoritme, som vil være i stand til at varsle ekstremt store bølger, men det har indtil videre vist sig at være en meget hård nød at knække,« indrømmer Ole Johan Aarnes.

Her kan du læse en videnskabelig artikel om et forsøg på at måle monsterbølger ved hjælp af laserudstyr monteret på Ekofisk-platformene i Nordsøen.

Artiklen fortæller blandt andet om 'Andres-bølgen', som blev målt 9. november 2007, og som angiveligt var på størrelse med 'Draupner-bølgen'.

Går bølgerne højere i et varmere klima?

Mange klimaforskere forventer, at vejret oftere vil blive uroligt og vildt som følge af klimaforandringerne. Men det er dog langt fra sikkert.

I det første studie, som du kan se henvist til under artiklen, har forskerne gransket adskillige tidligere studier om bølger.

De finder ikke, at den signifikante bølgehøjde i havet ud for Island vil blive øget, når vi når frem til slutningen af dette århundrede.

Bølgeforskerne er også i tvivl om, hvorvodt et varmere og vildere klima vil resultere i flere ekstremt store monsterbølger.

Vil du finde mere om, hvordan bølger bliver til? Så læs denne artikel på engelsk af bølgeforskeren Johannes Röhrs fra Meteorologisk Institut i Oslo.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.