Abemennesker brugte redskaber længe før mennesket

Et nyt studie af håndknoglers indre opbygning peger på, at vores primitive forfædre, abemenneskene, allerede brugte stenredskaber for over tre millioner år siden, som er længe inden menneskeslægten Homo opstod.

Stenredskaber og brugen af dem ses traditionelt som helt afgørende for vores evolution, fordi de åbnede adgang til energirigt dyrekød og fedt, der kunne nære væksten af vores store energikrævende hjerne.

Om abemennesker skar kød af dyreknogler med stenknive har været et af de varmest debatterede emner, siden forskere i 2010 offentliggjorde 3,4 millioner år gamle dyreknogler med skæremærker fra Etiopien.

Nu støtter det nye studie op om det billede.

»Vi kan se, at australopithecinerne brugte hænderne på en meget menneskelig måde, som stemmer overens med redskabsbrug,« siger palæoantropologen Matthew M. Skinner ved University of Kent i England, der har ledet studiet.

• LÆS OGSÅ: Menneskets evolution

Kigger på abemenneskers knogler

Studiet er det første, der grundigt kortlægger knoglernes indre strukturer, som til forskel fra knoglens ydre skal formes af, hvordan det enkelte individ belaster knoglen.

Det kan derfor direkte afsløre individers adfærd og hjælpe os til at forstå, hvordan arter levede for millioner af år siden.

»Det er et fantastisk studie. Et af dem, hvor man bare siger 'Ja, selvfølgelig',« siger professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitet Peter C. Kjærgaard, som ikke selv har deltaget i studiet.

»Nogle af de bedste studier er dem, som åbner en masse spørgsmål og samtidig giver os redskaber til at analysere materiale på ny, og det gør det her.«

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Knogler afspejler adfærd

Matthew Skinner og kolleger løser et problem, der længe har plaget studiet af menneskets udviklingshistorie.

Her har palæoantropologer i årtier forsøgt at forstå, hvordan vores primitive forfædre bevægede sig og levede ved at studere knoglernes ydre form som tykkelse, længde, krumning, vinkler med mere.

For eksempel vidner abers krumme fingerknogler om en hånd mere egnet til at holde om grene end vores, mens menneskets lange tommeltot og korte fingre omvendt afspejler evnen til at samle små ting op med pincetgreb og manipulere genstande på en fin og præcis måde.

Men selv om de ydre knogleformer vidner om en mulig adfærd, fortæller de ikke nødvendigvis, at arten rent faktisk havde denne adfærd.

Knogler er levende

De seneste år er det med moderne røntgen-teknologi, kaldet CT-scannere, blevet muligt at studere knoglers indre struktur.

Det åbner for nye muligheder, fordi knogler er levende væv, der tilpasser sig efter, hvordan individet bruger sine lemmer.

»Tager man en tennisspiller som Roger Federer, vil der helt sikkert være forskel på den indre struktur af hans højre og venstre overarmsknogle‚« siger Kimmel.

Indre spær, stivere og hanebånd i knogler

Knoglen er opbygget af to typer knoglevæv - en hård og tæt ydre skal, som beskytter knoglens indre svampede væv.

Det afgørende er, at små støttestrukturer kaldet trabeculae, der afstiver det indre knoglevæv som spær og hanebånd i et hus, faktisk formes efter de tryk- og træk-belastninger, knoglen udsættes for i løbet af en persons liv.

Med CT-scannere kan man så at sige skære knogler op i papirtynde røntgenskiver, som samles til et rumligt billede af en computer.

Imponerende nok kan man så se strukturerne i de forstenede knogler millioner af år efter individet døde.

Mobil CT-scanner afslører knogler indre

Udfordringen er så at skaffe materiale nok til at undersøge.

Håndknogler er meget sjældne og efterspurgte, men ved hjælp af en helt særlig mobil CT-scanner kan Skinner tage ud til et af de få steder, hvor man har håndknogler fra abemennesket Australopithecus africanus, nemlig University of the Witwatersrand i Sydafrika.

