Tudser flygtede før jordskælv

Det kan være, at seismologer bør droppe noget af alt deres avancerede måleudstyr og i stedet kigge efter flygtende tudser, hvis de i fremtiden skal blive i stand til at forudsige jordskælv.

Observationer af ynglende skrubtudser tyder nemlig på, at padderne med flere dages varsel kan mærke, hvornår et jordskælv vil ramme, så de i god tid kan nå at hoppe i sikkerhed.

Det skriver engelske biologer i den seneste udgave af det videnskabelige tidsskrift Journal of Zoology.

Frøer forsvandt pludseligt

Hovedforfatteren Rachel Grant og hendes forskerkolleger fra The Open University i Storbritannien var i færd med at studere tudserne i det centrale Italien tilbage i april 2009, da et kraftigt jordskælv ramte tæt ved byen L'Aquila 74 kilometer fra den sø, hvor skrubtudserne ynglede.

Men allerede i ugen op til jordskælvet opdagede Rachel Grant, at tudserne var begyndt at opføre sig mærkværdigt, selvom vejret var ganske normalt.

96 procent af hannerne forsvandt pludseligt fem dage inden jorden begyndte at ryste, og tre dage før skælvet var der ikke et eneste ynglende par i området.

Genoptog afbrudt samleje

Og endnu mere underligt var det, at tudserne vendte tilbage til ynglestedet og genoptog parringen seks dage efter det sidste betydningsfulde efterskælv.

»Det er usædvanligt, for den slags afbrudt samleje er et næsten ukendt fænomen blandt tudser,« siger Ole Sommer Bach, der er ekspert i padder og kurator ved Randers Regnskov.

»Faktisk er de meget stædige i parringstiden. Tudser er i højere grad slaver af deres hormoner end deres hjerner, og når instinktet først har fået padder til at yngle, så er de nærmest ikke til at stoppe igen,« forklarer Ole Sommer Bach.

Forsker: Frøer opfanger tegn på jordskælv

Når skrubtudserne alligevel trodsede deres drifter og flygtede fra parringsområdet, tyder det ifølge de britiske forskere på, at tudserne kunne mærke, at jordskælvet var på vej.

Det er dog uklart, præcis hvordan de små grønne padder kunne fornemme, at jorden snart ville få sig en gevaldig rystetur.

En mulighed kan hænge sammen med ændringer i ionosfæren - den yderste elektromagnetiske del af atmosfæren - som forskere opdagede foregik samtidig med L'Aquila-jordskælvet.

En sådan ionosfære-ændring kan skyldes frigivelse af gasser såsom radon inden jordskælvet, som skrubtudserne kan have sanset, mener Rachel Grant.

»Vores undersøgelse er en af de første, der dokumenterer dyrs opførsel før, under og efter et jordskælv,« siger hun.

»Vores fund peger på, at tudser er i stand til at detektere præ-seismiske tegn såsom udledning af gasser og ladede partikler og bruge dem til en form for tidligt alarmsystem mod jordskælv,« siger Rachel Grant i en pressemeddelelse.

Hun tror, at flokken derfor flygtede op til et højere beliggende område, hvor tudserne var i mindre risiko for at blive ramt af faldende sten, jordskred eller oversvømmelse.

Jordskælvsdetektor giver ikke evolutionær mening

Ole Sommer Bach nævner, at padder skam har mange nyttige sanser og instinktivt reagerer på omgivelserne for at overleve. Eksempelvis kan de fornemme om luften er tør, så de om nødvendigt kan søge tilflugt et mere fugtigt sted, hvor de ikke tørrer ud.

Han vil således heller ikke udelukke, at udledning af gasser eller lignende forurening af tudsernes omgivelser ville kunne fordrive dem fra deres vandhul.

Det forekommer dog ikke umiddelbart logisk, at tudser skulle besidde et særligt instinkt for at forholde sig til en så sjælden hændelse som jordskælv, forklarer han.

»Hvis jordskælv var en hyppigt forekommende selektionsfaktor, ville det give mening, fordi de individer, der bragte sig i sikkerhed under jordskælv, ville blive favoriseret, men det er næppe tilfældet for europæiske skrubtudser,« siger Ole Sommer Bach.

»Så selvom jeg synes, at observationen af tudsernes flugt fra jordskælvet er sjov og interessant, og at sagen bør undersøges yderligere, så har jeg svært ved at forestille mig, at tudser har udviklet en egentlig jordskælvsdetektor,« slutter han.