Dybt under det kolde ferske grundvand, vi bruger til vandforsyning, ligger det varme grundvand.
Og hvis de rette geologiske betingelser er til stede, kan grundvandet faktisk bruges til at opvarme vores hjem og give os varmt vand i hanen.
Det kan lade sig gøre ved at bruge energien fra det varme grundvand, kaldet den geotermiske energi, til at opvarme det vand, der skal sendes ud i fjernvarmerørere.
Men ikke nok med det.
Det er også muligt at lagre varme nede i undergrunden. For når man pumper det varme grundvand op, gør man plads til at pumpe vand ned.
Normalt ville man pumpe koldt vand ned, men det ville hurtigt afkøle undergrunden, og dermed ville kilden til energi forsvinde.
Pumper man i stedet varmt vand ned, kan man holde undergrunden varm. Og opvarmer man vandet gennem energi fra for eksempel vindmøller, viser der sig pludselig en måde at udnytte den vindmølleenergi, der ellers er til overs.
Stort potentiale i geotermisk varmelagring
Center for Energiressourcer på DTU indleder nu et fireårigt forskningsprojekt, der skal undersøge potentialet for geotermisk varmelagring i Danmark og kortlægge, hvad skiftende temperaturer gør ved undergrunden.
»Helt praktisk skal vi se på opborede kerner. Hvor meget mørner varmt vand dem, og hvad sker der med strømningsegenskaberne ved forskellige temperaturer. Desuden skal vi lave en model for, hvad der vil ske med de geofysiske egenskaber, hvis jordlagene ændrer temperatur,« forklarer lederen af forskningsprojektet, lektor, dr. techn. Ida Lykke Fabricius fra DTU CERE.
Hun vurderer, der ligger et stort potentiale i at bruge det varme grundvand som varmelager.
»På et almindeligt varmelager kan man kun gemme varme et par uger på grund af kapaciteten. Det er et problem, for om sommeren har vi overskud af varme, som der til gengæld er brug for om vinteren. Ved at kombinere geotermi med varmelagring kan vi gemme varme fra for eksempel affaldsforbrænding og vindmøller i meget længere tid,« forklarer Ida Lykke Fabricius.
Nødvendigt med mere viden
Umiddelbart lyder udnyttelsen af geotermisk energi som så god en idé, at det kan undre, at man ikke bare går i gang. Det skyldes, at man skal finde ud af, hvordan arbejdet gøres bedst, og her kommer forskningsprojektet ind i billedet, fortæller Ida Lykke Fabricius.
»Vi skal finde ud af, hvordan det virker, så vi ikke ødelægger noget. Det vil sige, der er nogle teoretiske problemer, vi gerne vil løse. For eksempel ved man ikke, hvordan vandgennemstrømning i jord afhænger af temperaturen. Det vil vi gerne finde ud af,« siger hun.
Varme op, varme ned
Rent praktisk foregår varmelagringen ved, at man opvarmer vand med varmeenergien, der bliver produceret af for eksempel vindmøller, og så pumper man det opvarmede vand tilbage i jorden som erstatning for det varme vand, man tidligere pumpede op. Dermed kan man holde gang i varmen fra undergrunden længere end ellers, og man kan udnytte den energi, der ellers ville gå til spilde.
»Jeg er optimist. Virker det her, kan det gøre vores energiplanlægnng meget mere enkel, og gøre vores varmeforsyningssikkerhed bedre,« siger Ida Lykke Fabricius
