Usædvanligt objekt: Jorden har fået en ny følgesvend
Astronomer har spottet et hidtil ukendt objekt, som kredser om Jorden - og som medier har døbt vores nye 'mini-måne'.

For anden gang har forskere opdaget, hvad der ser ud til at være et lille asteroide-stykke, som kredser i en bane om Jorden. (Foto: Kacper Wierxchos and Theodore Pruyne, University of Arizona, Catalina Sky Survey)

For anden gang har forskere opdaget, hvad der ser ud til at være et lille asteroide-stykke, som kredser i en bane om Jorden. (Foto: Kacper Wierxchos and Theodore Pruyne, University of Arizona, Catalina Sky Survey)

Forskere har opdaget et lille objekt, som kredser rundt om Jorden - og det er ifølge forskerne bag opdagelsen »store nyheder«.

Objektet blev fundet af astronomer fra Catalina Sky Survey i USA 19. februar i år, og fundet er nu bekræftet af seks andre observatorier rundt om i verden.

Objektet bevæger sig i en bane omkring Jorden - i hvert fald midlertidigt - og i internationale medier bliver det omtalt som Jordens nye mini-måne.

»Det er formentlig et fragment af en asteroide, som er blevet indfanget af Jordens tyngdekraft,« fortæller Kjartan Kinch, som er lektor i astrofysik og planetforskning ved Københavns Universitet.

»Man kan godt hævde, at det er en mini-måne, fordi den er bundet til Jorden af tyngdekraften. Men i så fald er det en meget kortlivet og ikke særlig stabil måne.« 

Har været her tre år

Hvis objektet er et fragment af en asteroide, er der altså tale om et klippestykke, som flyver rundt om vores planet. Objektet er på størrelse med en bil, og det er officielt blevet døbt ‘2020 CD3’.

Forskerne har regnet på objektets bane, og de anslår ifølge New Scientist, at objektet har været indfanget af Jordens tyngdekraft i cirka tre år. Men det er først blevet opdaget nu.

»Det er kun anden gang, man har opdaget et objekt, som er bundet til Jorden. Sidste gang det skete var i 2006, men jeg kunne forestille mig, at vi får endnu flere at se fremover, efterhånden som vi bliver bedre til at opdage dem,« fortæller Kjartan Kinch.

Objektet, som blev opdaget i 2006, blev kaldt 2006 RH120, og det blev hængende omkring vores planet mellem september 2006 og Juni 2007, før det smuttede videre.

Kan det være rumaffald?

Grigori Fedorets, som står i spidsen for observationer af 2020CD3 ved Gemini Observatoriet, udtaler i en pressemeddelelse, at der kan være tale om et sjældent og naturligt, klippefyldt objekt. Men objektet kan måske også være noget, som mennesker har sendt ud i rummet for årtier siden - altså rumaffald.

»Uanset hvad er det et meget spændende objekt, og der er brug for mere data til at bestemme, hvad det er,« udtaler Fedorets.

Kun midlertidigt visit

Vores planets nye følgesvend, 2020 CD3, ser heller ikke ud til at blive hængende for evigt, fortæller Kjartan Kinch.

»Den er bundet til Jorden i en bane, som er ret kaotisk. Både Månen og Jorden hiver i den. Derfor er det ikke til at forudsige særlig langt ud i fremtiden, hvor den vil bevæge sig hen. Måske er den allerede nu på vej væk fra os,« siger Kjartan Kinch, som blandt andet udtaler sig på baggrund af denne meddelelse om objektet fra Minor Planet Center, som er en del af Den Internationale Astronomiske Union.

Ifølge internationale medier kredser 2020 CD3 rundt om Jorden på 47 dage. Den bevæger sig i en oval bane, som det meste af tiden fører objektet meget længere væk fra os, end hvis det havde fulgt Månens bane.  

»Det kan godt ende med, at objektet rammer Jorden, men det ser ikke ud til at være sandsynligt, når man kigger på dets bane. Det vil formentlig bare slippe væk fra os på et tidspunkt. Men hvis det ramte Jorden, ville det heller ikke være stort nok til at gøre skade,« siger Kjartan Kinch.

