Russisk meteor giver ny viden: Truslen fra rummet større end antaget
Risikoen for et meteornedslag som det, der ramte Rusland tidligere i år, er større end hidtil antaget, viser ny forskning. Samtidig laver forskerne en opgørelse over skaderne efter den russiske meteor.

Modelbillede som viser en meteor på vej ned mod Jorden. Lyset fra Tjeljabinsk-meteoren, som ramte Rusland tidligere i år, var omkring 30 gange kraftigere end lyset fra Solen, da det var på sit højeste. (Foto: Shutterstock)

15. februar i år vågnede indbyggerne i den russiske by Tjeljabinsk nær Uralbjergene op til høje brag og synet af en gigantisk ildkugle, som oplyste himlen over dem.

Ildkuglen var en større meteor, som blev knust i sammenstødet med Jordens atmosfære, og det udløste en eksplosion, der var omkring 33 gange så kraftig som atombomben over Hiroshima i 1945. 

Lyset fra eksplosionen var endda så kraftigt, at mindst 25 mennesker blev solskoldede, og hundredvis af russere mærkede varmen fra meteoreksplosionen over dem.

Alt dette kan man læse i tre forskningsartikler om den russiske meteor, som udkommer i dag i de anerkendte videnskabelige tidsskrifter Nature og Science.

Gør oprør mod teorier om meteornedslag

I de videnskabelige artikler gør forskerne skaderne op efter Tjeljabinsk-meteoren, og samtidig gør de status over, hvad vi kan lære af meteornedslaget, som er det største i nyere tid.

Man kan blandt andet læse, at 3.613 lejlighedsbygninger i selve byen Tjeljabinsk fik smadret glas og vinduer på grund af trykbølgen fra meteoreksplosionen, og det svarer til omkring 44 procent af bygningerne i byen.

(Se video fra nedslaget og læs mere om opgørelsen af skaderne nederst i artiklen).

Videnskab.dk har bedt den danske meteoritekspert Henning Haack om at læse de nye undersøgelser, og han hæfter sig særligt ved, at Tjeljabinsk-meteoren betyder, at de gældende teorier for meteornedslag skal justeres.

Større risiko for meteorer

Fakta

Både Nature og Science publicerer i dag– tilsyneladende tilfældigt – forskningsartikler om en meteor, som eksploderede over Tjeljabinsk i Rusland 15. februar 2013

Meteoren målte omkring 19 meter i diameter, og i 97 kilometers højde over Jorden havde den en hastighed på 19,16 kilometer i sekundet. Inden meteoren eksploderede højt over Jorden, anslås den til at have haft en vægt på 13.000 tons. Kun omkring 0,05 % af meteorens masse er faldet ned på Jorden som små fragmenter – såkaldte meteoritter.

Disse fragmenter menes i alt at have en samlet masse på 4-6 tons. Resten af meteoren er smeltet ved eksplosionen. Da lyset fra eksplosionen var på sit kraftigste, var det omkring 30 gange stærkere end lyset fra Solen.

Kilder: Nature, Science, Henning Haack, Ole J. Knudsen

»Meteornedslaget i Tjeljabinsk var en fuldstændig unik begivenhed af en størrelse, som vi kun ser omkring hvert 100. år. Det positive er, at vi denne gang har fået begivenheden fuldstændig gennemdokumenteret med videooptagelser, satellitbilleder, lydoptagelser og meget andet.«

»Det betyder, at man meget præcist kan rekonstruere, hvad der egentlig skete, og på den måde kan man se, at vores modeller over meteornedslag faktisk ikke passer,« siger Henning Haack, som er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Han forklarer, at den nye undersøgelse viser, at de gængse modeller har undervurderet antallet af meteorer i størrelsesordenen på omkring 10-50 meter i diameter. De nye undersøgelser påpeger, at der er flere af disse meteorer end hidtil antaget.

Truslen er op mod 10 gange større end ventet

»Nu kan vi få nogle modeller, som har bedre styr på, hvad der sker, når sådan et objekt kommer ned mod Jorden. Det er vigtigt at have denne her videnskabelige forståelse for, hvad der vil ske, for det er jo begivenheder, som har potentiale til at slå folk ihjel,« siger Henning Haack.

I undersøgelsen i Nature anslår forskerne, at antallet af meteorer i samme størrelsesklasse som Tjeljabinsk-meteoren »udgør en trussel som kan være op til 10 gange større end tidligere antaget.«

Ole J. Knudsen, som er leder af planetariet ved Steno Museet, Aarhus Universitet, understreger dog, at det ikke betyder, at man skal begynde at frygte, at en stor meteor ramler ned i baghaven.

»Der er blevet skruet op for risikovurderingen, men det er stadig ikke noget, man skal ligge vågen over om natten. Det er stadig ekstremt sjældent, at den her slags meteorer rammer Jorden,« siger Ole J. Knudsen.

