Skal vi virkelig spare på vandet i disse tørketider?
Når vi for tiden får at vide, at vi skal spare på vandet, handler det ikke om, at vi er ved at løbe tør for vand, men at vandværkerne er på overarbejde.
vand, tørke, sommer

Der mange gode grunde til at spare på vandet i Danmark, men vandmangel er ikke en af dem. (Foto: Shutterstock)

De fleste danskere har vel lagt mærke til, at det har været usædvanligt varmt og tørt meget længe.

»Yay!«

Samtidig er det dog nogle steder i landet blevet decideret forbudt at vande haven, fordi det koster for meget vand at omdanne græstæppet fra gult til grønt.

Der er altså vandmangel, lader man sig forstå.

Men batter det overhovedet noget eksempelvis at spare på den smule vand, som det koster at vande urtehaven?

Det spørger vores læser Karin Brogaard om:

»Gør det overhovedet en forskel, at man sparer på vandet i disse tørketider, når man nu hører, hvor meget vand det koster at producere eksempelvis en avocado eller et kilo oksekød. Gør det så overhovedet en forskel, at jeg ikke vander mine bønner og ærter en lille smule?« skriver Karin i sin mail til Spørg Videnskaben.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Vi bruger mere vand i år end sidste år

Til at svare på Karins spørgsmål har vi taget fat i to forskere, der ved noget om sagen.

Det ene er Niels Peter Revsbech, der er professor og forsker i vand ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, og den anden er lektor Majken Caroline Looms Zibar, der er lektor ved Institut for Geologi på København Universitet.

Majken Caroline Looms Zibar er den første til at få ordet, og hun forklarer, at årsagen til, at man nogle steder i landet beder folk om at holde igen med vandforbruget, rent faktisk ikke direkte har noget med tørken at gøre, men fordi vi i øjeblikket bruger mere vand end normalt.

»Det er ikke sådan, at vi er ved at løbe tør for vand eller ikke har nok. Det drejer sig om, at forbruget af vand er steget 20 procent i forhold til tidligere år, og så har vandværkerne svært ved at følge med,« siger hun.

Vi har vand nok, men kan bare ikke gøre det klart så hurtigt

Niels Peter Revsbech er helt enig med sin kollega.

Han forklarer, at når vi i Danmark tænder for hanen, drikker vi i store træk ikke-renset grundvand.

Det vil sige, at grundvandet bliver hevet op fra undergrunden og sendt næsten direkte ud til hr. og fru Danmark.

Dog skal vandet lige gennem en iltningsproces, ligesom det bliver filtreret i nogle store bassiner med sand, og det er den proces, der fungerer som en flaskehals.

»Det er problemet lige nu, og det skyldes jo nok, at det har været så tørt, at folk er begyndt at vande deres haver meget. Derfor går myndighederne ud og beder folk om at spare lidt på vandet, fordi vandværkerne simpelthen ikke kan følge med,« forklarer Niels Peter Revsbech.

Tricks til at spare på vandet - del 1:
  • Tag brusebad i stedet for karbad. Et karbad koster nemt 200 liter vand, mens du kun bruger cirka 35 liter med et brusebad.
  • Køb en sparebruser. Så bruger du kun 6-12 liter vand i minuttet - halvt så meget som en almindelig bruser.
  • Sluk for vandet, mens du sæber dig ind - og prøv at tage korte bade. Husk eksempelvis at slukke for vandet, mens du børster tænder - det er dyrt og unødvendigt at lade det løbe. Brug i stedet et vandkrus ved tandbørstningen.
  • Vælg et vandbesparende toilet. Så bruger du kun tre liter på et lille skyl og seks på et stort. Til sammenligning bruger lavtskyllende toiletter 6-9 liter pr. skyl, og ældre toiletter bruger op til 15 liter, hver gang du trækker ud.

Kilde: Vandcenter Syd

Nogle steder mangler de vand

Generelt har vi da også rigeligt med vand i Danmark, og i år er ingen undtagelse.

Sidste vinter bød nemlig på rigtig meget regn, og det har fyldt grundvandsmagasinerne under jorden godt op.

Lokalt kan man dog godt have problemer med, at man graver dybt i ressourcerne. Eksempelvis rapporterede TV2 i starten af juni om vandmangel på et vandværk i Hillerød, og en svinebonde ved Sorø oplevede pludselig, at der ikke kom vand ud af hanerne.

»Lokalt kan der godt være nogle problemer og begrænsninger, men Danmark som helhed har nok vand,« siger Niels Peter Revsbech.

Spar på vandet af miljøhensyn

Nu kan Karin jo passende spørge sig selv, hvorfor i alverden vi så tit taler om at spare på vandet, hvis vi har rigeligt af det – selv når det er tørketider?

Ifølge Majken Caroline Looms Zibar har det ikke meget med vandmangel at gøre. Det er mere et miljøhensyn.

Det er nemlig ikke gratis at hente vand op fra undergrunden af. Det koster energi, og energiforbrug er generelt belastende for miljøet.

»Det er lidt ligesom at flyve rundt i verden. Vi har stadig rigeligt med brændstof, men derfor kan flyrejserne jo godt belaste miljøet alligevel,« siger Majken Caroline Looms Zibar.