For at være sikre på, hvordan resultaterne skal tolkes, laver forskerne først en grundig sammenlignende analyse med knogler af

1. romere og ægyptere fra faraoernes tid,
2. 90.000 år gamle Homo sapiens (det moderne menneske) fra Israel,
3. Neandertalere (tidlig menneskeart, der var udpræget redskabsbruger), samt
4. chimpanser og bonoboer (begge menneskeaber)

Abemennesker havde pincetgreb

Forskerne finder tydelige og karakteristiske forskelle på de nutidige menneskeaber og menneskene, som afspejler de forskellige måder at bruge hånden på.

Til gengæld ser de, at knoglerne fra det over 3 millioner år gamle abemenneske, Australopithecus africanus (som er tættere beslægtet med mennesket end menneskeaberne), har træk, der falder meget tæt på menneskene.

Tager man eksempelvis den knogle af tommeltotten, der sidder i håndfladen mellem fingeren og håndledet, ser de en fordeling af de indre trabeculae, der fuldstændig matcher den kraft som knoglen udsættes for hos dig og mig, når vi trykker spidserne af lillefinger og tommeltot sammen.

Det er en meget karakteristisk pincetbevægelse for os mennesker, som er vigtig, når vi manipulerer genstande præcist, og det har de sydafrikanske abemennesker også kunnet.

Et andet karakteristisk menneskeligt greb, de kan se i håndknoglerne, er kraftgrebet, som vi bruger, når vi eksempelvis knuger en tennisbold.

Hvad der er vigtigt er, at strukturerne kun dannes, når belastningen gentages ofte, og derfor kan forskerne sige, at abemenneskene ikke blot har brugt hånden som os tilfældigt en gang i mellem, men ofte og vedvarende så adfærden formentlig har været vigtig i evolutionær forstand.

Gode indicier for redskaber hos abemennesker

»Man kan jo ikke sige, at det her er det endegyldige bevis på, at der så har været redskabsbrug, men der er nu så mange ting, som peger i den retning, så jeg mener ikke, at der kan være så meget tvivl,« siger Peter Kjærgaard.

Matthew Skinner vil heller ikke sige, at de har bevist redskabsbrug, men at det støtter den fortolkning og passer med fundet af skæremærker i de etiopiske dyreknogler.

»Vi har traditionelt ikke tænkt om disse arter, at de skar kødet af dyrs knogler, men det er sådan det ser ud,« siger Skinner.

Han mener, at vi må opgradere vores billede af abemenneskene fra at være primitive aber, der blot gik oprejst, til meget mere avancerede væsner med blandt andet en redskabskultur som arkæologerne nu må lede efter i ældre jordlag, end de hidtil har troet.

Det kan være en svær opgave.

»Mange arkæologer mener, at de ældste 2,6 millioner år gamle stenredskaber vi kender, faktisk er ret sofistikerede, og de rigtige første stenredskaber vil formentlig være endnu mere primitive gående mod en sten. Men arkæologerne ved, at de kan genkende dem‚« siger Matthew Skinner.

Efterlyses: Abemenneske-lig med stenøkse i hånden

Indtil der er håndfaste arkæologiske beviser, vil debatten om abemenneskenes brugte stenredskaber til at slagte dyr uden tvivl fortsætte, men det måske mest spændende aspekt af det hele er selve metoden.

Med studiet viser forskerne en helt ny vej, der kan vriste information ud af de knogler, man allerede har fundet om noget så flygtigt som adfærd.

»Det giver os indsigt i individers faktiske adfærd for millioner af år siden på en måde, knoglerne ikke tidligere har kunnet, og vi kan undersøge knæ, hofter, fod, albue og se, hvordan de har været brugt,« siger Skinner.

På den måde kan forskerne allerede nu tage de knogler, man har fundet og komme helt tæt på at forstå, hvordan vores tidlige forfædre egentlig levede for millioner af år siden.

I sidste ende kan det føre til en øget forståelse af, hvor vi selv stammer fra.