Sidste gang Jorden blev ramt af himmelobjekt, der eksploderede ligeså voldsomt som Tjeljabinsk-meteoren, var i 1908 ved den såkaldte Tunguska-begivenhed i Rusland.

Så stor var meteoren i Rusland

Størstedelen af meteoren, som eksploderede over Rusland tidligere i år, smeltede. Her ses et stort stykke af meteoren, som ikke smeltede, men derimod landede i søen Chebarkul i Rusland. (Foto: Science/AAAS)

I de nye og grundige undersøgelser har forskerne også revideret på oplysningerne om, hvor stor og kraftig den nye Tjeljabinsk-meteor var.

Inden meteoren eksploderede anslår forskerne, at den var omkring 19 meter i diameter, og den kom susende ned mod Jorden med en svimlende hastighed på 19,16 kilometer i sekundet.

I omkring 83 kilometers højde over Jorden begyndte meteoren at eksplodere, og varmeudløsningen var så kraftig, at størstedelen af meteoren smeltede – ifølge de nye undersøgelser var det kun omkring 0,05 procent af meteorens 12.000 tons tunge masse, som ramlede ned på Jorden i form af mindre meteorfragmenter.

Resten af meteoren smeltede og blev til ’støv,’ som dalede ned på Jorden.

1,5 meter stor meteorit ramlede ned i sø

»Det er nok en øjenåbner for mange, at der produceres så meget varme, at vi ser sten, som fordamper i løbet af brøkdele af sekunder og falder ned som støv i området. Der er flere, som har rapporteret, at der lugtede svovlagtigt i området, og det kan netop være på grund af støvrester fra meteoren. Der er ret ofte svovl i sten-meteorer,« siger Ole J. Knudsen.

Nogle dele af meteoren ramlede dog også ned som større ’klippestykker’ – såkaldte meteoritter – og for nyligt kunne nogle dykkere eksempelvis fiske en meteorklump på 1,5 meter op af den russiske sø Chebarkul.

Både Henning Haack og Ole J. Knudsen påpeger, at selvom meteoren medførte omfattende skader i området, så var det et stort held, at ingen trods alt blev slået ihjel.

Knap 1.500 søgte lægehjælp

De russiske myndigheder har tidligere oplyst, at knap 1.500 mennesker søgte lægehjælp i dagene efter meteoreksplosionen.

Det største stykke af meteoren faldt ned i Chebarkul-søen i Rusland. Her ses krateret, hvor meteorstykket ramlede ned i søen. (Foto: Eduard Kalinin)

En del kom til skade, fordi de blev ramt af glas, som splintrede på grund af trykbølgen fra meteoreksplosionen. Ifølge de nye undersøgelser udløste eksplosionen en energi svarende til en sprængning af 500.000 tons dynamit.

Skaderne fra den eksploderende meteor skete hovedsageligt i et område på landjorden, som målte omkring 60 gange 120 kilometer ifølge de nye undersøgelser.

Tjeljabinsk-meteorit er havnet i København

Forskere og andre interesserede har efterfølgende fundet adskillige små stykker meteorit i området, og et lille stykke Tjeljabinsk-meteorit på to gram er havnet på Henning Haacks bord på Statens Naturhistoriske Museum.

»Der er fundet ret mange stykker i området, og prisen for et stykke meteorit er på fem Euro per gram. Vi arbejder på at få et stort stykke på omkring et kilo hjem, så vi kan udstille det omkring juletid,« siger Henning Haack.

I Danmark ramler der også med jævne mellemrum små meteorit-stykker ned i mulden. Det seneste meteorit-fund blev gjort i Maribo i 2009, og her kunne ildkuglen ses over 600 kilometer væk, da den fløj ned mod Jorden.
 

Video produceret af den britiske avis The Telegraph om meteornedslaget i Rusland

Science: Folk blev solbrændte og følte sig varme

I den nye undersøgelse i Science har 1.113 mennesker, som opholdt sig udenfor under meteornedslaget, svaret på en internetundersøgelse.

Heraf svarede 25 personer, at de blev solbrændte under begivenheden, 315 personer følte sig ’meget varme’ (’hot’), mens 415 følte sig varme (’warm’).

I alt indsamlede forskerne 1,674 svar fra personer i området, og heraf oplyser 374 personer, at de oplevede skader på kroppen eller andre ubehageligheder.

Ud af disse 374 personer nævner 5,3 procent, at de blev solbrændte og 48 procent at deres øjne gjorde ondt. Samtidig oplyser 6,4 procent, at de oplevede hjernerystelse eller mental forvirring, udmattelse eller ophidselse på grund af trykbølgen fra meteoren og den medfølgende stress.

Kun få procent rapporterede om skader fra flyvende glas og bygningsdele.

I selve byen Tjeljabinsk rapporteres det ellers at ikke mindre end 3.613 lejligheds-bygninger fik smadret ruder og glas.

Kilder: Science

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.