Vand er dyrt

Niels Peter Revsbech fortæller, at det foruden energiomkostningen ved at hente vandet op og filtrere det også koster en masse, når det vælter ud gennem Karins afløb i køkkenet og på toilettet.

Spildevandet skal renses, og det koster også en masse energi, der belaster miljøet.

Desuden er vand ikke gratis, og da vand i Danmark er hundedyrt (omkring 40 kroner per kubikmeter), giver det altså god mening at slukke for hanen, når man eksempelvis børster tænder.

»Der mange gode grunde til at spare på vandet i Danmark, men vandmangel er ikke en af dem,« siger Niels Peter Revsbech.

15.000 liter vand at lave 1 kilo oksekød

Hvad så med avocadoerne og oksekødet, som Karin pegede på?

Medierne har svømmet over med historier om vandomkostninger ved at lave et kilo hakket oksekød eller en avocado.

Det koster eksempelvis svimlende 15.000 liter vand at producere 1 sølle kilo oksekød, og en avokado kan ifølge Politiken koste 320 liter vand at dyrke.

Problemstillingen med de høje vandomkostninger i fødevareproduktionen er dog ikke særligt relevant i Danmark, mener Majken Caroline Looms Zibar.

»Jeg synes ikke, at der er et problem med vandomkostningen ved produktionerne i Danmark, fordi vi som sagt ikke mangler vand. Problemet er, at vi ofte importerer føde til kvæget fra udlandet, eksempelvis fra Argentina, og der kan det koste meget vand at lave. Men det hjælper jo ikke på vandmangel i eksempelvis Argentina, at vi i Danmark sparer på det vand, som kommer ud af hanerne,« siger hun.

Mange lande er ved at løbe tør for vand

Og nu vi er ved fugleperspektivet, så burde denne snak om at spare på vandet være meget mere relevant i eksempelvis Sydafrika, Indien, Kina, Mellemøsten og nogle steder i USA.

For mens vi i Danmark hele tiden får vores grundvandsressourcer fyldt op (ja, det regner normalt meget her i landet), så er situationen en helt andet rundt om i verden.

I de føromtalte lande og landområder bruger man mere vand, end der falder nyt i form af regn, og det vil sige, at de på et tidspunkt løber tør og må finde på andre løsninger, hvis de fortsat vil have vand i hanernen.

Specielt slemt er det i Cape Town i Sydafrika, hvor der er sat stramme restriktioner på brugen af vand.

»Problemet er, at når de en dag løber tør, er de virkelig på spanden, for så er der ikke mere,« siger Niels Peter Revsbech.  

Tricks til at spare på vandet - del 2:
  • Du behøver ikke skylle af, før du fylder opvaskemaskinen - nøjes med at skrabe madrester af.
  • Klar opvasken i en balje i stedet for under en rindende hane.
  • Fyld vaske- og opvaskemaskinerne helt op, og brug kortere programmer ved den lavest mulige temperatur. Det sparer både vand og strøm, samtidig med at du slider mindre på maskinerne og skåner miljøet.
  • Drop forvasken, og spar vand, når du vasker tøj.
  • Undersøg vand- og elforbruget, når du skal købe ny vaske- eller opvaskemaskine.

Kilde: Vandcenter Syd

Danmark kan fravælge import af vandkrævende fødevarer

I den sammenhæng hjælper det ikke meget, at Karin sparer på vandet, når hun børster tænder eller vander sit urtebed, men vi kan i Danmark alligevel godt gøre noget for at hjælpe lande med meget få vandressourcer.

Vi kan for det første lave incitamenter for, at de andre lande sparer på vandet. Det kan vi eksempelvis gøre ved at vælge fødevarer, der ikke bliver produceret med høje vandomkostninger og på bekostning af en sikker fremtidig vandforsyning.

Det var også baggrunden for, at flere store, danske supermarkedskæder sidste år valgte avocadoer fra eksempelvis Chile fra. De kunne ikke etisk forsvare, at vi skulle spise chilenske avocadoer på bekostning af rent drikkevand til lokalbefolkningen.

Danmark skal eksportere vide og teknologi til tørkeplagede lande

For det andet er vi tæt på at være verdensmestre i gode vandløsninger, og den viden kan vi eksportere, hvilket vi også allerede gør.

Grundfos har eksempelvis fokus på bæredygtige vandløsninger i Afrika, og flere andre virksomheder ligger inde med både viden og teknologi til at spare på vandet.

»Det vil være en kolossal hjælp til de her lande, hvis vi kan hjælpe dem med at undgå vandspild,« siger Niels Peter Revsbech.

»I mange lande taler man om ’de fælles ressourcers tragedie’ – altså, at de, der er bedst til at overudnytte vandressourcerne og pumpe mest op af undergrunden, også får mest ud af det. I mange lande er vandressourcer desværre så dårligt reguleret, at det er det rene vilde vesten,« siger han.

Tak for spørgsmålet

Vi takker Karin for det gode spørgsmål og sender en knastør ’Spørg Videnskaben’-T-shirt direkte hjem til hende som tak for det. Den kan hun passede tage på, næste gang hun vander sine bønner og ærter.

Vi takker også Niels Peter Revsbech og Majken Caroline Looms Zibar for at hjælpe os med at komme med et svar.

Som altid opfordrer vi vores læsere til at undre sig over vreden omkring dem og sende deres undren ind til os på sv@videnskab.dk

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.