De første hunde var ulve. Vi mennesker accepterede dem, tog dem til os, begyndte at jage med dem og gjorde dem med tiden til et af vores mest tro husdyr, mens vi stadig var jægere og samlere. Det er der bred enighed om blandt forskere.
Men hvornår ulven første gang blev domesticeret, er der dog knap så meget enighed om, da det kan være meget svært at fastslå præcist. Nu har en gruppe forskere et spritnyt bud på, hvornår domesticeringen fandt sted.
Forskningsresultatet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science, og analyserne viser, at ulvene blev en del af menneskets verden tidligere, end forskerne hidtil har kunnet påvise via DNA-analyser. Ulvene i Europa blev nemlig, ifølge hovedforfatteren til studiet Olaf Thalmann, domesticeret allerede for mellem 19.000 og 32.000 år siden, hvilket nogenlunde svarer til, hvad arkæologiske fund og analyser tidligere har postuleret.
Hidtil har DNA-forskerne dog kun kunnet påvise, at ulvene blev til husdyr for mellem 10.000 og 15.000 år siden.
Moderne hund stammer fra uddød ulverace
DNA-analyser af arkæologiske hunde- og ulvefund i Schweiz og Tyskland viste, at hunden som husdyr er ældre, end man hidtil har kunnet påvise.
Den anden overraskelse var, at moderne hunde er nærmere beslægtede med en uddød ulverace fra oldtiden end med moderne ulveracer.
»Den population af grå ulve som ligger til grund for moderne hunde er højst sandsynligt uddød,« siger Thalmann til Sciencemag.org.
Hvor opstod hunden?
De nye resultater tager næsten udelukkende afsæt i arkæologiske fund fundet i Europa, og Sciencemag.org har derfor rullet en gammel debat ud om, hvor hunden først blev domesticeret.
(Foto: AuB)
En hård kerne mener, at hunden først blev menneskets bedste ven i Mellemøsten, mens en lige så hårdnakket gruppe mener, at hunden stammer fra Det østlige Asien.
Men selvom det nye resultat giver os den hidtil tidligste datering af hunden nemlig i Europa, så kan dette forskningsresultat ikke bevise, at det først var her ulvene blev domesticeret.
Forskerne har nemlig kun taget udgangspunkt i fund fra Europa. Derfor kunne der være DNA-materiale fra andre steder i verden, som viste endnu ældre eller domesticerede ulve.
Det siger Merete Fredholm, som er professor ved Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrsundhed/Genetik & Bioinformatik, Københavns Universitet. Hun har selv forsket i hundens genetiske historie.
Ikke den bedste gen-analyse
Den danske professor er ikke lun på at bruge mitokondrie-DNA som grundlag for en analyse af, hvor ulve først blev til hunde.
»Mitokondrie-DNA fortæller kun den ene side af historien, fordi mitokondrierne nedarves fra mor til afkom, og hvis man har flyttet et handyr rundt, så er det ikke blevet afspejlet. Hvis man derimod kigger på genomisk DNA, så har man et afsæt i en meget større andel af arvematerialet,« siger Merete Fredholm.
Hun synes dog, at det nye studie er interessant, netop fordi det daterer hundens 'fødsel' tidligere, end man hidtil har kunnet påvise.
