Forskere ved Bjerknessenteret i Bergen er de første, der rapporterer om ustabilt dybhav.
Som konsekvens kan der opstå pludselige ændringer i klimaet i stedet for mere jævne ændringer over lang tid, ifølge forskerne.
Der kan for eksempel opstå mere tørke i nogle regioner og mere nedbør andre steder.
Fremtidens klima ligner tilstandene for 116-128.000 år siden
I den seneste udgave af tidsskriftet Science viser forskerne, at cirkulationen af dybvand i Nordatlanten, som er en vigtig del af jordens klimasystem, har ændret sig betragteligt i perioder på blot nogle hundrede år i forrige mellemistid.
Opdagelserne skaber bekymring, fordi klimamodeller i dag viser, at vi er på vej mod en varmere klode, hvor temperaturen kan stige med alt fra to til seks grader, afhængigt af mængden af CO2-udslip.
For 116-128.000 år siden var Nordatlanten nogle grader varmere end i dag, mens havet stod en del meter højere.
Ved at analysere sedimentkerner 20-30 meter nede i havbunden syd for Grønland kan forskerne se, at der opstod forstyrrelser i dybvandsdannelsen, da Nordatlanten var varmere end i dag, og ismasser trak sig tilbage.
Da ændringerne fandt sted for over 100.000 år siden, var klimaet i Nordatlanten ganske lig det, som vi bevæger os mod nu.
Varmere klima og ferskere vand reducerer dybvandsdannelsen
Klimaforsker Eirik Vinje Galaasen ved Bjerknessenteret i Bergen mener, det er bekymrende, at en så vigtig del af jordens klimasystem er mindre stabilt, end forskerne troede.
»Særligt fordi vi må forvente stigende temperaturer og dermed, at Nordatlanten bliver varmere og ferskere,« siger han til forskning.no.
Eirik Vinje Galaasen er førsteforfatter på det nye forskningsprojekt.
»Varmere klima og tilførsel af ferskvand kan reducere dybvandsdannelsen, og dermed går vi mod en tilstand, som vi beskriver i den varme periode under sidste mellemistid. Dengang ændrede cirkulationsmønsteret sig betragteligt gentagende gange,« fortsætter han.
Risiko for hurtige klimaændringer
I den nyeste rapport fra FN’s klimapanel er havcirkulationen i Nordatlanten blevet vurderet til at være ganske stabil med blot langsomme og gradvise svækkelser, mens de nye opdagelser fra Bergen peger i den modsatte retning.
Det er altså ikke usandsynligt, at vi må forberede os på hurtigere forandringer i klimaet end tidligere antaget.
Fire forskere fra Bjerknessenteret står bag arbejdet. Foruden førsteforfatter Eirik Vinje Galaasen består gruppen af Ulysses S. Ninnemann, Nil Irvali og Helga (Kikki) F. Kleiven.
Forskerne fra Bergen har også haft fagfolk fra England, USA og Frankrig inde over.
Derfor er cirkulationen vigtig
Cirkulationen i Nordatlanten er vigtig for klimaet både regionalt og globalt.
Dette skyldes, at en stadig og stabil dannelse af dybvand er nødvendig for, at havet for eksempel skal kunne opfange store mængder af karbon, altså fjerne både naturligt dannet CO2 og de stigende mængder, vi mennesker forurener med.
Hvis dannelsen af dybvand ændrer sig, kan havets CO2-optag fra atmosfæren blive reduceret. Det kan også give mindre indstrømning af varmt overfladevand til vores områder i nord og påvirke luftstrømme i atmosfæren.
»En konsekvens af dette kan for eksempel være mere tørke i dele af Nordafrika. Det kan også få en globalt opvarmende effekt af mere CO2, som ellers ville blive transporteret ned i dybhavet,« oplyser Eirik Vinje Galaasen.
Geologiske ændringer kan være tegn på mere ustabile havstrømme
I de nordlige områder kan vi derimod opleve en svagt nedkølende tendens frem mod århundredskiftet, som kan reducere temperaturøgningerne en del her.
»Det eneste, vi kan gøre for at modvirke, at Nordatlanten bliver mere ustabil, er at komme med tiltag, som forhindrer, at temperaturerne stiger væsentligt,« fortsætter klimaforskeren.
Ifølge Eirik Vinje Galaasen, ser det ud til, at der findes en tærskel, et såkaldt vippepunkt for, hvornår havstrømmene bliver mere ustabile, og ting begynder at ske.
»Vi ved ikke med sikkerhed, hvor dette vippepunkt er, men vores opdagelser viser, at der hurtigt skete store geologiske ændringer, da havet blev varmere og ferskere før i tiden,« siger Eirik Vinje Galaasen.
Forskerne analyserede sedimentkerner syd for Grønland
Det, Eirik Vinje Galaasen og hans kollegaer har gjort i deres undersøgelse, er med en simpel forklaring at analysere sedimentkerner på 30-40 meters længde.
Disse har Eirik operationen hentet op fra bunden af Nordatlanten lige syd for Grønland med et boreinstrument.
Forskerne har målt sammensætningen af karbonisotoper i skaller fra dyr, som levede på havbunden syd for Grønland for 116-128.000 år siden. De har desuden set på, hvilke arter der levede i overfladevandet.
Livet dengang fortæller forskerne om ændringer i saltindhold og temperatur, som er vigtigt for at sige noget om vandmassernes stabilitet.
Lag for lag kan forskerne dermed analysere sig frem til, hvor meget dybvand, der er dannet og har passeret. De studerer centimetertynde udsnit af sedimenterne i mikroskop. Vi kan kalde det en tidsrejse.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