Objektet 2020 CD3 er her fanget med Gemini North-teleskopet på Hawaii. Der er tale om en kombination af tre billeder med forskellige filtre. Objektet forbliver stabilt i billedet, mens stjernerne i baggrunden ser ud til at være i bevægelse - det skyldes, at objektet bliver fulgt af teleskopet. (Foto: The international Gemini Observatory/NSF’s National Optical-Infrared Astronomy Research Laboratory/AURA/G. Fedorets)

Farlige nedslag

Hvis asteroider eller andre himmellegemer ramler ned på Jorden kan det potentielt gøre stor skade.

I 2013 eksploderede en komet på 17 meter i diameter i atmosfæren over den russiske by Tjeljabinsk nær Uralbjergene.

Eksplosionen var kraftig nok til at knuse ruder i hele byen, og lyset fra eksplosionen gav mindst 25 russere solskoldninger.

Du kan læse mere om, hvad man kan gøre for at afværge problemer i artiklen Kan man standse en asteroide med kurs mod Jorden?

Farlige asteroider

Kjartan Kinch påpeger, at astronomer i de senere år har oprustet deres søgning efter objekter, som potentielt kan have retning mod Jorden.

Hvis et stort himmellegeme dumper ned på vores planet, kan det i værste fald slå mange mennesker ihjel, og derfor forsøger forskere at spotte asteroider og kometer, der kommer i nærheden af Jorden.

Det sker både med teleskoper på landjorden og i rummet - læs mere i artiklen Sådan opdages farlige asteroider med kurs mod Jorden.

»Man forsøger at opdage farlige asteroider, som kan ramme ned på Jorden, så tidligt som muligt. Vi får større og større programmer, som systematisk gennemsøger himlen for at lede efter potentielt farlige objekter. Det betyder også, at vi bliver bedre til at opdage mindre objekter som dette her,« siger Kjartan Kinch.

Opdager flere objekter

Som eksempel på, at astronomerne er blevet bedre til at opdage selv små objekter på himlen over os, nævner han, at vi i de senere år har opdaget to såkaldte interstellare objekter - det vil sige himmellegemer, som ikke stammer fra vores eget solsystem.

Modsat de to interstellare objekter er der intet der tyder på, at 2020 CD3 er et fremmed himmellegeme, som er på visit. 

Kjartan Kinch vurderer, at 2020CD3 formentlig stammer fra asteroidebæltet, som er et område omkring mellem Mars og Jupiter, der er fyldt med asteroider og klippestykker.

»Det er formentlig et fragment fra asteroidebæltet. Den slags små fragmenter kan slippe løs fra asteroidebæltet, hvis for eksempel Mars og Jupiter hiver i deres baner. Når banen bliver ustabil og skifter dramatisk kan de få retning ned mod os på Jorden. Men normalt lever de ikke så længe, før de ramler ned på Jorden eller en anden planet,« fortæller Kjartan Kinch.

Er det en måne?

I en lang række medier bliver 2020 CD3 omtalt som en ‘mini-måne’. Udtrykket er formentlig opstået på baggrund af et tweet fra en af astronomerne bag opdagelsen af objektet.

»STORE NYHEDER: Jorden har et nyt, midlertidigt fanget objekt / mulig mini-måne kaldet 2020 CD3,« skriver forskeren Kacper Wierzchos fra University of Arizona i sit tweet.

 

Spørger man Kjartan Kinch synes han »ikke heeelt«, at det lille objekt gør sig fortjent til at blive ophøjet til en ny mini-måne.

Størrelsesmæssigt er 2020 CD3 da også langt bagud i forhold til vores normale måne:

Mens Månen er mere end 3.400 kilometer i diameter, anslår man, at 2020 CD3 er cirka 1-3 meter i diameter.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om de farvestrålende ravfossiler med insekter fra Kridttiden, indlejret i gyldent harpiks, der størknede for 99 millioner år siden.