De fleste mennesker ærgrer sig, hvis de tager et par kilo for meget på i løbet af vinteren. Men for trækfugle som havesangeren (Sylvia borin) er det en udmærket idé, når de skal på træk.
De skal nemlig flyve langt og er nødt til krydse både ørken og hav for at nå deres mål.
Derfor er de nødt til at stoppe på vejen for at samle kræfter og oplagre deres fedtdepoter. Nu viser ny forskning, måske ikke helt overraskende, at de tykkere havesangere holder kortere stop end de slanke.
»Tykke havesangere kan nøjes med kortere pauser på den hårde rejse til deres ynglepladser,« siger Wolfgang Goymann fra Max Planck-Institut für Ornithologie i Seewiesen i en pressemeddelelse.
Han har sammen med en italiensk forskningsgruppe undersøgt forskelle i de små spurvefugles træk fra Afrika til Europa.
Fedtdepoterne den primære årsag
Resultaterne viser, at det ikke kun er miljøfaktorer som vind og vejr eller en genetisk programmeret tilbøjelighed, der afgør, hvor længe fuglene bliver, når de holder pause i deres lange træk.
Fedtdepoterne er nemlig den primære årsag til at nogle fugle flyver videre før andre.
Forskerne fandt 10 tykke fugle og 10 slanke havesangere, som om morgenen var landet på den italienske ø Ventotene, der ligger ca. 50 km vest for Napoli.
Fuglene, der overvintrer i det centrale og sydlige Afrika, var på vej nordpå til deres ynglepladser i Europa. Forskerne satte små radiosendere på fuglene og registrerede derefter løbende, hvor længe radiosignalerne kunne høres på øen.
Vejret var perfekt
Det viste sig, at ni ud af ti af de tykke fugle fløj videre samme aften, mens de slanke fugle blev på øen i gennemsnitligt 41 timer, før de fløj igen.
»Vores resultater viser tydeligt, at de tykke havesangere tog videre ved aftentide samme dag. De slanke havesangere var derimod nødt til at vente på, at de havde akkumuleret tilstrækkelige fedtreserver til den sidste del af deres rejse,« siger Wolfgang Goymann.
Forskerne påpeger, at vejret var perfekt for fuglene i undersøgelsesperioden, og at forskellene derfor sandsynligvis har med interne faktorer at gøre, såsom fedtreserver.
Resultaterne er offentliggjort i den seneste udgave af tidsskriftet Biology Letters.
